For direktør Claus F. Baunkjær fra Femern A/S handler de næste år mere om jura end om ingeniørkunst. Det er nemlig juridiske spidsfindigheder, som afgør om, der skal bygges en tunnel mellem Rødby og Puttgarten.
Foto: Nanna Navntoft

For direktør Claus F. Baunkjær fra Femern A/S handler de næste år mere om jura end om ingeniørkunst. Det er nemlig juridiske spidsfindigheder, som afgør om, der skal bygges en tunnel mellem Rødby og Puttgarten.

Danmark

»Vi er blevet klogere på, hvilke bekymringer tyskerne har«

De to topchefer i Femern A/S er overbevist om, at de kan komme i gang med at bygge i 2020 efter at have svaret på 12.600 tyske klager.

Danmark

I det danske selskab Femern A/S drager direktør Claus F. Baunkjær og projektdirektør Claus Dynesen et lettelsens suk.

Nu er det lykkedes at besvare 12.600 klager fra tyske borgere og miljøorganisationer over tunnelen og sende de godt 14.000 sider – de tyske myndigheder skal have hvert eneste ord på papir og på tysk – til delstatsregeringen i Kiel. Så der er en afslappet stemning med kaffe og rundstykker på bordet, da Politiken møder op for at gøre status over et af danmarkshistoriens største byggeprojekter.

»Vi har svaret individuelt på hver eneste indsigelse, selv om rigtig mange af dem ligner hinanden. Jeg vil tro, at 90 procent er kopieret fra en hjemmeside, så klagerne har haft en skabelon, om man så må sige. Derfor er mange synspunkter også de samme. Men vi har svaret hver eneste«, siger Claus F. Baunkjær.

Hvor kommer klagerne fra?

»13 procent kommer fra selve øen Femern, der er direkte berørt, og 32 procent fra det østlige Holsten. 54 procent af klagerne er slet ikke lokale og kommer fra hele Tyskland og skyldes mere generelle miljøhensyn. De er i deres gode ret til at klage, så dem har vi besvaret lige så grundigt som de lokale«.

»Nogle af de mest omfattende klager kommer fra miljøorganisationer. De fylder flere hundrede sider. De har virkelig har gjort deres hjemmearbejde og har også været meget aktive for at skaffe mange klager. Dem besvarer vi naturligvis meget, meget grundigt«.

Hvad drejer de sig om?

»Langt de fleste er om miljøpåvirkninger på kort og lang sigt – altså betydningen for planter og dyr – og henvisninger til direktiver om beskyttelse af naturen, fredninger og den slags. Men der er også klager, der drejer sig om støj både fra anlægsarbejdet og den kommende tog- og biltrafik. Der er klager om vibrationer fra byggearbejdet. Nogle er også bekymrede for sikkerheden i tunnelen«.

Gode erfaringer fra Storebælt og Øresund

»De rejser sådan set alle de spørgsmål, man kan rejse. Det er de i deres gode ret til, men vi har gode svar. Vi har jo i Danmark erfaringer fra både Storebælt og Øresund, så vi har et stærkt materiale om både byggefasen og de langsigtede miljøpåvirkninger fra tunnelen. Der er jo ingen miljøpåvirkning, når arbejdet er færdigt, og rørene ligger under sandbunden. I det hele taget har det virkelig hjulpet, at vi kan trække på viden fra de to andre projektet«, bryder projektdirektør Claus Dynesen ind.

»Det er vigtigt at sige, at vi ikke har alle svarene. Det her projekt er en rejse, og vi får hele tiden ny viden, der også har medført nye krav til entreprenørerne. Vi har for eksempel undervejs lært nyt om, hvordan man bedst håndterer det materiale, vi skal grave af og indbygge i nye landområder«, siger Claus F. Baunkjær.

Har nogen af klagerne overrasket jer?

»Nej, men vi er blevet klogere på, hvilke bekymringer tyskerne har. For eksempel drejer det sig om marsvin, der er en truet art og findes i bæltet. Derfor har vi lavet nye undersøgelser. De viser, at marsvinene er mere følsomme over for undervandsstøj, end man tidligere vidste. Det har så ført til, at vi har justeret tidsplanen for byggeriet, så vi laver mindre byggestøj i de sommermåneder, hvor marsvinene er mest følsomme«, siger Claus Dynesen.

»Tyskerne mere nervøse«

Er der forskel på holdningerne i Danmark og Tyskland?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, meget store. Man kan tydeligt mærke det både i myndighederne og de grønne organisationer. Mens vi i Danmark er forholdsvis afslappede, fordi vi har prøvet det før, er tyskerne mere nervøse. Det giver os en kommunikationsmæssigt større opgave, f.eks. i forhold til lokalbefolkningen«.

Nu afleverer I høringssvar. Hvad så?

»Ja, nu skal de tyske myndigheder udstede en egentlig byggetilladelse. Delstatsregeringen i Kiel regner med, at den er klar enten allersidst i år eller lige i begyndelsen af 2018. Der er allerede bebudet klager mod den kommende tilladelse, så projektet skal behandles af Forbundsforvaltningsretten. Heldigvis slipper vi for at gå gennem flere instanser, men tidsperspektivet er ifølge regeringen i Kiel to år«.

Vi får hele tiden ny viden, der også har medført nye krav til entreprenørerne

»Men fra i dag sover vi med støvlerne på. Byggemyndigheden i Kiel skal jo kigge materialet igennem og kan  sagtens bede om ændringer, så vi skal være parate. Desuden er der møder med lodsejere og andre interesserede. Det er ikke klassiske borgermøder, men forhandlinger, hvor vi skal prøve at enes med klagerne«.

»Vi er klar til at arbejde rigtig hårdt med dokumentationen. Der skal være orden i penalhuset, og det er der«.

Hvad venter I jer af sagen ved Forbundsforvaltningsretten?

»Vi tager egentlig for givet, at projektet kommer igennem. Vi har ikke hørt nogen sige, at vi ikke vil få projektet godkendt. Der ligger trods alt en statslig aftale mellem Danmark og Tyskland – vedtaget af Folketinget og Forbundsdagen, og projektet er velforberedt. Det første vigtige spørgsmål ved retssagen er, om klagerne får opsættende virkning. Det håber vi naturligvis ikke, men det kan sagtens blive tilfældet. Dernæst kan vi både ved forhandlingerne i retten og i dommen blive nødt til at ændre projektet. Det sker, har vi hørt, ofte. Men det kan formentlig ske samtidig med byggeriet«.

I tror ikke, domstolen kan finde på at stoppe projektet helt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej.«

Altså byggestart tidlig i 2020?

»Det går vi ud fra. Vi har kontrakter med entreprenørerne, der er på standby til udgangen af 2019 og er klar til at gå i gang, så snart vi får byggetilladelse«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce