Danmark

Landsby for hjemløse på vej, der hvor BZ’ernes ungdomshus stod

På tiende år er det et tomt hul i husrækken, hvor de autonome unges samlingssted engang var. I alle årene har det været en omstridt grund. Men nu vover projektmagere det ene øje.

Danmark

Adressen Jagtvej 69 på Nørrebro i København er formentlig den mest kontroversielle grund i Danmark at bygge noget som helst på.

Siden den mest anarkistiske del af den københavnske ungdom for ti år oplevede, at deres forsamlingssted, Ungdomshuset, blev angrebet først af helikoptere og politiets sikrede hollændervogne og bagefter af bulldozere, har tomten været en slags helligdom for nogle af Ungdomshusets tidligere brugere.

Men også bare et trist hul i husrækken – ofte fyldt med skrald.

Den latente trussel om repressalier og hærværk fra de mest vrede dele af den fordrevne ungdom har gjort det svært for ejere af grunden at udvikle området.

Men nu skal der gro liv, hvor der så længe har været temmelig dødt. En initiativgruppe – Projekt Vendepunktet der i forvejen driver natherberg for hjemløse – er langt fremme med planer om at huse unge hjemløse i en containerlandsby på stedet drevet som et non-profit projekt med værksteder, grønsagsdyrkning, café og andre aktiviteter og med inddragelse af lokalsamfundet på Nørrebro.

En gratis grund

Endnu er finansiering og tilladelser ikke på plads, men som den ene direktør i Vendepunktet Bjarne Ove Nielsen, siger:

»Vi vil skrive en ny historie på stedet. Og der er brug for nytænkning, for hjemløsheden er stigende især blandt unge«.

Ejeren af grunden, Carsten Houtved fra Udviklingsselskabet af 2010 stiller den i en årrække gratis til rådighed for det nye projekt.

Da han for syv år siden købte den tomme, hærgede, arrede grund, var det med en drøm om at bygge ungdomsboliger. Den drøm er stadig intakt, men har været sat på pause, blandt andet fordi tidligere investorer er gået konkurs i forbindelse med finanskrisen.

»Om der går tre eller fem eller syv år, før der kan bygges ungdomsboliger, er ikke så afgørende. Og så synes jeg, at Vendepunktets projekt er virkelig sympatisk«, siger Carsten Houtved.

For ham er det afgørende at få en helhedsløsning for området omkring ungdomshusgrunden, så der skal en samlet lokalplan til. Indtil da er der grønt lys til hjemløseprojektet.

Spiral opad

Hjemløselandsbyen skal bygges op af containere som moduler, der kan flyttes den dag, der skal bygges noget andet og mere permanent på Jagtvej 69. Ideen er, at de hjemløse skal kunne bo i projektet seks-tolv måneder.

Projektets to stiftere – den anden er Anders Peter Olsen, også direktør i Vendepunktet – har to fondsansøgninger til behandling, og samtidig søger de Socialtilsynet for Hovedstaden om tilladelse til at drive hjemløseprojektet, der skal finansieres med betaling fra de hjemløses kommuner.

»Hjemløse har ofte mange andre problemer end en manglende bolig, og det kan gradvis drive dem ud i et misbrug og andre svære problemer. Det vil vi være med til at vende, så spiralen bliver opadgående i stedet for nedadgående, og det skal vi ved at arbejde målrettet med dem i en helhedsorienteret indsats«, siger Anders Peter Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Jagtvej 69 vil der være fokus på at aktivere de hjemløse. I første omgang er det tanken at starte et urbant æblemosteri med hjælp fra mosteriet Østervang Gård på Køgekanten. Så kommer boligerne senere, forklarer Vendepunktsdirektør Bjarne Ove Nielsen, der også er næstformand i organisationen Sind i København.

»Hensigten med mosteriet er at give de udsatte mulighed for at opkvalificere deres kompetencer, så de kan finde en vej tilbage til deres selvvalgte plads i samfundet«.

Ind i projektet er også tænkt grøntsagsdyrkning i nyttehaver på projektets tag – urban farming - og et folkekøkken. Cykelværksted er en fjerde mulighed.

»Hvis en af projektets beboere siger, at han gerne vil være cykelmekaniker, skal der ikke være langt fra tanke til handling«, understreger Anders Peter Olsen.

Ud over behandlingsforløb skal der i projektet arbejdes med de hjemløses sociale liv, kontakt med sagsbehandlere og myndigheder skal også kunne realiseres i landsbyen. Udefrakommende skal være velkomne som gæster.

Projektets stiftere har samarbejdet med Marc Jay fra arkitektfirmaet WE-Architects og arkitekten Erik Juul, som har udarbejdet forslag til, hvordan containerlandsbyen kunne se ud.

»Vi er meget optagede af at skabe rammer, der bedst muligt understøtter hjælp-til-selvhjælp-princippet«

Marc Jay fremhæver, at nørrebroere udefra også kan have nyttehaver i projektet, og at det kan være med til at knytte nye kontakter mellem hjemløse og fastboende.

Ikke en provokation

De tidligere ejere af grunden, den kristne menighed Faderhuset, oplevede en til tider hadsk front fra tidligere beboere i Ungdomshuset, og senere har der også været fysiske udfald. Som da en amerikansk graffitikunstner prøvede at give den golde grund liv med et gavlmaleri – det blev kort efter udsat for hærværk i form af malingsbomber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De to stiftere af den kommende hjemløselandsby er godt klar over, at kræfter blandt Ungdomshusets tidligere brugere er på vagt overfor, hvad der sker med grunden. De har haft drøftelser med nogle af de unge fra det autonome ungdomsmiljø, og herfra er signalerne positive. Men som Bjarne Ove Nielsen siger, er miljøet fragmenteret: ingen kan udtale sig på vegne af hele bevægelsen.

»Men vi håber og tror, at der ikke er nogen, der ser dette som en provokation, men kan se, at det er en konstruktiv måde at komme videre på til gavn for udsatte unge«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Olav Hergel: Man kan stadig blive i godt humør af at se på Malak

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce