Et sted at tale om tro og eksistens. Det er en af grundene til, at konfirmationen stadig er så populær blandt de unge. Også her på Herlufsholm, hvor 8. klassen er i gang.
Foto: Sofia Busk

Et sted at tale om tro og eksistens. Det er en af grundene til, at konfirmationen stadig er så populær blandt de unge. Også her på Herlufsholm, hvor 8. klassen er i gang.

Danmark

Unge siger ja til Gud: Konfirmation er kirkens store hit

I Norge, Sverige og Tyskland kigger de med undren på den danske konfirmationssucces, der ifølge studier er drevet af tradition og troen på Gud.

Danmark

Konfirmationen er den kirkehandling, der har mest vind i sejlene. Titusindvis melder sig ud af folkekirken, og en faldende andel af danskerne er inden for de sidste 10 år blevet døbt, viet af en præst eller begravet af kirken. Alligevel har andelen af unge, der bliver konfirmeret, siden 2007 ligget stabilt på lige over 70 procent.

Og de unges primære motiv er ikke gaverne og festen. Øverst på top-5 ligger tradition og troen på Gud. Festen, gaverne og vennerne kommer først ind på 3.-, 4.- og 5.-pladsen, viser en undersøgelse af ’milleniumkonfirmanderne’.

»Der er klart mere på spil for de unge konfirmander, end forældrene går og tror. Det er ikke bare forbrug. Det skal vi passe på at trække ned over hovedet på dem. Vi har at gøre med en ny generation, der ikke bare forbereder sig på en fest«.

Det siger Suzette Munksgaard, projektleder fra CUR, Center for Ungdomsstudier, et studie- og videnscenter tilknyttet UC Diakonissenpå Frederiksberg. Hun har sammen med sociolog Kirsten G. Juul udarbejdet to store rapporter baseret på spørgeundersøgelser og kvalitative interviews, som mundede ud i rapporten ’Milleniumkonfirmander’ og bogen ’Ung i en præstationskultur’.

De, der havde haft en meningsfuld konfirmandforløb, også mere tilbøjelige til at blive i kirken

»Hvis man kigger på Norge, Sverige og Tyskland, så ser de med undren og spørger til, hvordan hulen vi i Danmark får over 70 procent af den årgang til at komme til undervisning i kirkelige emner. Det er vel at mærke ikke til musicaloplevelser eller pizzaspisning, men til ugentlig konfirmationsforberedelse vi taler om«, understreger Munksgaard.

Forældre er religiøst blufærdige

Hun mener, at de unge konfirmander har gang i en afklaringsproces, som de ofte ikke får hjælp til derhjemmefra. To af tre fortæller, at de ikke taler om religion og livets mening med deres forældre. Suzette Munksgaard kalder forældregenerationen for »religiøst blufærdige«. Og så går de unge til kirken.

»Hvad betyder det for mig, det, som kirken fortæller? De forholder sig ikke dogmatisk, men har brug for at indgå en dialog. Det kan foregå i det religiøse dannelsesmiljø som det, præsten og kirken kan skabe rum for, et eksistentielt øverum«, siger Suzette Munksgaard, der også ser den dannelse som nødvendig i en global verden. »Når Selma fra Sydhavn møder Sevda fra Syrien i skolen, så ved Sevda godt, hvorfor hun bærer tørklæde, og hvorfor hun beder, som hun gør. Til gengæld vil Selma have svært ved at svare på basale spørgsmål om den danske religion, hun er en del af. Hvorfor folder vi hænder i kirken? Hvad tror vi på?«.

Suzette Munksgaard mener, at det er lykkedes kirken at blive en værdig samtalepartner med unge, men også at kirken er udfordret, når det gælder om at holde fast i relationen.

»Når den sidste konfirmationsgæst er smuttet, og andendagsskoene er blevet beskidte, så er der ikke flere naturlige mødepunkter med kirken i et ungdomsliv, før man skal have sit barn døbt eller skal til begravelse. Jeg tror, der er brug for eksempelvis præster med tilknytning til gymnasiet eller erhvervskolerne. Eller som initiativet ChurchCare i Hillerød, hvor kirke og præster tager over, når forældrenes Natteravnspatrulje stopper. Det giver mening«, siger Suzette Munksgaard.

Ifølge hende viste en ungehøring i Aalborg Stift, at gode erfaringer med konfirmandforløbet fastholder unge i kirken.

»De, der havde haft et meningsfuldt konfirmandforløb, var også mere tilbøjelige til at blive i kirken. Mens de, for hvem det ikke gav mening, i højere grad var klar til at melde sig ud som 18-årige for at spare kirkeskatten og få råd til den første bil«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce