Kommunerne er vrede over, at skatteminister Karsten Lauritzen (V)  ikke har holdt sit løfte om at overtage kommunernes  tilgodehavender hos borgere og virksomheder.
Foto: Jens Dresling

Kommunerne er vrede over, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke har holdt sit løfte om at overtage kommunernes tilgodehavender hos borgere og virksomheder.

Stat og kommuner er i krig om parkeret milliardgæld

Vrede borgmestre kræver betaling for den gæld, de har til gode hos borgerne. Det lovede regeringen, da Skats inddrivelsessystem kollapsede.

Danmark

Der er oprør i luften, når landets borgmestre stimler sammen til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. Og oprøret er rettet mod skatteminister Karsten Lauritzen (V).

I Kommunernes Landsforening kalder formand Martin Damm (V) det »uordenligt«, at hans partifælle i regeringen endnu ikke er klar med en plan for, hvad der skal ske med de knap fire milliarder kroner, som kommunerne har til gode i form af gæld fra virksomheder og borgere

Det er nemlig statens opgave at inddrive pengene. Men det totale kollaps i Skats digitale inddrivelsesystem EFI, betyder, at store dele af gælden ikke længere bliver kradset ind.

»Det er kommunernes penge, der egenligt burde gøre gavn ude i børnehaver og andre steder i den enkelte kommune. Nu går de bare helt til spilde«, siger Martin Dam, der påpeger, at jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at gælden ender med at være umuligt at inddrive.

»Det er vi sure over. For det er ikke en ordentlig måde at drive tingene på«, siger Martin Damm, der til daglig er borgmester i Kalundborg.

I februar sidste år erklærede skatteminister Karsten Lauritzen (V) sig klar til at undersøge muligheden for at løse sagen en gang for alle ved at lade staten overtage den forfaldne gæld. 12 måneder senere venter kommunerne stadig på et udspil fra ministeren.

Det er utænkeligt, at staten vil betale fuld pris for at overtage de kommunale tilgodehavendet, men Martin Damm forventer, at kommunerne får et par milliarder. Altså en såkaldt kursværdi omkring de 50 procent, lyder meldingen fra KL-formanden. Dermed sætter han for første gang tal på det kommunale krav.

»Vi har ikke lavet en endelig beregning. Det kunne også være, at det var 55 eller 45 procent«, understreger han.

Overborgmester: Uskøn forhaling

Alene Københavns Kommune har lagt gæld for mere end en halv milliard kroner til inddrivelse hos Skat – uden at gælden er hentet hjem. I en usædvanlig skarp kommentar anklager overborgmester Frank Jensen (S) regeringen for at forhale betalings-processen i et uskønt forsøg på at gøre kommunerne så møre, at staten ender med kun at betale »en slik«.

»Regeringens tilbud om at overtage de kommunale tilgodehavender har rumlet så længe, at det ligner en udmattelsesmanøvre. Er den pris, regeringen vil betale, lige så luset, som jeg frygter, så er det min klare holdning, at vi skal sige nej«, siger Frank Jensen.

I lighed med KL-formand Martin Damm mener også Frank Jensen, at det skader retssikkerheden, når borgere og virksomheder slipper for at betale det de skylder. Der er tale om en så »lemfeldig omgang« med borgernes gæld til de offentlige kasser, at folk får den fornemmelse, at de selv kan bestemme, om de vil betale eller ej, siger han.

»Kan folk spekulerer i ikke at betale deres regninger, så mister vi andre også lysten til at betale, og så undergraver vi i sidste ende selve fundamentet under vores velfærdssamfund«, siger Frank Jensen.

Nogle kommuner vil selv inddrive gælden

En mindre gruppe af borgmestre mener sågar, at kommunerne igen bør overtage opgaven med at inddrive deres egne borgeres gæld. Det gælder blandt andet Kim Valentin, der er Venstre-borgmester i Gribskov kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har mange millioner kroner ude at svømme, og jeg tvivler stærkt på, at staten er parat til at afkøbe den gæld for en anstændig pris«, siger Kim Valentin, der ikke vil udelukke muligheden for at lade private inkassobureauer stå for at kradse gælden hjem.

»Vi kan bedre løse denne opgave tæt på borgerne. Og så kan vi vise de borgere, der trofast betaler, hvad de skal den respekt, at vi gør en seriøs indsats for at hive pengene hjem hos dem, der tydeligvis prøver at slippe for at betale børnehaven eller ejendomsskatten«, siger Kim Valentin.

De fleste kommuner siger dog pænt nej tak til at få inddrivelsesopgaven tilbage. Det løb er kørt, mener blandt andre Horsens borgmester Peter Sørensen (S), der kaldet det afgørende, at inddrivelsen kommer til at fungere i regi af Skat.

Afviser statsligt skambud

Til gengæld er også han forundret og skuffet over at regeringen endnu ikke har fremlagt sit bud på en aftale, hvor staten overtager de kommunale fordringer.

»Det er jo snart et år siden, regeringen lovede at købe den gæld, de ikke får inddrevet. Jeg må indrømme, det frustrerer mig voldsomt, at vi på samme tid må leve med en presset økonomi i kommunerne, og så bare må se på at gælden vokser, uden at der bliver gjort noget ved det«, siger han.

Heller ikke han vil acceptere et hvilket som helst bud fra staten.

»Jeg er nødt til at sige det som det er; hvis denne her forhalingsperiode handler om, at gøre os modne for det vi herovre kalder et skambud, så kan regeringen glemme det«.

»Vi skal have et anstændigt bud, for vi mangler pengene hver eneste dag. I øjeblikket må vi eksempelvis bruge kommunale medarbejdere på at ringe rundt til de borgere, der skylder os penge, og foreslå dem en frivillig betalingsaftale. For når vi først har sendt sagen videre til Skat, sker der jo ikke mere«, siger borgemesteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen løfter fra skatteminister

Skatteminister Karsten Lauritzen udtrykker forståelse for, at kommunerne er sure, men han vil ikke love dem en bestemt pris for gælden på nuværende tidspunkt.

»Der er ikke noget, der hedder kurs 100 i de her fordringer. Mange af dem har også mange år på bagen, og jo flere år på bagen de har, jo mindre er deres kursværdi. Så er der selvfølgelig et kommunalt ønske om en kompensation for det. Og det er et af de spørgsmål, der må indgå i spørgsmålet om kommunernes økonomi på linje med en række andre ting«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce