50-årig mand med hardballpistol anholdt i Kolding

Mand, der truede en anden person med hardballpistol, er anholdt i Kolding af svært bevæbnede betjente.

Danmark

En mand på omkring 50 år blev lørdag eftermiddag anholdt, efter at han var blevet set i Kolding med en pistollignende genstand.

Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.

»Der har været en kontrovers, hvor han er blevet set med noget, der ligner en pistol. Der er formentlig tale om en hardballpistol«, siger vagtchefen.

Politiet tog ingen chancer og sendte betjente bevæbnet med maskingeværer ud for at opspore manden.

Manden blev anholdt omkring klokken 15.30 på sin bopæl i Kolding.

Det foregik ifølge vagtchefen uden dramatik.

Han skal nu afhøres og vil ifølge vagtchefen formentlig blive sigtet for trusler på livet.

Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvad kontroversen handler om.

Anmeldelsen kom kort før klokken 14.30 fra personer, der havde set optrinet.

Ingen er kommet noget til.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce