De tre søstre, Nanna Hansen, Sapran Hassna og Amal Hassna, i Østre Landsret.
Foto: Petersen Anne-marie Steen

De tre søstre, Nanna Hansen, Sapran Hassna og Amal Hassna, i Østre Landsret.

Danmark

Advokat i retssag om omsorgssvigt: »En gymnasieelev kunne have afdækket det terrorregime«

Tre søstre kunne se deres barndom oprullet i retten i dag.

Danmark

Der var langt hen over midten i det lille tætpakkede retslokale i Østre Landsret. I den ene side sad de tre oprindeligt palæstinensiske søstre. Alle klædt i sort og med sagens bilag foran sig. En cirka 6 cm høj stak papirer med akter fra deres barndom.

Over for dem, i den anden side, var Slagelse Kommune, som var mødt frem med én repræsentant og to advokater.

De tre søstre vil stille Slagelse Kommune til regnskab for ikke at have grebet ind, mens de var anbragt. De kræver hver 300.000 kroner i erstatning fra kommunen, fordi de under anbringelsen blev udsat for groft omsorgssvigt og for psykiske og fysiske overgreb igennem år trods flere bekymrede henvendelser.

Søstrenes advokat Mads Krøger Pramming lagde ud med at spørge:

»Hvordan det kunne ske? Hvorfor blev det ikke opdaget? Det skal Landsretten tage stilling til. Kunne Slagelse Kommune have handlet anderledes, burde de have vidst at pigerne blev udsat for overgreb? Og gjorde de, hvad der med rimelighed kunne forventes«.

Helt centralt er, om Slagelse Kommune har krænket pigernes menneskerettigheder. Om deres ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling blev krænket, da der ikke blev grebet ind. Og også om sagen er forældet – noget kommunen i sin forberedelse af sagen har stået stejlt på.

Det alvorlige og principielle i retssagen, som er den første af sin slags herhjemme, bliver understreget af, at søstrene har Institut på Menneskerettigheder på deres side, mens Slagelse Kommune bliver bistået af Kommunernes Landsforening. Sagen får betydning for andre kommuner, som har lignende sager liggende.

Kontrol af mad og toiletbesøg

I retten kunne de tre søstre, som i dag alle er i 20’erne, så se deres barndom blive oprullet af advokaterne i sorte-røde kapper.

Fra de blev født, den ældste Nanna Hansen under forældres flugt fra Gaza, og de to yngste, Sapran Hassna og Amal Hassna, begge født i Center Sandholm, efter familien kom til Danmark. Herefter farens drab på moren, som førte til den første akutte anbringelse, til de til sidst som 7, 6 og 5-årige endte hos plejefamilien i det tidligere Skælskør Kommune.

Det var søstrenes advokat, som førte ordet, men aftalen var, at kommunens advokat Yvonne Frederiksen fra Norrbom og Vinding skulle bryde ind de steder, hvor hun syntes, der manglede noget i fremlæggelsen. Og her fik man et fingerpeg om, hvad sagen blandt andet kommer til at handle om. Hun ville nemlig eksempelvis have fremhævet de gange, hvor der rent faktisk var blevet lavet handleplaner for pigerne, altså hvor kommunen havde gjort, hvad den skulle.

Der var en skarp kontrast mellem akter med lægeudtalelser om skader på et lille barns underliv, og så den formelle retssag, hvor tiden var udmålt mellem korte pauser og frokosten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter forelæggelsen skulle Sapran Hassna afhøres. Hun satte sig rankt midt i lokalet og skulle fortælle om det manglende tilsyn og om hverdagen hos plejefamilien; om den massive kontrol plejefamilien havde med børnene, som omfattede alt fra toiletbesøg, til bordmanerer til madindtaget. Og om straffen, hvis de forbrød sig mod reglerne. Hele dage udenfor i kulden, eller at skulle blive i seng nogle gange flere dage i træk.

Sapran Hassna fik også spørgsmål om fødselsdage, som sjældent blev fejret, og om nytåret, hvor pigerne blev lagt i seng og ikke måtte se fyrværkeri fra deres vinduer.

Men her brød landsdommer Arne Brandt ind. Han fremhævede, at det ikke er omdiskuteret, at stedet var dårligt for pigerne, så han betvivlede relevansen i de mange spørgsmål. Det fik Mads Krøger Pramming til at protestere. Han mente netop, at det var afgørende, fordi diskussionen bliver, om det kunne have været opdaget, hvad der foregik i familien.

»Men en gymnasieelev kunne have afdækket det terrorregime, de levede i ved at stille de her spørgsmål. Hvordan var din fødselsdag? Hvordan har din dag været? Og jeg kan høre på det sagsøgte (kommunen, red) fremhæver, at vi kommer til at diskutere, at det er svært at afsløre vold og voldtægt, og der er det min påstand, at hvis man bare havde talt med børnene, ville man have opdaget det«, sagde Mads Krøger Pramming, der fik lov at fortsætte.

Sagen fortsætter onsdag, dommen forventes engang i maj.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce