Arbejdere demonstrerede i slutningen af marts mod den nye overenskomst, der foreskriver, at arbejdsgivere kan diktere 42-timers arbejdsuger.
Foto: Kenneth Meyer

Arbejdere demonstrerede i slutningen af marts mod den nye overenskomst, der foreskriver, at arbejdsgivere kan diktere 42-timers arbejdsuger.

Danmark

Er den første storkonflikt siden gærkrisen på vej?

Systematiseret overarbejde er et af de centrale stridspunkter.

Danmark

Supermarkedernes hylder stod tomme, og danskerne hamstrede gær som aldrig før. Det var resultatet af den sidste storkonflikt efter en kuldsejlet overenskomstforhandling på det private arbejdsmarked i 1998.

En lignende situation kan nu opstå, hvis den nye overenskomst bliver stemt ned af den knap halve million privatansatte, der i løbet af de sidste tre uger har stemt om deres nye overenskomst. De sidste stemmer afgives, inden dagen er omme, og det endelige resultat ligger klar torsdag.

I fagbevægelsen er der nemlig ikke enighed om, hvorvidt den nye overenskomst er til medlemmernes fordel.

For mens blandt andet LO, 3F, HK, Dansk Metal og FOA har indrykket helsidesannoncer i aviser, der anbefaler medlemmer at stemme ja, har kritiske nej-røster gjaldet i lokale fagforeninger og medlemsbrancher.

Det er særligt medarbejdere i byggeri og transport, der er utilfredse med de forhold, som den nye overenskomst lægger op til.

Strid om overarbejde

Et af de centrale stridspunkter er spørgsmålet om systematiseret overarbejde, hvor arbejdsgivere kan tvinge medarbejdere til op til 42 timers arbejdsuger i perioder fordelt på en ekstra times arbejde om dagen. Overarbejde, der dog skal afspadseres i hele fridage.

I Horsens har tre lokale fagforeninger officielt meldt ud, at de anbefaler medlemmerne at stemme nej.

»Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan gå med på arbejdsgivernes ønske om at indføre systematisk overarbejde«, siger Hans A. Sørensen, der er formand for 3F i Horsens.

»Det gør særligt ondt på børnefamilier. Hvordan skal man både kunne være fleksibel over for sit arbejde og samtidig kunne hente ungerne? Derudover er mange af vores medlemmer i forvejen nedslidte og har ikke brug for mere overarbejde. Selv om man senere kan afspadsere, så kan man ikke afspadsere nedslidning«, siger han.

Ja-siden: Vi har stadig en 37 timers arbejdsuge

LO-formand Lizette Risgaard mener, at den nye overenskomst er »et godt og forsvarligt resultat«, som hun håber medlemmerne vælger at stemme ja til.

»Der er opnået nogle rigtig fine resultater for blandt andet børnefamilierne med fuld løn under forældreorloven, to børneomsorgsdage og øget frihed ved børns sygdom. Der er reallønsfremgang og bedre økonomiske muligheder for efter- eller videreuddannelse«, skriver hun i et skriftligt svar til Politiken.

Hvad angår indførslen af systematisk overarbejde understreger hun, at der ikke er tale om en generel forhøjelse, men om en bestemmelse, der giver afspadsering i hele dage.

»Mange arbejder allerede over, og langt mere end en time per dag. Nu sikres de varsling og afspadsering, så arbejdsgiverne ikke kan spekulere i at udvide arbejdstiden generelt. Timerne skal gå op inden for et år til 37 timer i snit om ugen«.

Hun anerkender, at der i en stor fagbevægelse altid vil være kritiske røster og forskellige holdninger.

»Men det ændrer ikke ved, at jeg håber på et ja«.

Et nej som en investering i fremtiden

3F-formanden fra Horsens, Hans A. Sørensen, fremhæver udover det systematiske overarbejde også en række andre kritikpunkter af den nye overenskomst.

En for lille lønfremgang. Manglende initiativer mod social dumping. Og indførslen af seniordage, som han ikke mener, kan hænge sammen økonomisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er eksempler på ting, der bliver fremlagt som gevinster, men som i virkeligheden er forringelser for medlemmerne«, siger Hans A. Sørensen.

Han forventer, at resultatet af afstemningen vil blive et nej - eller et ja med et stort nej bag sig.

»Jeg håber på et nej. Selv om det ikke nødvendigvis kommer til at kunne ses på overenskomstresultatet her og nu, så er det en investering i fremtiden«, siger han.

»Da vi eksempelvis stemte nej i 1998, fik vi ikke noget ud af konflikten med det samme, men kort tid efter fik vi den 6. ferieuge. Og et nej skærper ikke mindst fornemmelsen af vigtigheden af at stå sammen i en fagforening«, siger han.

Når krisen er ovre, stiger kravene

Der har i løbet af overenskomstforhandlingerne været flere demonstrationer og episoder med arbejdsnedlæggelse.

Det er protester, der ikke er set i samme omfang under de sidste tre overenskomstforhandlinger i 2010, 2012 og 2014, hvor den økonomiske krise præget Danmark.

Ifølge Søren Kaj Andersen, der er centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organiseringsstudier på Københavns Universitet, er de kritiske røster et udtryk for, at krisetiderne er vendt.

»Under de tre overenskomstfornyelser i løbet af krisen, blev der stemt stort ja, selv om der ikke var meget at råbe hurra for i overenskomsterne. Nu ser vi ligesom før krisen i 2007, hvordan en bedre økonomi også giver større forventninger - og dermed også mulighed for at flere kan blive skuffede«, siger Søren Kaj Andersen.

Han forventer dog, at den nye overenskomst vil blive stemt igennem.

»Når man ser på den huserende debat, tyder det stadig på, at overenskomsten går igennem. Men ikke med så overbevisende et ja, som vi har set de senere år. Men det må tiden vise«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3F har dog bebudet, at de forventer et større antal afgivne stemmer blandt deres medlemmer end normalt. Og det kan gøre det mere sandsynligt, at et nej kan blive stemt igennem.

For hvis mindst 40 procent af medlemmerne stemmer, bliver afstemningen afgjort ved et simpelt flertal. Men hvis under 40 procent stemmer, så kan det kun blive et nej, hvis 25 procent af samtlige stemmeberettigede har stemt imod.

Derfor er det rent matematisk lettere at få et nej igennem, hvis stemmeprocenten kommer over 40.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce