Det er næsten et år siden, at Sundhedsplatformen blev implementeret på Herlev Hospital. Men den koster stadig ventetid for patienter.
Foto: JENS DRESLING

Det er næsten et år siden, at Sundhedsplatformen blev implementeret på Herlev Hospital. Men den koster stadig ventetid for patienter.

Regionsformand raser: Ventetid er Rigshospitalets eget ansvar

Sundhedsplatformen har skabt længere ventetid for kræftpatienter, siger Rigshospitalet. Det er hospitalets ansvar, svarer regionsformand.

Danmark

Formanden for Region Hovedstaden lægger nu ansvaret for, at kræftpatienter ikke behandles til tiden, direkte på Rigshospitalets ledelse.

Det sker, efter at lederen af den brystkirurgiske afdeling på Rigshospitalet i et brev til sine patienter har beklaget, at hospitalet ikke kan tilbyde behandling til tider, og forklaret, at det overvejende skyldes, at regionens nye it-system - Sundhedsplatformen - tager for meget af lægernes tid.

»Det gør mig rasende, at man ikke gør mere fra den lokale ledelse på Rigshospitalet for at hjælpe dem, som ikke er helt i mål endnu«, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for regionsrådet i hovedstaden.

»Det er jo tydeligt, at her er en lokal klinik på et hospital, som har brug for opbakning til at kunne nå de mål, vi har en forventning om, at de skal nå. Det er et lokalt ansvar. Og derfor har jeg bedt om en redegørelse for, hvad man vil gøre. For vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at man pludselig skal vente tre-fire uger på at få en vurdering af et skanningsbillede«.

Hvad skal Rigshospitalets ledelse mere præcist redegøre for?

»Jeg vil have en redegørelse for, hvordan de hjælper de pågældende afdelinger, som lige nu har problemer med at overholde ventetiderne, og hvordan de vil sørge for, at der bliver rettet op på det«.

Skubber du så ikke bare ansvaret fra dig for et problem, som I har skabt?

»Hvis vi ikke havde indført nyt it-system, ville vi have stået med en lang række andre problemer. Blandt andet at systemerne i stigende grad gik ned, at der var mange loginns, at der var lange ventetider, at systemerne ikke delte data, og at man ikke havde overblik over de samlede patientforløb«.

Rigshospitalets direktør Per Christiansen siger, at hospitalet er i gang med at ansætte en ekstra læge, som blev sparet væk ved efterårets sparerunde, da det var vanskeligt at finde brystkirurger.

»Jeg ved ikke, om det vil løse problemet, men det vil hjælpe gevaldigt på det. Men du får mig ikke til at give skråsikre garantier«, siger han.

For at overholde loven om maksimale ventetider tilbyder Rigshospitalet kvinder at tage til Aabenraa for at få et hurtigere svar på undersøgelserne.

300 millioner i reserve

Med indførelsen af sundhedsplatformen har lægerne opgaven med at skrive journal og bestille røntgenfotos, blodprøver og operationer, som tidligere lå hos lægesekretærer. Det betyder, at lægerne bruger mere tid ved computeren og dermed har mindre tid til patienterne.

Region Hovedstaden regnede med, at det ville være et midlertidigt problem, men næsten et år efter, at Herlev og Gentofte Hospital blev koblet på sundhedsplatformen, kan lægerne på flere afdelingerne fortsat tage mellem 10 og 20 procent færre patienter. Og der er tale om et vedvarende problem, sagde flere læger til Politiken tirsdag.

»Og det skal vi selvfølgelig lytte til. Det problem bliver vi nødt til at løse. Enten ved at optimere systemet, så lægerne kan nå det antal patienterne, de før var oppe på. Eller ved at kigge på, om man skal kigge arbejdsgangene igennem«, siger regionsformanden.

Vil du til at ansætte flere lægesekretærer igen?

»Jeg vil ikke sige, at man kun kan løse problemerne ved at ansætte lægesekretærer, men det kan være en af måderne, og man er jo nødt til at se på, hvad der skal til for at få produktiviteten op igen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsplatformen har betydet, at Region Hovedstaden i 2016 for første gang nogen sinde næppe kan leve op til aftalen med regeringen om at levere to procent flere behandlinger hvert år. Samtidig frygter embedsmændene, at regionen kan miste op mod 430 millioner kroner i år, fordi der vil blive behandlet for få patienter. Regionsrådet har derfor besluttet at reservere 300 millioner kroner, som man har sparet på medicinindkøb og lavere ejendomsskatter, til at imødegå tabet.

Regionsformanden åbner nu for, at det kan blive nødvendigt at bruge de 300 millioner til at sikre, at kræftpatienter behandles til tiden.

»Min ambition er, at patienterne skal både udredes og behandles til tiden. Det skal vi ikke vente et år på. Og kræver det nogle ekstra ressourcer i en periode, må vi jo hjælpe hinanden med at løse de problemer, netop når det handler om livstruende sygdomme«, siger hun.

I første omgang vil de 300 millioner blive i kassen, indtil politikerne har fået den næste økonomirapport.

»Men det kunne jo være meget tænkeligt, at der ville være nogle ressourcer, vi kan udmønte før sommerferien, hvis vi afdækker særlige problemer. Men min forventning er stadig, at man løser problemerne lokalt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce