600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked har stemt om ny overenskomst. Afgørelsen offentliggøres  i dag klokken 12. Blandt landets elektrikere har dobbelt så mange stemt denne gang i forhold til for tre år siden.
Foto: Peter Hove Olesen

600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked har stemt om ny overenskomst. Afgørelsen offentliggøres i dag klokken 12. Blandt landets elektrikere har dobbelt så mange stemt denne gang i forhold til for tre år siden.

Fagforeninger: Rekordmange har stemt om overenskomst

Et højt stemmeantal kan få afgørende betydningen for muligheden for et nej.

Danmark

Langt flere lønmodtagere har denne gang stemt om den nye overenskomst for privatansatte end ved urafstemningen for tre år siden.

Sådan lyder meldingen fra en stribe fagforeninger, som DR Nyheder har kontaktet.

»Det ser rigtig godt ud. Vi har fordoblet vores stemmeprocent siden sidste afstemning for tre år siden«, siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk Elforbund til DR Nyheder.

Ved middagstid i dag afsløres resultatet af urafstemningen om ny overenskomst for omkring 600.000 privatansatte. LO, 3F, HK, FOA og Dansk Metal har alle anbefalet et 'ja', mens flere lokalafdelinger har vendt tommelfingeren nedad.

Hos HK Handel lyder meldingen, at et rekordhøjt antal medlemmer har valgt at deltage i afstemningen denne gang. Også HK Privat og Teknisk Landsforbund siger ifølge DR Nyheder, at flere medlemmer har stemt denne gang end sidste gang.

En høj stemmeandel kan blive afgørende, hvis mange stemt nej. Hvis stemmeprocenten er over 40, kræves der nemlig blot et simpelt flertal for at forkaste overenskomsten. Er stemmeprocenten under 40, kan det kun blive et nej, hvis 25 procent af samtlige stemmeberettigede har stemt nej.

Bliver der storstrejke?

Og der er meget på spil - for bliver det et nej, kan det meget vel resultere i storstrejke.

Nej-sigerne har især været utilfredse med, at overenskomsten giver arbejdsgivere mulighed for at pålægge medarbejdere en times ekstra arbejde om dagen i perioder. Overarbejdet kan ifølge aftalen afspadseres på et senere tidspunkt.

Sidste gang overenskomstforhandlingerne for private førte til storkonflikt var i 1998 - dengang varede konflikten i 11 dage.

Centerleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organiseringsstudier på Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, sagde forleden til Politiken, at han forventer et 'ja' i dag.

»Når man ser på den huserende debat, tyder det stadig på, at overenskomsten går igennem. Men ikke med så overbevisende et ja, som vi har set de senere år«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce