600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked har fået ny overenskomst. 57 procent har sat ja i urafstemning.
Foto: Jens Dresling

600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked har fået ny overenskomst. 57 procent har sat ja i urafstemning.

Arbejdsmarkedsforsker: Tag ikke fejl - storkonflikternes tid er ikke forbi

Afstemningsresultatet om overenskomster er ikke kun en sejr til jasiden. Nej'et blev markant og kan bruges i lokale lønforhandlinger, påpeger Flemming Ibsen.

Danmark

Selv om jasiden i dag viste sig at have et solidt flertal på 57 procent af stemmerne i urafstemningen om overenskomsten på det private arbejdsmarked, står nejsiden langt fra slagen tilbage.

Det mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Ja-fronten fik et komfortabelt flertal, men i forhold til tidligere afstemninger, står vi med et afstemningsresultat, der er tættere, end det har været tidligt. Så det er faktisk lykkedes nej-siden at mobilisere markant«, siger han.

At nej'et blev så stort, som det gjorde, hænger sammen med, at der denne gang var en fornemmelse hos lønmodtagerne af, at der var noget på spil, mener Flemming Ibsen.

»Vi befinder os i højkonjunktur, virksomhederne tjener penge, og derfor har der på arbejdspladserne været en forventning om, at man skulle have noget denne gang. Den forventning har gjort det muligt for nejsiden at mobilisere. Og det, at der har været en reel nejkampagne, har tvunget jasiden til også at mobilisere, og det har resultatet i en historisk høj stemmeprocent på 51,3 procent af de stemmeberettigede«, siger han.

Vi kommer til at se kortere arbejdsnedlæggelser henover foråret. Det er en del af det velkendte forhandlingsmønster - strejker bliver brugt til at finde løsninger på de enkelte arbejdspladser, og det vil vi fortsat se

Kan nejsiden bruge resultatet til noget nu?

»Ja, det kan den. Især i forhold til de lønforhandlinger, der skal i gang i løbet af foråret ude på arbejdspladserne. Den forventede syv procents lønstigninger skal betragtes som et skøn, og min vurdering er, at lønstigningen meget vel kan blive højere end det. Det gælder ikke mindst i industrien, byggeriet og dele af servicesektoren, hvor der mangler hænder«, siger Flemming Ibsen.

Han hæfter sig især ved, at mange danske virksomheder konkurrerer på leveringssikkerhed.

»Hvis en virksomhed ender ud i strejke og konflikter, kan det koste ordrer, og det gør virksomhederne ekstremt sårbare overfor nedbrud. Derfor står fagbevægelsen nu i en gunstig forhandlingsposition«, siger han.

Forventer ikke mange diktater

Med den nye overenskomst får arbejdsgiverne mulighed for at pålægge medarbejdere 42-timers arbejdsuger med én times overarbejde om dagen. Overarbejdstiden skal siden afspadseres i hele arbejdsdage. Men Flemming Ibsen tvivler på, at der vil komme diktater mange steder efter dagens markante nej.

»Mit bud er, at arbejdsgiverne vil være varsomme med den slags diktater på for eksempel byggepladserne, hvor mange lønmodtagere har sagt nej til overenskomsten. I stedet vil man fortsætte med at lave aftaler med medarbejderne. Lønmodtagerne ved samtidig godt, at der skal arbejdes over, fordi der mangler hænder mange steder«, siger Flemming Ibsen.

Den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked var den såkaldte gærkonflikt i 1998.

Kan vi læse dagens afstemningsresultat sådan, at det er slut med storkonflikter i Danmark? Har vi fået det for godt?

»Nej, det tror jeg bestemt ikke. Der ligger et markant nej i dagens resultat. Og den danske model er skruet sådan sammen, at hvis ikke fagbevægelsen mener, at der sker en fair fordeling af goderne i tider med overskud, er man villig til at tage en konflikt. Det er en pointe, at den konfliktrisiko, der findes i modellen, er med til at skabe arbejdsfred, for ingen af parterne ønsker egentlig en konflikt, for begge parter taber penge på det«, siger Flemming Ibsen.

Han forudser, at forårets lokale lønforhandlinger vil føre til kortere arbejdsnedlæggelser flere steder.

»Vi kommer til at se kortere arbejdsnedlæggelser henover foråret. Det er en del af det velkendte forhandlingsmønster - strejker bliver brugt til at finde løsninger på de enkelte arbejdspladser, og det vil vi fortsat se«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce