Dan Jørgensen præsenterer søndag 22/4 2017 Socialdemokratiets opdaterede principprogram. I partiforeningerne har medlemmer blandt andet arbejdet med principprogrammet ved at udfylde store plancher med deres bud på bærende principper.
Foto: Johannes Skov Andersen

Dan Jørgensen præsenterer søndag 22/4 2017 Socialdemokratiets opdaterede principprogram. I partiforeningerne har medlemmer blandt andet arbejdet med principprogrammet ved at udfylde store plancher med deres bud på bærende principper.

Landets største parti er på vej med nye principper

Dan Jørgensen har tilbragt 18 måneder i et kammer på Arbejdermuseet, hvor han har sammenstykket bidrag fra over 4.600 medlemmer. Resultatet er partiets 7. principprogram siden 1876. Udlændinge fylder mere end i partiets tidligere programmer.

Danmark

Når Socialdemokratiet søndag præsenterer et nyt udkast til et principprogram, er det også et forsøg på at tage livtag med debatten om flygtninge og indvandrere, der de seneste årtier har kastet det traditionelle regeringsparti ud i intern splittelse.

»Det er klart, at udlændingeproblematikken fylder en del mere, end det har gjort i andre programmer«, siger Dan Jørgensen (S).

Over de seneste 18 måneder har det tidligere medlem af Europaparlamentet, tidligere fødevareminister og nuværende medlem af Folketinget stået i spidsen for arbejdet med det nye principprogram, der skriver sig ind som det syvende principprogram siden det første fra 1876.

Ambitionen er da også, at principperne skal være dækkende for den socialdemokratiske politik i de næste »10, 15, 20 år«.

Og der spiller udlændingespørgsmålet en afgørende rolle.

Dan Jørgensen: Udlændingeproblematikken fylder en del mere

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

»I en situation, hvor vi står i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, da ville det da være mærkeligt, hvis ikke det afspejlede sig i vores principprogram. Dertil kommer, at vi jo har flyttet os politisk«, siger Dan Jørgensen

Strammere og slappere

Helt nyt er emnet ikke. I programmet ’Det ny århundrede’ fra 1992 konstaterede partiet, at »Danmark har et selvstændigt ansvar over for flygtninge og indvandrere, hvor vi må gå op imod tendenserne til fremmedhad, og hvor levevilkår sikres på linje med danskernes – både i pligter og rettigheder«.

Op gennem 1990’erne begyndte uenighederne om spørgsmålet dog at kile sig ned gennem partiet, og debatten fortsatte med tiltagende styrke frem mod nederlaget ved valget i 2001, som partiet i høj grad led grundet en vævende udlændingepolitik.

På kongressen et år senere forsøgte partiet at lægge nederlaget bag sig med én fælles kurs på det betændte spørgsmål.

I sin formandstale skød Poul Nyrup Rasmussen spørgsmålet om antal til hjørne.

Partiet landede på en humanistisk kurs over for flygtninge i nød, men en skeptisk tilgang til familiesammenførte og indvandrere, der kommer frivilligt til landet.

Da det et par år efter igen var tid til at formulere partiets politik på den helt store klinge, var det med tiltagende skepsis.

De mennesker, der rent faktisk er flygtninge, og som vi skal tage imod, og som vi skal hjælpe, der er vi nødt til at tage hensyn til dilemmaet om antallet, der kommer

I principprogrammet fra 2004 med titlen ’Hånden på hjertet’ beskrev partiet i et kort afsnit, at de mange etniske minoriteter på mange måder er en »berigelse«, men noterede samtidig med en vis bekymring, at Danmark ikke skulle udvikle sig til et samfund, hvor større befolkningsgrupper levede isoleret med egne normer og værdier uden at tage del i forpligtelser og fællesskab.

Og hvad så med det nye program, der er blevet til gennem input fra partimedlemmer i hele landet?

»Vores politik skal balancere ønsket om at hjælpe mennesker i nød med hensynet til sammenhængskraften og velfærden i Danmark«, skriver partiet i udkastet til principprogrammet, som nu skal favne de kræfter, som anklager humanisterne for at have sat Europa i brandfare, og dem, som mener, at partiet er gået for vidt.

Penneføreren forklarer:

»Vi er kommet dertil, hvor dilemmaet mellem på den ene side at vi gerne vil hjælpe mennesker på flugt, og at vi er et humanistisk parti, men på den anden side, at vi også er det parti, der har opbygget og udbygget velfærdsstaten over 140 år – at de to ting godt kan karambolere med hinanden og være i modstrid til hinanden. Det dilemma og den balance, man skal finde, den forsøger vi at beskrive i det her principprogram, og derfor fylder det også mere, end det har gjort tidligere«.

Ser Socialdemokratiet stadig flygtninge og indvandrere som en berigelse for samfundet i Danmark?

»Noget af det, vi understreger, er da, at der er rigtig mange, som er kommet til Danmark som flygtninge og på anden vis, som der heldigvis er en del af i Danmark, og som er integrerede, som deltager i vores fællesskab, som arbejder og betaler skat. Det er rigtig fint. Det er jo ikke et problem for vores sammenhængskraft i landet eller for velfærdsstaten«.

Til gengæld skal Danmark ikke tage imod, hvad Dan Jørgensen betegner som »fattigdomsmigranter«, der typisk flygter fra Afrika alene for at opnå et bedre liv i materiel henseende. Selv om han på det personlige plan kan have forståelse for de flygtendes drømme, har »vi ikke kapacitet til at tage imod i vores land«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad angår flygtninge, slår Dan Jørgensen også fast, at antallet betyder noget.

»De mennesker, der rent faktisk er flygtninge, og som vi skal tage imod, og som vi skal hjælpe, der er vi nødt til at tage hensyn til dilemmaet om antallet, der kommer. Det betyder noget for vores mulighed for at bevare sammenhængskraften her i landet, men det betyder også noget for vores muligheder for at integrere dem, der kommer«, siger han.

Kapitalismen er stadig syg

Det nye principprogram kommer på et tidspunkt, hvor Mette Frederiksen endnu er relativt ny partileder. Hvor partiet under hendes ledelse på mange måder har rykket sig mod højre i udlændingepolitikken, så har partiet på den økonomiske politik i visse henseender anlagt en mere traditionelt venstreorienteret politik.

Tidligere partilder Helle Thorning-Schmidt pralede med, at hendes regering var gået reformamok, mens Socialdemokratiet under Frederiksen har sagt, at der ikke er behov for flere reformer for at øge arbejdsudbuddet. Det har også vakt opsigt, at den nye formand så sent som i januar i et interview med Information erklærede, at »kapitalismen er blevet syg«.

Især i lyset af finanskrisen står det klart, at markedskræfterne er for uregulerede, og at uligheden i såvel Danmark som på globalt plan er et problem, siger Dan Jørgensen.

»Da Pio, Stauning, Krag og de andre skrev om ulighed, da gjorde de det primært ud fra den argumentation, at ulighed er uretfærdigt, lighed er simpelthen mere retfærdigt. Det er sådan set et meget godt argument. Det er også et argument, som vi bruger i det her principprogram. Men der er kommet et nyt argument, som er en tilføjelse til det, nemlig at et lige samfund også er et konkurrencedygtigt samfund«, siger Dan Jørgensen.

For Socialdemokratiet handler det også om, at Danmark har en god konkurrenceevne. Men i socialdemokratisk optik er lighed en del af den ligning, fordi adgang til for eksempel uddannelse og sundhedssektor er med til at sikre stærke samfundsborgere, der yder deres bidrag.

På den baggrund ser Dan Jørgensen sig dog ikke i stand til at svare på, hvorvidt det vil være naturligt for en kommende regering under ledelse af Socialdemokratiet at genindføre den fattigdomsgrænse, som Venstre-regeringen afskaffede.

Det samme gælder spørgsmålet, hvorvidt en socialdemokratisk regering vil tillade en stigning i Ginikoefficienten, der måler forskellen på den rigeste og fattigste del af befolkningen.

»Hvis Bill Gates flytter til Danmark i morgen, så vil Ginikoefficienten stige, men det er ikke nødvendigvis dårligt for Danmark«, siger Dan Jørgensen om tallet, der flere gange gav anledning til konflikter mellem mellem SR-regeringen og dens støtteparti.

Anderledes klar i mælet bliver Dan Jørgensen, når spørgsmålet drejer sig om kontanthjælpsloftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, det mener vi socialdemokrater også. Omvendt så er vi ikke med på den vogn, som ønsker et kontanthjælpsloft og andet af det, regeringen kører lige nu«, siger han og afbryder sig selv:

»Det er for specifikt i forhold til, hvad vi skriver i programmet. Det er min egen holdning«.

For en ting er de principper, som Dan Jørgensen har brugt de seneste 18 måneder på at nedfælde under historiens vingesus i et lille kammer på Arbejdermuseet. Noget andet er at omsætte det til konkret politik.

»Nogle af principperne kan være i modstrid med hinanden. Der er udlændingespørgsmålet et ret godt eksempel, fordi vi både vil have sammenhængskraft og tillid, samtidig med at vi gerne vil hjælpe mennesker, som er på flugt, og de to ting kan kollidere«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce