Foto: Thomas Borberg
Danmark

Ny plan tillader flere sprøjtegifte men skal give færre pesticider

En aftale om pesticidbrug er klar. Pesticidbelastningen skal reduceres, men flere midler skal samtidig bruges.

Danmark

Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF nået til enighed om en plan for sprøjtemidler for 2017-2021.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet skriver, at aftalen vil reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider strammes. Det er minister Esben Lunde Larsen (V) godt tilfreds med.

»Jeg er glad for, at vi er blevet enige om en ambitiøs plan, hvor vi er enige om, at pesticider skal bruges mindst muligt. Derfor holder vi fast i den ambitiøse målsætning om at mindske belastningen fra pesticider«, siger han.

Drikkevandsbeskyttelse i fokus

Tidligere på ugen forlod Enhedslisten og Alternativet forhandlingerne. Partierne mente, at aftalen ville lempe reglerne for drikkevandsbeskyttelse.

»Det har været helt uspiseligt for os, at man vil lempe på reglerne, så flere sprøjtegifte godkendes i Danmark ved at hæve grænseværdien for visse stoffer i grundvandet«, sagde miljøordfører Maria Reumert Gjerding (EL).

Esben Lunde Larsen mener, det er en god idé, at der bliver brugt flere midler på det danske marked.

»Det er det, fordi vi gerne vil passe på, at vi ikke får en resistensudvikling, ved at der er et for ensidigt brug af pesticider«, lyder det fra ministeren ved fredagens doorstep-pressemøde i ministeriet.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce