Alle i Kundby-retssag skal blive indendøre - geværmand set nær retten

Tilhørere i retsbygning har fået besked på at blive inden døre, mens politiet søger efter mulig bevæbnet mand.

Danmark

Politiet har fredag eftermiddag sagt, at ingen må forlade retsbygningen i Holbæk.

Grunden er en anmeldelse om en mand, der muligvis er i besiddelse af et jagtgevær.

Manden blev set af en anmelder i området nær retten, som i disse dage blandt andet behandler den såkaldte Kundbysag. I sagen er en 17-årig pige tiltalt for at planlægge bombeangreb mod to skoler.

Netop på grund af den sag er der mange mennesker samlet i retten, blandt andet en del pressefolk.

»Vi har bestemt, at ingen må forlade retsbygningen, så længe eftersøgningen foregår«, siger kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Mand i sort hættetrøje

Anmeldelsen går på, at en mand i sort hættetrøje ved viadukten på Valdemar Sejrsvej i Holbæk - muligvis en afrikaner - skulle have lagt et jagtgevær i en taske.

»Vi har kun modtaget én anmeldelse, og vi har ikke fundet den pågældende«, fortæller Carsten Andersen.

Politiet forventer, at eftersøgningen vil være forholdsvis kortvarig.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce