Robotten Ejnar bringer kræftmedicin ud på Sygehus Sønderjylland. Nu er robotterne også på vej ind i fagforeningsarbejdet.
Foto: Andersen Johannes Skov

Robotten Ejnar bringer kræftmedicin ud på Sygehus Sønderjylland. Nu er robotterne også på vej ind i fagforeningsarbejdet.

Danmark

Nye tider i fagbevægelsen: Robot tjekker din ansættelseskontrakt

Nyindkøbt robot skal fange fælder, faldgruber og fejl i medlemmernes ansættelseskontrakter i DJØF. Flere forbund kan med fordel tage skridtet ind i robotalderen, mener ekspert.

Danmark

Var du klar over, at din arbejdsgiver kan sende dig rundt i hele landet, hvis der ikke står en præcis arbejdsadresse i din ansættelseskontrakt.

Vidste du, at det skal stå sort på hvidt, hvor meget ferie og frihed, du har fået med ind i dit nye job.

Det vil helt sikkert være interessant for en masse forbund, som i forvejen er presset på økonomien, fordi medlemmerne ikke ligefrem står i kø

Ansættelseskontrakten er et altafgørende fundament for de fleste lønmodtageres løn- og ansættelsesvilkår. Alligevel lader de fleste af os glæden over det nye job overskygge den sunde fornuft - og så skriver vi under, inden vi har tjekket kontraktens hjørner og blinde vinkler.

Robot rykker ind i fagforening

Nu vil fagforbundet DJØF bruge kunstig intelligens for at hjælpe medlemmer med at få ordentligt styr på ansættelseskontrakterne.

Som et af de første fagforbund i Danmark, har DJØF indkøbt en særlig kontor-robot, som skal sikre medlemmerne et mere systematisk, grundigt og hurtigere kontrakt-tjek, når de skifter job.

»Vi tilbyder jo allerede i dag at tjekke medlemmernes kontrakter, men det arbejde forventer vi at kunne gøre bedre og mere effektivt på denne måde«, siger Charlotte Thaning, forhandlingschef i DJØF.

»Og så kan robotten samtidig hjælpe medlemmerne med at vurdere, om jobtilbuddet nu også flugter de vilkår, der gælder på området. Har et medlem eksempelvis fået et løntilbud, der ligger under gennemsnittet, så kan robotten se det, og så kan lønmodtageren gå tilbage til den nye arbejdsgiver, og bede om en bedre lønaftale«, siger hun.

Vi vil bruge robotten til at effektivisere vores rådgivning, for der er er rigtig mange kontrakter, der skal tjekkes igennem

DJØF har ikke tal på, hvor ofte der bliver fundet fejl eller forbedrings-muligheder i de kontrakter, der i dag bliver gennemgået manuelt.

Tjekker dine goder

Det er sjældent, at forbundet spotter decideret fejlbelagte eller lovstridige kontrakter, til gengæld er der mange kontrakter, der mangler nogle af de ekstra goder, der er normalen blandt jurister og økonomer.

Det kan være en ekstra uges ferie, omsorgsdage eller særlige barselsregler.

»Så vores arbejde er som oftest at gøre medlemmerne opmærksomme på, om den kontrakt, de sidder med hånden, nu også er i orden i forhold til de vilkår, vi ser generelt blandt DJØF’erne«.

»Vi vil bruge robotten til at effektivisere vores rådgivning, for der er er rigtig mange kontrakter, der skal tjekkes igennem – og der er rigtig mange medlemmer for hvem, det er fuldstændig afgørende, at de ved, hvilke vilkår, de er ansat under«, siger Charlotte Thaning.

Hun forventer, at den nyindkøbte robot, der er hentet hjem fra England, kan komme i gang med arbejdet til efteråret. Så snart den er blevet »stopfodret« med alle de data om overenskomster, lovregler og kutymer, der gør den i stand til at skanne kontrakterne for fejl, forglemmelser og utilstrækkelige goder.

Automatisering af fagforeningers arbejde

Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen kalder DJØF’s robot-offensiv »en oplagt og naturlig automatisering af fagforeningsarbejdet«.

Og en model, som med fordel kan benyttes de mange fagforbund, der, ligesom DJØF, bruger mange kræfter og ressourcer på at hjælpe medlemmerne med at gennemskue deres ansættelseskontrakter.

»Hvis det her virker, vil det give fagforeningerne en mulighed for at komme meget hurtigere, meget bredere og meget mere effektivt rundt i medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår«.

»Det vil helt sikkert være interessant for en masse forbund, som i forvejen er presset på økonomien, fordi medlemmerne ikke ligefrem står i kø. Vi ved jo, at især LO’s forbund gennem en årrække har været nødt til at skære i antallet af medarbejdere. Det her kunne være en løsning, der måske endda  kan forbedre mulighederne for at give medlemmerne en god service, selv om der er blevet færre medarbejdere i forbundene«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad robotter tjekke lønsedler

LO-forbund som 3F, HK og FOA, har ført hyppige kampagner for at begrænse antallet af fejl i medlemmernes lønsedler.

Også her kunne robotter måske gøre gavn i det fremtidige fagforeningsarbejde, mener Christian Lyhne Ibsen.

Hos DJØF understreger Charlotte Thaning, at den nye robot ikke er hentet til DJØF for erstatte nogle af de faste medarbejdere.

Den skal netop være med til at forbedre forbundets medlemsservice.

Og en ting mere:

»Vi ser også det her som en mulighed for selv at fornemme en udvikling, der er i gang både i vores og andre fag, hvor robotterne er ved at gøre deres indtog«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce