Ung mand får 12 års fængsel for at tæske kæreste ihjel

24-årig er kendt skyldig i manddrab ved Retten i Svendborg, hvor han blev idømt 12 års fængsel.

Danmark

Retten i Svendborg har fredag idømt 24-årige Marc Meyer Lindeskov Østergaard 12 års fængsel for drab på sin 23-årige kæreste.

Den unge mand blev dømt for at have slået Sara Huus Lind ihjel med talrige slag med knyttet hånd og albuer, spark med fod og knæ, stamp i hovedet og på kroppen og ved greb om halsen.

Marc Meyer Lindeskov Østergaard havde været i byen tidligere på aftenen, hvor episoden fandt sted. Da han kom hjem, blev parterne uvenner.

Efter overfaldet kontaktede gerningsmanden selv en nabo. Han bad vedkommende om at ringe til politi og balance.

Da ambulancelægen kom, var den 23-årige kvinde klinisk død, men hun blev genoplivet. Da hendes liv ikke stod til at redde, blev hun erklæret død senere på natten på Odense Universitetshospital.

Det skete 17. september sidste år. Den 24-årige erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, men retten fandt det bevist, at han var skyldig i drab.

Forsvareren og Marc Meyer Lindeskov Østergaard tager betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes til landsretten, skriver Fyens.dk.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce