Vestamager er et af 55 områder, hvor det er muligt at etablere selvforvaltende naturområder på over 10 kvadratkilometer
Foto: Thomas Borberg

Vestamager er et af 55 områder, hvor det er muligt at etablere selvforvaltende naturområder på over 10 kvadratkilometer

Danmark

Rapport: Der er masser af plads til rigtig vild natur med bisoner og elge i Danmark

Naturen kan passe sig selv i dele af landet - med hjælp fra elge og bisoner. Det fremgår af en rapport fra Aarhus Universitet, som blev ivrigt debatteret på Naturmødet i Hirtshals.

Danmark

Et mylder af børn vrimler rundt mellem de hvide teltboder, der ligger på rad og række nær havnen i Hirtshals. De er ved at løse opgaver, på vej på strandvandring, eller på en eller anden måde involveret i et projekt, der går ud på at samle verdens længste række af udstoppede fugle.

Alle skoler i området må have bidraget til kæden af gråspurve, skader og mere sjældne arter, der strækker sig langs stierne.

Nordjyske Hirtshals har siden torsdag eftermiddag stået i Naturmødets tegn. Der er tre større debatscener og et utal af mindre ude i boderne, hvor en meget stor del af de organisationer, som har med natur eller landbrug at gøre, er repræsenteret. Samt nogle miljøorganisationer og de politiske partier.

Fællesnævneren for mødet er de konstante gnidninger mellem landbrug og natur. Tanken med mødet, som fandt sted for første gang i 2016, er at skabe et forsamlingshus, hvor polariseringen måske kan blive blødt lidt op.

Der er debatter om landmanden som naturforvalter og om, hvorvidt vandløb først og fremmest lede vand væk fra markerne, eller om hensynet til naturen skal veje tungest. Og så er der en mere gennemgående debat om mulighederne for at etablere rigtig store, rigtig vilde naturområder i Danmark.

Det kan faktisk godt lade sig gøre, fremgår det af en rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, udsendte i går. Du kan læse rapporten her.

200 kvadratkilometer vild natur

Den når frem til, at der er 55 områder, hvor det er muligt at etablere selvforvaltende naturområder på over 10 kvadratkilometer. Enkelte kan blive på over 200 kvadratkilometer.

Områder, hvor man kan lade store, vilde græssere som bisoner og elge om at pleje naturen, som i øvrigt skal have lov at passe sig selv uden dræning og andre indgreb.

Rapportens hovedforfatter, postdoc Camilla Fløjgaard, DCE, understregede ved en debat på Naturmødet, at analysen ikke skal læses som et forslag til, at alle 55 store, vilde naturområder skal etableres.

»Men den viser, at det godt kan lade sig gøre at etablere den type natur i Danmark. Og der er hundredvis af områder på 10-100 hektar (0,1-1 kvkm, red,)«, sagde hun.

At etablere store naturområder med store, vilde dyr vil kræve hegn. Det kan være et problem, mente Henrik Bertelsen fra Landbrug og Fødevarer.

»Ønsker vi danske naturområder, der er hegnet ind«, spurgte han på debatmødet.

Vilde dyr må ikke sulte

Camilla Fløjgaard mener, at der samlet set ville være færre hegn på arealerne end i dag, så man vil opleve færre hegn, når man først er kommet ind.

Selvforvaltet natur kan komme i karambolage med de nuværende regler, i hvert fald hvis den er indhegnet. Et hegn betyder, at dyrene reguleres som landbrug, så de må for eksempel ikke dø af sult under en hård vinter eller lignende.

»En lovgivningsmæssig udfordring«, kaldte Camilla Fløjgaard det, hvorefter hun og Henrik Bertelsen viste sig at være enige om en skarp kritik af den efterhånden ganske omfattende vinterfodring af vildt i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rapporten er udarbejdet på opdrag af Miljøstyrelsen, som bad DCE om at se på, hvordan naturplejen af de mange mindre naturarealer kan blive mere omkostningseffektiv.

Forskerne har set på mulighederne for at lægge eksisterende beskyttede naturarealer sammen til fælles pleje uden at skele til ejerforholdene og føjet statsskovene til. Græsning i skovene er vigtig for at bevare artsrigdommen.

Mest natur i Jylland

Områderne er ujævnt fordelt i Danmark. Der er flest i Vest- og Midtjylland, ingen på Fyn og Lolland-Falster, en god håndfuld i hovedstadsregionen og kun to på det øvrige Sjælland.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DCE, som har været med til at udarbejde rapporten, understreger, at selv hvis der bliver etableret nogle store, vilde naturområder, vil der stadig være mange mindre naturområder tilbage, som skal plejes.

»Det nye i det er, at det er muligt at lave vild natur af internationalt format i Danmark og få de store græssere tilbage, som er forsvundet ikke bare fra Danmark, men også fra mange andre lande«, siger Rasmus Ejrnæs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har endnu ikke set rapporten. Han siger, at der »selvfølgelig« kan laves områder med vil natur i Danmark.

»Men det er klart, det ligger ikke lige for at lave gigantisk store naturområder i et land som Danmark«, siger Esben Lunde Larsen.

Landmand: Natur kan ligge i bjergene

Ved mødets åbning torsdag erklærede værten, Hjørrings borgmester, Arne Boelt (V), at »det er ikke her, vi graver grøfter«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om natur- og landbrugshensyn så for alvor er kommet hinanden nærmere på Naturmødet, må tiden vise. At der er brug for noget brobygning fremgår i hvert fald af denne udtalelse fra en tilhører  til en debat om landmænd som naturplejere - i øvrigt med en landmand i panelet.

Tilhøreren, der præsenterede sig som mælkebonde med 340 køer, erklærede, at han ikke kan tage hensyn til harer og agerhøns.

»Vi kan ikke kombinere natur og intensivt landbrug. Det må deles op. Vi er født i en urtehave. Lad os være taknemmelige for det. Så kan naturen være oppe i bjergene«, sagde landmanden, der foreslog at se Norden som en enhed. For »så fylder landbruget kun ti procent og der er masser af natur«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce