Billede fra Operation Bøllebank.
Foto: Privatfoto/Astrid Dalum

Billede fra Operation Bøllebank.

Danmarks Radio begik en række alvorlige fejl i udsendelse om Bøllebank

Danmarks Radio trommede med hele orkestret, før de sendte radiodokumentaren om Operation Bøllebank. Nu konkluderer seernes og lytternes redaktør, at den var behæftet med en række alvorlige journalistiske fejl.

Medier

Da Danmarks Radio den 5. januar i år sendte radiodokumentaren om det 23 år gamle slag, hvor danske kampvogne nedkæmpede serbiske tropper og deres artilleri, kaldte de udsendelsen 'Løgnen om Operation Bøllebank'.

Det var der ikke dækning for.

»Dokumentaren ville fortælle nogle bestemte soldaters version af det historiske slag, som fandt sted, men overskriften var ikke retvisende, og det blev postulerende at benytte ordet 'løgn' i den sammenhæng«, erkender redaktionschef Judith Skriver fra DR P1 Dokumentar, i en artikel, som er skrevet af Jesper Termansen, der er seernes og lytternes redaktør på Danmarks Radio.

Artiklen ligger på Danmarks Radios hjemmeside under etik og rettelser, og overskriften er ikke det eneste, der var behæftet med fejl. Der er på nogle områder tale om en unfair og ubalanceret udsendelse.

Operation Bøllebank, der fandt sted den 29. april 1994, gjorde daværende oberstløjtnant Lars Møller til Danmarks mest berømte nulevende soldat, og det var netop den nu pensionerede Lars Møller, der efter udsendelsen klagede til Danmarks Radio, fordi han fandt programmet unfair, ensidigt, fejlbehæftet og i strid med DR´s presseetiske regler.

I første omgang klagede han til DR P1 Dokumentar, som Judith Skriver er chef for. Men han var ikke tilfreds med redaktionens svar på klagepunkterne, og derfor ankede han sagen til lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen.

Han har gennemgået sagen, og DR P1 Dokumentar har erkendt en række afgørende fejl, som betyder, at Lars Møller på afgørende punkter får medhold i sin klage.

»Det er ikke, fordi jeg er så overrasket. Jeg har hele tiden vidst, at det ville ende her«, siger Lars Møller. Han er omvendt overrasket over at udsendelsen blev sendt.

»Jeg har altid opfattet P1 dokumentar som det ypperste inden for journalistik. Derfor var jeg tordnede rasende over, at de kunne lave det. Jeg forstår ikke, at de kunne få sig selv til det«, siger Lars Møller i dag.

En af dokumentarens påstande var, at Lars Møller havde et alkoholproblem. Men Jesper Termansen finder det udokumenteret og redaktionschef Judith Skriver erkender, at påstanden i denne sammenhæng var krænkende »fordi påstande om druk blev sat sammen med DR´s kilders opfattelse af, at der var sket et ledelsesmæssigt svigt undervejs i 'Operation Bøllebank'«.

Udsendelsens påstand

Når en radioudsendelse om et 23 år gammelt slag kunne vække så meget opmærksomhed, som den gjorde, er det fordi Operation Bøllebank er indskrevet i den nationale selvforståelse som historien om nogle modige danske soldater, der viste, hvad de var i stand til, da de fik lov.

Lars R. Møller modtog i 1998 Ebbe Muncks Hæderspris for at have »det ansvar, den dømmekraft og den vilje til handling, som de danske soldater udviste i en meget kritisk situation«.

Sådan var den officielle historie, men i radioudsendelsen bestred en række af soldaterne den hidtidige version.

De fortalte om ledelsesbeslutninger, der udsatte danske soldater for livsfare, og om en kampvognsenhed, der næsten gik i opløsning på grund af fortielse og mistillid.

I den hidtidige version af historien var det major og eskadronchef Carsten Rasmussen og hans chef, oberstløjtnant Lars R. Møller, der kørte de danske kampvogne i stilling og gav ordre til at skyde mod serberne. Det var den soldaterne opponerede mod.

»Det er en version af Operation Bøllebank, jeg ikke genkender. Og så vidt jeg ved, var jeg da selv med i alle timerne af Bøllebank«, sagde Ulrik Amby, konstabel og hjælper i en af kampvognene under operationen, til P1 Dokumentar.

Ifølge soldaterne var Carsten Rasmussen og Lars R. Møller tavse på radioen under store dele af operationen og gav aldrig ordre til at gå i stilling eller beskyde serberne. Det kunne have kostet danske soldater livet, hvis ikke de selv var begyndt at beskyde de serbiske stillinger, mente Jakob Hansen, der var kampvognskommandør under Operation Bøllebank.

»Vi skal være heldige, at vi ikke havde et tab på grund af ledelsessvigt. Det er jo fandens at miste livet, fordi der er et eller andet kvaj, der ikke følger de ting, som vi har gået og øvet og øvet os på«.

Ensidige kilder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemet med udsendelsen var ikke, at soldaterne udtalte sig, som de gjorde. Det var ifølge seernes og lytternes redaktør, at der ikke var nogen kilder, der støttede Lars Møller, selv om disse kilder fandtes. Eller som Jesper Termansen skriver.

»Endelig erkender redaktionschefen, (Judith Skriver red.) at balancen ikke var i orden i dokumentaren. Der burde have optrådt en kilde, ud over klager selv, som gav udtryk for en anden opfattelse af, hvem der gav ordre til at åbne ild mod serberne, end den opfattelse, som DR´s kilder gav udtryk for«.

Det er her den alvorligste forsømmelse ligger, mener Lars Møller.

»Jeg havde sagt til dem: Jeg har de her kilder. I har fat i en gal historie. Men DR ville ikke høre på de kilder, der bekræftede min version«.

At udsendelsen var behæftet med en række fejl, betyder dog ikke, at soldaternes påstande nødvendigvis er forkerte. Det betyder, at radioudsendelsen får mindre vægt, og »det pisser mig da af«, siger Peter Lyngbye som reaktion på rettelsen fra DR.

Han var vognkommandør i  2. deling under operationen, og er en af de ganske mange soldater, der holder fast i, at Operation Bøllebank ikke blev en succes på grund af ledelsen, men på trods af den.

»At Danmarks Radio har valgt en forkert overskrift og for få kilder er jo ikke vores problem. De må da heller end gerne inddrage de to eller tre andre kilder, der mener det samme, som ham. (Lars Møller. Red). Det ændrer jo ikke på, at vi har en hel anden udlægning af, hvad der foregik, end han har«.

På et punkt er alle enige

Politiken har i to artikler den 9. april og den 16.april beskrevet slaget set gennem en række af soldaternes øjne, og der er stor uenighed om, hvad der skete den nat. Nogen har opfattet det stort set som Lars Møller. Andre som de soldater, der kritiserede ham og Carsten Rasmussen i radioudsendelsen.

På et enkelt punkt er der dog enighed.  Ledelsen indkaldte aldrig til debriefing om slaget, og som en af de soldater, der ikke hører til blandt kritikerne, Per Sørensen udtalte til Politiken den 16.april:

»Og jeg tør godt love, at hvis der havde været en debriefing, hvor alt var blevet forklaret, havde der ikke været alt det der er i dag. Det er min teori«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Carsten Rasmussen, der var eskadronchef under operationen og i dag er brigadegeneral og forsvarsattaché ved ambassaden i Beijing, Kina, blev stærkt kritiseret i radioudsendelsen. En smule af kritikken var han enig i. Eller som han sagde til Politiken den 16.april i år:

»Jeg skal undlade at komme med en masse undskyldninger eller forklaringer. Det var en fejl, og jeg er ganske enig med Per Sørensen i, at havde jeg blot brugt tid på mine soldater dengang i stedet for at bruge min tid på den nyhedshungrende presse, havde jeg måske undgået at bruge tid på pressen i 2016-17«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce