Arkivfoto: Joachim Adrian

Hollændere vil lede efter olie på Lolland-Falster

Et hollandsk firma vil formentlig få lov til at undersøge, om der ligger store mængder af gas eller olie i Lolland-Falsters undergrund.

Danmark

Gemmer Lolland-Falsters undergrund på et olieeventyr?

Eller ligger der måske store depoter af gas dernede, som man kan hive op og tjene penge på?

Det får et hollandsk selskab nu med al sandsynlighed lov at undersøge. Selskabet Nail Resources er blevet stillet en tilladelse fra Energistyrelsen i udsigt. En tilladelse, som energi-, forsynings- og klimaministeren Lars Christian Lilleholt (V) har til hensigt at give og som i dag blev drøftet i Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg.

I en redegørelse fra Energistyrelsen lyder det, at det hollandske selskab får seks år til at undersøge Lolland og Falsters undergrund for gas, olie og geotermisk energi, som kan bruges til fjernvarme.

Derefter, hvis Nail Resources finder rentable depoter dernede, vil der blive indledt forhandlinger med myndighederne om at få ressourcerne op. Fra Energistyrelsen lægges der op til, at Nail Resources i op til 30 år kan få eneret til det foretagende, hvis altså virksomheden overholder den danske lovgivning, og staten får en andel på 20 procent, hvilket er standarden i alle de olie- og gastilladelser, der gives i Danmark.

Partiet Alternativet er imod aftaler som den, der peger mod Lolland og Falster.

Det er Enhedslisten og SF også. Og nu er der blevet planlagt endnu et udvalgsmøde i næste uge, hvor partierne igen skal diskutere tilladelsen til Nail Resources, som ifølge kritikerne kun bør få grønt lys til at lede efter geotermisk energi.

Det syner dog umiddelbart ikke af, at der vil lykkes modstanderne at mønstre et flertal imod ministeren. Men Alternativet vil alligevel forsøge, for partiet mener, at aftalen strider direkte imod klimaaftalen fra Paris, den såkaldte Parisaftale, som Danmark har skrevet under på at ville overholde.

»Det er helt uforståeligt, at man fra regeringens side bare ser det her som en helt ordinær tilladelse. Vi skal jo afvikle udvindingen af fossil energi. Ikke give tilladelser, som peger helt frem mod 2050. På det tidspunkt skulle vi jo helst være færdige med hente fossile brændstoffer op. Det er helt ulogisk«, mener Alternativets energiordfører, Christian Poll.

Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, afviser:

»Vi har forpligtet os til at reducere CO2-udledningen med 40 procent. Hvordan vi når det mål, det er op til det enkelte lande. De her bringer os ikke i modstrid med Danmarks forpligtelser eller EU's regler«, siger han.

Thomas Danielsen fastholder, at Lolland-Falster-tilladelsen er en »god ide«.

»Fordi vi endnu ikke er uafhængige af fossile brændsler. Den udledning, vi bliver nødt til at udlede i en periode - hvor den er hentet op henne, det kan miljøet ikke mærke forskel på. Om vi er selvforsynende i en vis grad, det er ikke noget problem set med mine briller«, siger klimaordføreren.

En »vis chance for succes«

Det er langt fra første gang, at der bliver tilladelser som den, Nail Resources sandsynligvis vil få.

Godt 25 er der blevet til, siden olieselskaber med den såkaldte åben dør-procedure 1997 fik mulighed for at søge om lov til at undersøge og eventuelt trække ressourcer op på fra undergrunden.

Kun i Nordsøen er der blevet fundet depoter, som det kunne betale sig at beskæftige sig med. Flere områder i Jylland og på Sjælland er også blevet undersøgt, men aldrig er der blevet fundet nok olie eller gas til en god forretning. I øjeblikket er der ingen, der aktivt leder efter olie eller gas på land i Danmark.

Peter Britze, statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), mener, at der på Lolland-Falster dog er en »vis chance for succes«.

»Det er den samme type undergrund som de steder i Nordøsttyksland og i Polen, hvor der er blevet fundet olie og gas, og hvor det har været muligt at producere og tjene mere, end hvad det koster at få det op«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nok ikke så overraskende mener Nail Resources, at der er noget at komme efter.

»Vores primære mål er at lede geotermisk energi (som kan udnyttes til fjernvarme, red.). Men vi tror, at der er gas og olie, hvis vi borer dybt nok«, siger den administrerende direktør for det hollandske selskab Nail Petroleum, Peter Veenhof.

»Der er i forvejen tre brønde i området på Lolland og Falster, men vi tror ikke på Maersk og Dong, når de siger, at der ikke er olie og gas. Vi tror, det er sandsynligt, at der er en del«, siger han.

Seks års undersøgelser

Indledende skal selskabet igennem tre undersøgelsesfaser.

Foreløbigt er de skitseret således: De første to år skal bruges på at indsnævre det område, man ønsker at undersøge nærmere. Så følger to år med såkaldte seismiske undersøgelser. Og først derefter vil der blive taget stilling til, om der skal tages hul på en toårig periode med prøveboringer.

Den første fase kan beløbe sig op i omkring 100.000 dollars, anslår Peter Veenhof. Den næste 4 millioner. Og den sidste 5 millioner dollars. I alt kan der altså blive tale om anslåede udgifter for 9,1 millioner dollars - over 60 millioner kroner - inden selskabet kan begynde på det, man reelt tjener penge på.

Men hvad nu hvis I finder olie, gas eller geotermisk energi, og staten så efter seks års undersøgelser ikke giver jer den endelige tilladelse til at indvinde det?

»Det ville være mærkeligt. Men det er sket før. Jeg har været i olieindustrien i 32 år. Hvis vi finder kommercielle mængder af olie, kræver det eksempelvis, at vi kan bevise, at vi har de rette etiske standarder, før at regeringen giver den endelige tilladelse. Men det har vi. Vi har nogle af de bedste og mest anerkendte samarbejdspartnere, så jeg kan ikke se, hvorfor regeringen skulle trække licensen tilbage og give den til nogle andre«, siger Peter Veenhof.

Den administrerende direktør understreger, at firmaet ikke har ansøgt om at bore efter skifergas.

Boring efter skifergas har været debatteret ivrigt i medierne, da der med den kontroversielle metode 'fracking' sprøjtes kemikalier ned i jorden for at sprænge lag af skifer i stykker, så der kan suges olie eller gas op fra undergrunden. Det er en metode, som er blevet kritiseret for at være særdeles hård ved miljøet. Men det har end ikke været på tale, lyder det fra Peter Veenhof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores primære mål er at finde geotermisk energi. Vores sekundære er olie og gas. Men vi kommer ikke til at bore efter skifergas«, siger han.

I redegørelsen fra Energistyrelsen lyder det:

»Ifølge ansøgningen omfatter det efterforskningsmæssige mål alene konventionel olie og gas og derved ikke naturgas fra skiferlag i undergrunden«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce