Eftersøgt syvårig pige er fundet druknet

En pige forsvandt fra en institution i Hald Ege nær Viborg søndag eftermiddag.

Danmark

En eftersøgt pige på syv år fra Hald Ege ved Viborg er fundet druknet, oplyser politiet søndag aften.

Pigen, der var handikappet og næsten ikke havde noget sprog, blev væk fra en institution ved 16-tiden søndag eftermiddag.

Den syvårige blev fundet druknet i en sø i nærheden af institutionen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Intet tyder på, at der er sket en forbrydelse, udtaler politiet i en pressemeddelelse.

Adskillige borgere deltog i eftersøgningen, efter at politiet søndag bad om hjælp til at finde barnet.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce