Børn fra børnehjemmet i Uummannaq er søgt i sikkerhed på en fjeldtop. Fire personer er savnet, og 11 bygninger er skyllet i vandet, efter at en oversvømmelse har ramt området omkring bygden Nuugaatsiaq, der ligger i det nordvestlige Grønland.
Foto: Inunnguaq Hegelund

Børn fra børnehjemmet i Uummannaq er søgt i sikkerhed på en fjeldtop. Fire personer er savnet, og 11 bygninger er skyllet i vandet, efter at en oversvømmelse har ramt området omkring bygden Nuugaatsiaq, der ligger i det nordvestlige Grønland.

Forskere: Der kan være mange årsager til det enorme jordskred i Grønland

Det er ikke til at se, om det var et jordskælv, der forårsagede jordskredet i Uumannaq-fjorden, fastslår forskere.

Danmark

Da rystelser i den grønlandske undergrund forårsagede et enormt jordskred og efterfølgende flodbølge i Uumannaq-fjordene i Nordvestgrønland, kunne det måles så langt som 1.500 kilometer derfra.

Ved den danske militærinstallation Station Nord kom der med et gang i det seismografiske udstyr, og man registrerede rystelser, der nærmede sig 4.0 på Richter-skalaen.

Men i dag spørger forskere og iagttagere sig selv, om det var et jordskælv, der forårsagede de voldsomme rystelser, eller det var skredet i sig selv, der fik sving i de seismologiske nåle 1.500 kilometer mod nord.

Da de første meldinger om hændelsen tikkede ind hos medier og bureauer, lød det, at et jordskælv var årsagen.

»Der er ingen tvivl om, at det var et voldsomt jordskred, men vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad der startede det«, fortæller Tine Larsen, der er seniorforsker ved GEUS, der foretager geologiske undersøgelser i både Danmark og Grønland.

Ifølge Arktisk Kommando, der styrer redningsarbejdet omkring byen Nuugaasiaq, var det et område på 300 gange 1.100 meter af fjeldsiden, der styrtede i fjorden.

»Fjeldsiden kan have været ustabil, og så kan en mindre rystelse have sparket gang i processen. Det kan vi ikke se ud fra vores data, men vores grønlandske målestationer har blot fanget én stor rystelse, der passer med hændelsen lørdag aften«, siger Tine Larsen.

Skred eller skælv

Det hører dog ikke til sjældenhederne, at der forekommer mindre jordskælv langs de grønlandske kyster. Faktisk registrerer GEUS ofte mindre skælv, der opstår langs de mange forkastninger og brudzoner ved kysten.

»Dog er det yderst sjældent, at vi oplever skælv i den størrelsesorden. Det forekommer, men det er sjældent«, siger Tine Larsen.

»Samtidig har vi ikke registreret efterskælv, som under normale omstændigheder ville følge et skælv af den størrelse. Så man kan med rette betvivle, hvorvidt vi registrerede et skælv eller rystelserne fra selve jordskredet«.

Og de stejle klippesider i fjorde som den i Uumannaq kan blive ustabile af mange årsager, lyder det fra Katrine Juul Andresen, adjunkt ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

»I fjorde kan der over tid forekomme små ændringer i relativt havniveau og tidevand, og den proces kan potentielt blotlægge mere jord og ændre graden af erosion fra floder og fra bølger. Det kan skabe ustabilitet i jordlagene og forårsage skred, som det man så i lørdags«, siger hun.

Større jordskred kan også blive igangsat af selv små rystelser og småforkastninger - ikke nødvendigvis regulære jordskælv, forklarer hun.

»Der skal ikke nødvendigvis særligt meget til, førend overfladelaget forflyttes, ændrer struktur og bliver ustabilt. Der er mange forskellige geologiske processer i spil«.

Katrine Juul Andresen understreger, at der kan være store forskelle på jordlag i forskellige egne, så man kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere noget.

»Der kan også være tale om aktivering af en eksisterende svaghedszone i overgangen mellem de bløde sedimentære jordlag ved overfladen og det krystalline grundfjeld nedenunder«, siger hun.

Hun forklarer desuden, at man i sjældnere tilfælde ser, at der kan sive gasarter op fra undergrunden og skabe det, man kalder svaghedszoner i jordlagene, eller forstærke allerede eksisterende svaghedszoner.

»Det kan være sket pludseligt, eller det kan være et resultat af langvarige processer, der har fået jordlagene til at rykke sig. Det kan tage år. Så det er ikke nødvendigvis sådan, at det er sket ud af det blå«, slår Katrine Juul Andresen fast.

Jordskredet i Uumannaq-fjorden skabte en enorm flodbølge, der indtil videre har gjort evakuering af 75 beboere i området nødvendig.

Fire mennesker savnes fortsat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce