Foto: Mads Nissen
Danmark

Regeringen og DF har vedtaget en pensionsaftale uden garanti for effekt

Regeringen forsøger at få folk til at arbejde længere og spare mere op til pensionen. Det er dog uvist, i hvilket omfang initiativerne vil virke.

Danmark

Når du ikke kan lovgive, må du lokke. Det er tanken bag den pensionsaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Aftalen skal gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension og tilskynde flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Regeringen ville helst have hævet pensionsalderen, men det forhindrede Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i et koordineret parløb. Derfor satser regeringen på frivillighedens vej, men hvor langt den rækker, er ikke til at sige, erkender finansminister Kristian Jensen (V). Det skyldes både, at nogle af initiativerne ikke har været i brug før, og at der derfor ikke er nogen erfaringer med, hvilken effekt de har, og at regeringen nu sætter sin lid til, at befolkningen gør, som den håber.

»Det kan vi ikke regne på på forhånd, for det afhænger af folks egne, frie valg«, siger finansministeren.

I V-LA-K-regeringens 2025-plan, som blev fremlagt for en måned siden sammen med tilbagetrækningsudspillet, lyder ambitionen, at beskæftigelsen skal øges med 55.000-60.000 personer frem mod 2025. Hvor meget den nye aftale bidrager med, er således ikke til at vide.

I den nye aftale beskriver regeringen blot, hvordan den »med betydelig usikkerhed« antager, at omkring 50.000 personer forventes at benytte sig af muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og dermed melde sig ud af efterlønsordningen i løbet af 2018. Det svarer til cirka 12 procent af det forventede antal medlemmer af ordningen i 2018. Det betyder dog ikke, at der med ét vil være 50.000 ekstra i arbejdsstyrken. De har nemlig forskellige aldre, og det vil derfor være forskelligt, hvornår de skulle være gået på efterløn. Ifølge ministeren vil der i 2025 være 700 personer ekstra i arbejdsstyrken på grund af den nye mulighed.

Det kan vi ikke regne på på forhånd, for det afhænger af folks egne, frie valg

Sammen med andre tiltag er finansminister Kristian Jensen dog ikke i tvivl om, at aftalen rent faktisk vil have en effekt. Han fremhæver, at aftalen som noget nyt gør det muligt at få en stor del af sin folkepension udbetalt som et engangsbeløb, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen.

»Hvis man tager fire år mere på arbejdsmarkedet, så kan man få en engangsudbetaling på over 290.000 kroner før beskatning. Det betyder, at der er en klar gevinst, så jeg tror faktisk, at der vil være nogle, der vil føle sig inspireret til at blive længere på arbejdsmarkedet«, siger han.

Regeringen kan heller ikke sige noget håndfast om, i hvilken udstrækning aftalen tager hånd om det såkaldte samspilsproblem, der betyder, at det for mange ikke har kunnet betale sig at spare op til pension, fordi de bliver modregnet i offentlige ydelser såsom folkepension og ældrecheck.

S sammenligner med kviklån

Med aftalen er det lykkedes V-LA-K-regeringen at slå en kile ned mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Netop de to partier har ellers haft et tæt parløb de seneste måneder for at stække regeringen – ikke mindst i forhold til temaet pension.

Men Socialdemokratiet var ganske enkelt ikke inviteret med til forhandlingerne. Det var kun DF, der glæder sig over, at der også er kommet udlændingestramninger med i aftalen. Eksempelvis nedsættes integrationsydelsen med tre procent – mod to procent i regeringens oprindelige udspil – og opholdskravene for at få fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension strammes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er rigtig mange gode elementer i aftalen«, siger finansordfører Rene Christensen (DF).

I Socialdemokratiet er finansordfører Benny Engelbrecht ikke imponeret. Muligheden for at få sin efterløn udbetalt skattefrit sammenligner han med at optage et kviklån. Heller ikke regeringens forsøg på at tage livtag med samspilsproblemet tror han på:

»Det her løser ikke udfordringen med, at det ikke kan betale sig at spare op til pension for relativt mange lønmodtagere. Det er mere funktionærer med pæne indtægter, der får noget ud af det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce