Salima vil gerne beskyttes mod at blive genkendt. Dette er et nyere privat foto af hende.

Salima vil gerne beskyttes mod at blive genkendt. Dette er et nyere privat foto af hende.

Englevingen: Bortført dansk pige i Egypten er blevet myndig. Men er stadig ufri på 17. år

Bortførte danske Salima er nu 18 år. Faderen er fortsat efterlyst af dansk politi og kan få op til 12 års fængsel. Men Salimas danske mor kan ikke få at vide, om han også er efterlyst internationalt.

Danmark

I sidste uge fyldte en ung dansk pige i den egyptiske hovedstad Kairo 18 år. Dermed blev hun efter dansk lov myndig og kan bestemme over sit eget liv.

Og så alligevel ikke.

En uge før hendes et års fødselsdag i år 2000 blev hun bortført fra Danmark af sin egyptiske far. Hendes danske mor, Nadia Kjærgaard Jensen, har siden kæmpet for at få sin datter tilbage. Og har loven på sin side i begge lande.

Politiken har fortalt om børnebortførelsen og alle den følger gennem årene, i serien Englevingen - læs eller hør hele Englevingen her.

Datteren Salima er efter egyptisk lov først myndig som 21-årig. Og har ifølge Politikens oplysninger ikke foreløbig mulighed for at forlade Egypten, selv om hun føler lyst til det. Først og fremmest fordi den egyptiske familie ikke tillader det.

Men nu, hvor Salima efter dansk lov er blevet voksen, håber Nadia Kjærgaard Jensen, at datteren trods alt får bedre mulighed for en dag selv at rejse til Danmark .

»Men jeg ved også, at hendes far ikke vil give hende lov. Så længe hun ikke er myndig i Egypten, bliver det nok svært«, siger Nadia Kjærgaard Jensen.

Bortføreren risikerer 12 år

I forbindelse med datterens fødselsdag har moderen frygtet, at politiefterlysningen af Salimas far Abdul skulle blive indstillet, fordi Salima ikke længere juridisk set er et barn. Er der så overhovedet grundlag for at sigte Salimas far for børnebortførelse længere?.

Men det er der, forklarer senioranklager i Københavns Politi, Sidsel Jessen-Klixbüll til Politiken.

Gerningsperioden, slutter ganske vist, når det bortførte barn bliver 18 år – så er hun ikke at betragte som bortført længere. Men bortføreren kan stadig blive straffet for hele den periode, barnet har været væk indtil det fyldte 18 år.

»Og kommer han ind over den danske grænse og bliver opdaget af dansk politi, så vil han også blive anholdt og sigtet«, fastslår Sidsel Jessen-Klixbüll.

Han risikerer 12 år

Salimas far vil ifølge straffeloven kunne idømmes en lang fængselsstraf, fordi bortførelsen har varet hele 17 år. Stort set hele Salimas barndom og ungdom.

Efter straffelovens bestemmelse om frihedsberøvelse, som også omfatter bortførelse, kan man få fængsel i op til fire år. Men er frihedsberøvelsen langvarig kan straffen være fængsel op til tolv år. Og er det den straframme, der gælder, vil sagen først være forældet om 15 år.

Det er Nadia Kjærgaard Jensen lettet over.

Men hun er også interesseret i at vide, om hendes ex-mand er efterlyst udenfor Danmarks grænser hos Europol eller Interpol. Hun har derfor søgt om aktindsigt i Abduls sag hos Københavns Politi. Det har hun fået afslag på med henvisning til, at i straffesager er der først aktindsigt, når sagen er afsluttet.

Politiet kan dog i særlige tilfælde alligevel bevilge aktindsigt i en verserende sag efter reglerne om meroffentlighed. Men heller ikke det er blevet givet til Nadia Kjærgaard Jensen. Københavns Politi begrunder det med, at Nadia Kjærgaard måske en dag skal vidne mod Abdul og derfor ikke skal læse politiets oplysninger på forhånd.

»Det er en konkret vurdering, der ligger til grund for den beslutning«, forklarer senioranklager Sidsel Jessen-Klixbüll.

Kan han rejse frit?

Om Abdul er internationalt efterlyst eller ej står derfor hen i det uvisse. Noget tyder på, at han ikke er det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af en notits fra Udenrigsministeriet et halvt år efter bortførelsen i 2000 fremgår det, at Salimas far på daværende tidspunkt ikke var efterlyst internationalt, fordi det var politiets »erfaring at egyptisk politi ikke udleverer«

Og en politiadvokat i Københavns Politi skrev i 2001 til Udenrigsministeriet, at han »fejlagtigt var af den opfattelse, at der var udsendt en international efterlysning, hvilket ikke var tilfældet«. Af brevet kan man læse, at der dengang kun var »rettet henvendelse« fra dansk politi til egyptisk politi »om at være behjælpelige med at få bortføreren eller barnet til Danmark«.

Som det fremgår af Politikens artikelserie Englevingen har egyptisk politi i hvert fald en enkelt gang haft kontakt til den husstand i Kairo, hvor Salima blev skjult. Men det skete først, efter at Nadia Kjærgaard Jensen selv havde opsnuset adressen og opfordret politiet til at banke på – og der blev tilsyneladende ikke gjort meget mere.

Hvis han frit kan rejse til andre europæiske lande, vil jeg føle det som meget uretfærdigt. For så har den forbrydelse, han har begået, ikke rigtig nogen konsekvenser for ham

I 2002 blev sagen om den bortførte danske pige drøftet mellem daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) og hans egyptiske kollega. Også uden konkret resultat.

Nadia Kjærgaard Jensen er frustreret over, at hun ikke kan få at vide, om Abdul er efterlyst internationalt.

»Hvis han frit kan rejse til andre europæiske lande, vil jeg føle det som meget uretfærdigt. For så har den forbrydelse, han har begået, ikke rigtig nogen konsekvenser for ham«.

Salima brugt som pression

Nadia Kjærgaard Jensen og Abdul havde levet sammen i en længere periode i Danmark før bortførelsen. Han havde en midlertidig opholdstilladelse i kraft af ægteskabet og manglede ni måneder i at kunne få permanent ophold, da hans og Nadias parforhold krakelerede helt, og han flygtede ud af landet med sin datter.

Salima fotograferet i Danmark før bortførelsen. Privatfoto

Salima fotograferet i Danmark før bortførelsen. Privatfoto

I perioden derefter forsøgte han at bruge barnet som pressionsmiddel: Hvis Nadia Kjærgard ville lade ham bo hos sig i de ni måneder, ville hun få sit barn tilbage – og han ville få fast ophold i Danmark. Det afviste hun og indledte i stedet en jagt på at finde Salima i Kairo, hvor hun blev holdt skjult af faderen og dennes familie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han ville have den danske opholdstilladelse dengang, så han frit kunne rejse rundt i Europa. Derfor håber jeg ikke, at han har mulighed for det i dag, men er nødt til at blive i Egypten af frygt for at blive anholdt, uanset hvilket land han rejser til«, siger Nadia Kjærgaard Jensen.

Politiken taler jævnligt med Salima i Kairo, men hun ønsker ikke at medvirke til Politikens dækning af sagen.

Efter Salimas ønske har vi givet hende og faderen andre navne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce