Clara Marie Højholm Rolsted og Liva Rud Lilholm vasker op i eksotisk plastbalje med frivillig Pia Beck.

Clara Marie Højholm Rolsted og Liva Rud Lilholm vasker op i eksotisk plastbalje med frivillig Pia Beck.

Nu vil de alle sammen hjem og lave wok med chilisovs

Da madskolen startede i Sorø i sidste uge, var mange af de 8-12 årige skeptiske overfor mandagens oksekød i chili. Men allerede tirsdag er den udnævnt til livret hos de fleste.

Danmark

Vi er i køkkenet på Slaglille-Bjernede skole 10 km øst for Sorø. I en rødstensbygning, der ligner et gigantisk parcelhus, er 15 børn i gang med at vaske op. I hånden. Med sulfo. I en gammeldags vaskebalje.

»Det havde jeg aldrig prøvet før«, indrømmer Clara Marie Højholm Rolsted, 9 år, der ellers har store planer om sin egen youtubekanal, hvor hun og lillesøsteren skal blogge om mad og opskrifter.

»Altså. Vi laver fiskefrikadeller, madpandekager og pølseret, og så går vi rundt og taler lige ud i luften, som om det var et tv-program«, fortæller hun. Men søsteren er desværre først stor nok til madskolen i Sorø til næste år.

Alene denne sommer deltager 1800 børn på en uges køkkentjans med Madskoler.dk, der er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, ungdomsorganisationen 4H, hvor børn og unge lærer om mad, dyr, landbrug og håndværk, og Rema 1000. Madskoler har eksisteret siden 2004 og er nu så populært, at sommerens 108 uger blev udsolgt indenfor minutter.

En skive flæsk per barn er ok, når omeletten i øvrigt bugner grønt af svitsede grøntsager.

En skive flæsk per barn er ok, når omeletten i øvrigt bugner grønt af svitsede grøntsager.

For mange forældre vil gerne give deres børn en succesoplevelse med mad og nye kammerater, mener Line Munk Damsgaard, der er ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer og overordnet chef for alle madskolerne næsten siden starten.

»Vi vil gerne give en sjov og lærerig oplevelse med mad. Når man har haft fingrene i bolledejen har man mere lyst til at prøve at smage. Og så er der de frivillige og ens nye kammerater. Det skaber positivitet omkring mad. At det er ikke farligt, men rent faktisk sjovt«, siger Line Munk Damsgaard.

Prøv det

Da de 15 børn og unge mandag i Slaglille-Bjernede blev præsenteret for ugens første ret, wok med oksekød og chili, var der højlydte protester.

»Mange sagde, at chili plejer jeg ikke at kunne lide. Men vores politik er, at de skal prøve smage det. Og så gør de det«, siger Kirsten Warming Weiss, en af de frivillige, der uden løn giver en uges sommerferie til projektet.

De øvrige tre frivillige er lokale forældre, som har fundet hinanden på en lokal Facebookside, men for Kirsten Warming Weiss er der også en faglig vinkel, da hun læser ernæring og sundhed på professionshøjskolen Absalon inde i Sorø.

»Vi har en fordel, fordi vi lige præcis ikke er deres forældre. Derfor gør de, som vi siger. Ofte finder de ud af, at de godt kan lide det, når det er i en færdig ret. Da de fik chili i wokretten, kunne de alle sammen pludselig lide det«.

»Vi skulle også lave et spyd med champignon, som mange mente, at de ikke kunne lide. Men da de så smagte det med balsamico eddike og olie, var det noget helt andet«. Siger Kirsten Warming Weiss, der også er stor tilhænger af at ’skjule’ grøntsager i for eksempel kødsovs eller i den omelet, som er på programmet tirsdag.

Det magiske knæk

I dag demonstrerer Stina Hansen, hvordan man let kan knække det kedelige på en grøn asparges af.

Emma Lynghøjen, 12 år, svarer ivrigt:

»Man skal bare finde ’det magiske knæk’, hvor den gør det af sig selv, når man bøjer den«.

Børnene kigger, mens Stina demonstrerer, og alle går i gang med at ordne asparges, vaske babyspinat og snitte broccoli, der alt sammen skal ende i en omelet.

Brødrene Mikkel og Jonas Hass Hansen samarbejder om dej til pitabrød til morgendagens bondegårdstur.

Brødrene Mikkel og Jonas Hass Hansen samarbejder om dej til pitabrød til morgendagens bondegårdstur.

»Min spidskompetence er æg, så det her passer mig godt«, fortæller Simon Peter Moselund Wismer Larsen, der er 10 år og som har lillesøsteren Hannah med.

»Jeg tror, jeg var den første af drengene i min klasse, der lærte at lave mad«, siger han med stor selvsikkerhed.

Tristan Prost Schjøtt er rutineret i gang med at skære bunden af en broccoli. Han er også vild med æg og med wokretten fra i går. Og han er vant til at have maddag derhjemme. Alligevel har han allerede lært meget, synes han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi fik frisk frugt i vores havregrød her til morgen. Det havde jeg aldrig tænkt på, at man kunne gøre. Det var virkeligt lækkert«.

Matilde Krag Lyngborg, 8 år, er også glad for alt det nye, hun lærer sammen med veninden Alberte Wassmann Sørensen.

»Det var sjovt at lave dej til pitabrød, og så har jeg opdaget, at jeg godt kan lide iste«.

For børnene bliver ikke kun introduceret for klassiske middagsretter, men lærer også at bage madpakken til morgendagens bondegårdstur og at lave lækre små snacks til mellemmåltider. Inden der skal vaskes op og tørres borde af.

Udover at de leger stoleleg og skal ud og røre sig ind i mellem i skolegården.

Spørger man Kirsten Warming Weiss, så gælder det om at lade børnene bidrage med det, de har mest mod på. Måske vil de ikke skære løg, men gerne gulerødder. Og så gælder det om at være tålmodig.

»Hav hænderne bag på ryggen, så børnene gør mest muligt selv«.

Den hemmelige ingrediens

Men den vigtigste ingrediens i hele det summende skolekøkken er uden tvivl børnene selv, og de venskaber, der forstærket eller opstår på sådan en uge. Og som gør madoplevelsen total.

Som når tre 12-årige piger finder sammen om et komfur og en omelet, der nærmest ender med at være helt grøn af klorofyl, mens Steffanie Olsen fniser og er helt svedt på grund af komfuret og af glæden ved at have fundet sammen med Emma Lynghøjen og Thea Aagesen, der var veninder i forvejen.

Og netop det, at køkkenarbejdet foregår sammen med jævnaldrende, som man gerne vil leve op til, er en vigtig del af madskolernes succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra forældreevalueringerne ved man, at over 90 procent af børnene kommer hjem og fortæller, at de har smagt på nye råvarer og ting, de ikke kendte.

Interessen for at komme en uge på madskole er nærmest umættelig.

10.000 forældre har skrevet sig på ventelister, til, når der kommer en madskole i nærheden. Flaskehalsen lige nu er frivillige, som vil ofre en uge af deres sommerferie på at give madkultur og køkkenets glæder videre til den næste generation.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce