Lad børnene selv bestemme farten. Hvis de får lov at være med i proccesen, går det meget lettere, mener eksperterne.

Lad børnene selv bestemme farten. Hvis de får lov at være med i proccesen, går det meget lettere, mener eksperterne.

Danmark

Ny undersøgelse blandt skolebørn: Mine forældre tror, jeg er meget kræsen

Skolebørn mener, at deres forældre se dem som mere kræsne, end de selv synes. Eksperter opfordrer forældrene til at presse mindre på – og starte dialogen.

Danmark

Kun 6 procent skolebørn opfatter sig selv som meget kræsne. Hele 18 procent, altså tre gange flere, mener, at deres forældre opfatter dem sådan.

Det viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, gennemført med børn fra 4.-6. klasser i hele landet, udført af Analyse Danmarks DK-panelet.

»Noget kunne tyde på, at børnene bliver bedømt hårdere, end de fortjener. Jeg anbefaler, at man undgår at tale for meget om kræsenhed, og hvad man ikke kan lide, men i stedet sætter fokus på positive oplevelser med mad. Og at man giver børnene anerkendelse, når de smager noget nyt i stedet for at slå dem oveni hovedet, når der er noget, de ikke kan lide«.

Det siger siger ernæringschef Line Munk Damsgaard fra Landbrug & Fødevarer, interesseorganisationen for landbruget, der står bag analysen af børns madpræferencer.

Den viser, at pasta er den traditionelle yndlingsspise, som hele 94 procent godt kan lide. Skarpt efterfulgt af hvidt brød og kylling. Når det kommer til grøntsager ligger agurk, majs, gulerødder, ærter, salat, peberfrugt og tomat i top, mens løg, kål, champignon og porrer er nederst.

»Forældrene skal huske at blive ved med at udfordre børnenes smag, efterhånden som de bliver ældre. Vi skal vænne os til nye smage. For eksempel svarer kun 28 procent af børnene i 4. klasse, at de kan lide løg. Mens 54 procent af børnene i 6. klasse pludselig spiser løg med fornøjelse«, siger Line Munk Damsgaard fra Landbrug & Fødevarer.

Nedtrap konflikten

Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen, kan forstå, at forældre fortvivler, hvis et barn kun spiser pasta. Men hun råder til ikke at optrappe konflikten.

Ingen børn er kræsne med vilje. Men pres avler modpres

»Sørg for ro og fred, og at ikke alle sidder og kigger på barnets tallerken. Lad dem selv være med i køkkenet, og lad dem røre ved maden. Og lad være med at love belønninger for at spise særlige ting«, siger hun.

Hun mener også, at de fleste børn faktisk får en mere varieret kost hen over dagen, hvis man medregner måltiderne i daginstitutionen. Hvis børnene i en periode har det svært med grøntsager til aftensmaden, kan man stille lidt skåle frem med rå grøntsager, når de kommer hjem og er ’skrupsultne’.

Ulla Lebahn, ergoterapeut og privatpraktiserende specialist i kræsenhed og spiseproblemer, mener, at mange forældre i bedste mening risikerer at gøre ondt værre ved at tvinge deres barn til at spise noget særligt.

»Ingen børn er kræsne med vilje. Men pres avler modpres. Hvis forældrene er travle, uerfarne, uvante med at lave mad, og insisterer på, hvad der er sundt, og hvad der feder, så bliver det svært«, siger Ulla Lebahn.

Hun mener, at nogle af de såkaldte kræsne børn lider af madfobi, men bliver overset, fordi sundhedssystemet fokuserer på vægt og mål. For disse børn vil kravet om at smage på ny mad gøre alt værre.

Angst ødelægger alt

»Tænk på, hvordan du har det, hvis du spiser en lækker laks, og du får et ben på tværs i halsen. Nu prøver du at skubbe maden ud, og den fisk, der ligger tilbage på tallerken, er pludselig en fjende. Mange børn ser på samme måde den mad, de ikke kender, som om det var en fugleedderkop, der sidder og hvæsser af dem. Så bliver de angste, og når man er bange, kan man ikke mærke sult eller tørst«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun mener, at mange forældre er dårligt udrustede til at hjælpe barnet gennem de første vigtige to år, hvor barnet skal bevæge sig fra amningen til at kunne tygge hårde kerner og kødfibre.

»Ingen har fortalt dem, at børn har en tidlig kræsenhed, et urinstinkt, der beskytter dem mod at indtage giftige planter. Og så fastholder mange forældre børnene i suttestadiet med flaskemælk, glas- og pulvermad og smoothie-poser, hvor alt smager ens og er sødt, og hvor de suger i stedet for at gumle, tygge og bide«.

Ulla Lebahn opfordrer til, at man lader barnet være så selvstændigt som muligt under måltidet (se faktaboks). Med øvelse kommer selvværd og lyst og mod til at at prøve noget nyt. Problemet kan være, at det griser og tager tid.

Hvornår skal man blive rigtig bekymret for sit barn?

»Hvis barnet ender i en nedadgående spiral, skal du søge hjælp. Går barnet fra at kunne spise alle slags pasta – til kun at ville spise penne, er det alvor. Men så længe, de udvider deres repertoire bare en lille smule, er jeg ligeglad med, hvor langsomt, det sker«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce