Eliteforsker Christoph Ellersgaard mener ikke, at man kan kalde de medier og det kulturliv, Pia Kjærsgaard omtaler som en 'elite' en reel 'magtelite'.
Foto: Jakob Dall

Eliteforsker Christoph Ellersgaard mener ikke, at man kan kalde de medier og det kulturliv, Pia Kjærsgaard omtaler som en 'elite' en reel 'magtelite'.

Danmark

Forsker: Kjærsgaards elite har ikke speciel stor indflydelse

Den elite, Pia Kjærsgaard omtaler, skal nærmere ses som en subkultur uden indflydelse på, hvordan danskerne lever deres liv.

Danmark

De medier og det kulturliv, som Pia Kjærsgaard kalder eliten, er relativt lukkede og ekskluderende kulturer, men de har ikke magt nok til at blive kaldt en ’magtelite’, konkluderer eliteforskeren Christoph Ellersgaard.

»Det er måske bedre at se det som en subkultur«, siger han.

Det er måske bedre at se det som en subkultur

»Det er jo ikke nødvendigvis grupper, som har speciel stor indflydelse på, hvordan almindelige danskere lever deres eget liv. Men den lukkethed, der er i den her kultur, gør jo, at man kan skyde på dem. Det, man som forsker vil sige om de her relativt lukkede grupper, er, at der foregår nogle kampe om at definere, hvad der er det rigtige. De kampe er relativt ekskluderende eller snobbede. De bruger et sprog og snakker om tingene på en måde, hvor udefrakommende ikke kan være med«, siger Christoph Ellersgaard, der er formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier og medforfatter til bogen ’Magteliten’.

»Forskellen til vores magtelite er, at den her gruppe slet, slet, slet ikke er lige så forbundet og slet, slet ikke styrer de samme magtressourcer. Man kan måske allertydeligst se det i, hvem der egentlig er med til at bestemme, hvordan de her medier og institutioner skal opføre sig. Hvis du kigger på fonde og bestyrelsen for jeres egen avis for eksempel, så sidder Torben M. Andersen der, som er økonom. Der sidder Finn Junge-Jensen, tidligere rektor på CBS, og Lars Henrik Munch, som er i erhvervsnetværket og aldrig har været skrivende journalist. De fleste af de her mennesker bor nord for København og ikke på Østerbro«, siger han.

Ifølge Malte Frøslee Ibsen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er Pia Kjærsgaards elitebegreb bygget på »et gran af sandhed«, men er uklart og løst.

»Når man snakker om eliten som nogle folk, der bor i Københavnsområdet, er veluddannede, stemmer på Radikale Venstre og Alternativet og indtager en privilegeret position i samfundsdebatten, så er der jo en sandhed i, at der er en privilegeret adgang. Men der er ingen klare kriterier for, hvem der er inkluderet i eliten, ud over, at de vil noget andet end højrepopulisterne«, siger han.

Netop modstillingen mellem ’folket’ og ’eliten’ kendetegner ifølge Malte Frøslee Ibsen et populistisk elitebegreb, der vinder frem i mange lande.

»Eliten er ligesom dem, der ikke vil det samme som højrepopulisterne. Hvis højrepopulisterne vil lukke grænsen, så er eliten dem, der på den almene befolknings bekostning vil åbne grænserne for muslimerne og have fri bevægelighed, så polakkerne og romaerne kan komme op. Og lukker op for løntrykkeri. For højrepopulisterne er det ikke et spørgsmål om at identificere, hvor mange penge den her person har stående på bankkontoen. Eller hvor mange bestyrelser den her person sidder i. Der er det mere et spørgsmål om at afgrænse det negativt i forhold til ens egen politiske position«, siger Malte Frøslee Ibsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce