Der er rige danskere både i og uden for magteliten. Men penge alene gør det ikke.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Der er rige danskere både i og uden for magteliten. Men penge alene gør det ikke.

Danmark

Forskere: Danmarks magtelite kan indkredses til 423 navne

Forskere har talt op. Der er 423 danskere i toppen af det økonomiske og politiske-administrative Danmark. De fleste er mænd og har en længere uddannelse.

Danmark

De er typisk ældre hvide mænd. Mange har længere uddannelser som jurist, økonom, ingeniør eller i statskundskab. Mange af dem bor i Nordsjælland. Nogle er rige. Andre er blevet valgt til indflydelse. Fælles for dem alle er, at de kender mange af de andre.

Danmarks magtelite blev i 2015 sat på formel af forskerne Christoph Ellersgaard, Markus Bernsen og Anton Grau Larsen. Resultatet blev 423 navne.

Netværk er både en form for magt i sig selv, og netværk fortæller også, at andre med magt gerne vil have noget med én at gøre

»Vi vil kalde den for en magtelite forstået på den måde, at det er en gruppe mennesker, som kender hinanden, og som besidder de magtressourcer, der er mest værd i det danske samfund i dag. Det er spidserne fra det økonomiske og det politisk-administrative-organisatoriske system. De er forbundet til hinanden personligt på kryds og tværs. Og ikke bare uformelle venskabsrelationer, de har også en masse formelle bånd«, siger Christoph Ellersgaard.

Det er de bånd, der definerer, hvem der kommer med på listen.

»Netværk er både en form for magt i sig selv, og netværk fortæller også, at andre med magt gerne vil have noget med én at gøre«, siger han.

Formlen betyder, at fagbevægelsen er stærkt repræsenteret i toppen. Formand for Dansk Metal Claus Jensen var nummer 1 i 2015, Bente Sorgenfrey fra FTF var nummer 3, mens formændene for LO og HK også lå i top-10.

Ind imellem dem lå industrichefer og den administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad. Listen er ved at blive opdateret. Der var længere mellem toppolitikerne. »Politik er meget topstyret. De vigtige politikere er der«, siger Christoph Ellersgaard.

Økonomisk kløft bag elitekritik

I dagens avis langer Pernille Skipper ud efter eliten som en »politisk-økonomisk lille konkret gruppe« med »ekstraordinært stor indflydelse«, men uden »demokratisk mandat«.

Ifølge Skipper drejer det sig om »nogle få hundrede« af de største virksomhedsejere, som »ejer nogle af de største formuer« og er i stand til at »påvirke politiske beslutninger til egen fordel«.

Hun udpeger lobbynetværket Vækst i Generationer som eksempel på en magtfuld økonomisk gruppe, der efter års lobbyarbejde kunne glæde sig over, at et flertal dannet af regeringen og DF i foråret kunne sikre en sænkelse af arveafgiften.

Det har ikke været muligt at lave et interview med en repræsentant for Vækst i Generationer om Pernille Skippers kritik. Men på vegne af lobbynetværket oplyser Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand i Danfoss og ifølge Børsen er god for 28,5 milliarder kroner, i en skriftlig kommentar til Politiken:

»Vækst i Generationer arbejder for bedre vilkår for alle de 23.000 små og store familieejede virksomheder, der står over for et generationsskifte. Det vil påvirke ca. 300.000 arbejdspladser, og det er godt for væksten i hele Danmark, at politikerne har lyttet til de fakta, vi har fremlagt for dem, og som i øvrigt også ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Videnskabeligt præcist

Når Enhedslistens Pernille Skipper definerer en lille politisk-økonomisk elite med fokus på den økonomiske formåen, er der dog »forholdsvis megen ræson i det«, siger Christoph Ellersgaard.

En lang række af de rigeste danskere er også en del af forskernes ’magtelite’. Men der er også andre. »Der kan godt være en pointe i, at man på venstrefløjen har svært ved at se andre organisationer, der også har magt og indflydelse. Selvfølgelig især dem, man i større eller mindre grad har en eller anden form for slægtskab med«, siger han.

En af verdens førende eliteforskere, den tyske sociolog Michael Hartmann, forklarer, at selv om elitebegrebet bruges meget forskelligt i den politiske debat verden over, er det ret præcist defineret videnskabeligt.

»I forskningen hersker der uafhængigt af politiske synspunkter vidtgående enighed om, at eliter omfatter dem, der via et embede, eller som i erhvervslivet også gennem ejendom, i betydelig grad kan påvirke samfundsudviklingen. Hvor præcis grænsen går, er der derimod strid om«, siger Michael Hartmann, der indtil 2014 var professor ved Technische Universität Darmstadt.

At elitebegrebet er blevet til et skældsord eller et kampbegreb, skyldes ifølge Michael Hartmann hovedsagelig, at den økonomiske kløft mellem de rige og især den nederste tredjedel af befolkningen har udvidet sig enormt i de seneste to-tre årtier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce