Danmark

Politiken spørger på togtur gennem Danmark: Hvem er de mest magtfulde i landet?

EU har for meget magt, politikerne pleaser erhvervslivet og magtfulde medier er farvede og går imod beslutninger, der er taget i samfundet, lyder det fra togkupéen. Tag med gennem landet i jagten på danskernes bud på 'eliten'.

Danmark

På Aalborg St. lukker togdørene bag 63-årige Linda Johansen. Med cykelhjelmen dinglende i stroppen fra rygsækken trækker hun sin cykel ind til klapsæderne og spænder den fast.

I jagten på eliten er Politiken taget med tog rundt i Danmark for at stille danskerne spørgsmålet:

Hvem er mest magtfulde - medierne, de politiske institutioner eller toppen af dansk erhvervsliv?

Linda Johansen tager plads på et af klapsæderne. Foran hende har Politiken lagt billeder af repræsentanter fra de tre grupper. Hun er ikke i tvivl om, hvem der er mest magtfulde.

»Det er helt klart medierne. Alting beror på, hvordan medierne beskriver og udlægger ting. Det er, som om det bliver sandheden«, siger hun.

Medierne forsøger vel at beskrive sandheden?

»Men der er jo ikke kun én sandhed. Der er hundrede sandheder. Det kommer an på, hvordan man vinkler det, og det har også meget med værdier at gøre. Jeg ved ikke, om der under det hele ligger en eller anden politisk overbevisning. Ord, der bliver skrevet, står jo ved magt. De kan aldrig ændres. Det er for pokker da et magtfuldt redskab«, siger Linda Johansen.

Linda Johansen, 63, Nibe (Aalborg St.)

Linda Johansen peger på, at aviser, tv-kanaler og online medier har stor mulighed for at bestemme, hvad vi som mennesker har at forholde os til, forklarer hun.

Og det er altså så meget, at du mener, at medierne har mere magt end henholdsvis den rigeste procent, Folketinget og EU? Politikerne har vel også en magt til at sætte dagsordener.

»Ja, det mener jeg. Og det er fuldstændig rigtigt, at politikerne også har den magt. Men igen, så er det jo medierne, der sørger for, at vi bliver bekendt med, hvad politikerne mener om dette og hint. De udlægger det jo. De afgør, hvordan det skal præsenteres«, siger Linda.

Henriette Bang, 55, Randers (Skørping St.)

»Det må være det kommercielle. Men magt behøver jo ikke være negativt. Og der er også mange af de dygtige forretningsfolk, der har magt, men som også er ydmyge. Men det er jo ikke sort og hvidt. Journalister har også meget magt. Nu er jeg et af Jehovas Vidner, og jeg ved da, at hvis der bliver skrevet negativt om os, så kan jeg mærke, at folk bliver farvet af det«.

»Det må være det kommercielle. Men magt behøver jo ikke være negativt. Og der er også mange af de dygtige forretningsfolk, der har magt, men som også er ydmyge. Men det er jo ikke sort og hvidt. Journalister har også meget magt. Nu er jeg et af Jehovas Vidner, og jeg ved da, at hvis der bliver skrevet negativt om os, så kan jeg mærke, at folk bliver farvet af det«.

Ved Randers St. passerer Ole Bech og Linda Johansen hinanden i togets skydedøre.

Også han mener, at medierne har en magt, der overskygger indflydelsen fra ministre, partiledere, velhavende bestyrelsesformænd og højtprofilerede virksomhedsledere.

»For mange aviser skaber sandheden frem for at videregive den sandhed, der er. Jeg synes nogen gange, at man ser, at journalister drejer det i den retning, de synes er bedst, ikke? Det er ikke nødvendigvis oplysning. Der er også en dagsorden«, siger 52-årige Ole Bech.

Ole Bech, 52, Spentrup (Langå St.)

»Jeg ser fra tid til anden, at de går imod beslutninger taget i vores samfund«, siger han og nævner Politikens udgivelse af bogen ‘Syv år for PET’ om tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Mens toget holder ind i Langå, fortæller han, at han arbejder som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

»PET ville jo gerne standse bogen, fordi de mente, der var kompromitterende ting i den, hvor Politiken så selv trykker den i avisen. Det synes jeg er et rigtig godt eksempel på, at medierne tager loven i egen hånd nogle gange, og det, synes jeg, er meget forkert«, siger han.

Et »næste station - Hadsten« fra DSB-speakeren kalder Ole Bech op af stolen og ud til skydedørene.

Politikere forsøger at »please« virksomheder

Turen ned gennem Jylland svinger skarpt mod vest, da toget runder Aarhus.

Togets passage gennem et skovbryn ved Alken får solen til at flimre hen over Joan Nedergaards ansigt.

»Jeg tror, det er en blanding mellem de store virksomheder og medierne«, lyder vurderingen fra den 49-årige kvinde fra Silkeborg, da hun skal udpege den mest magtfulde gruppe i Danmark.

At politikerne skal placeres nederst af de tre grupper er hun ikke meget i tvivl om, for »de er under pres fra både medier og store virksomheder«, siger hun.

Joan Nedergaard, 49, Silkeborg (Alken St.)

»Mange af vores politikere er desværre levebrødspolitikere, som forsøger at please de store virksomheder. Og det er forståeligt nok, for de er med til at skabe en masse arbejdspladser. Og de skal være varsomme over for medierne, som går benhårdt efter dem, også personligt, hvis de træder ved siden af«, siger Joan Nedergaard.

Hvordan kommer den her mediemagt til udtryk – har medierne magt over dig for eksempel?

»Har medierne magt over mig? Det har jeg faktisk ikke tænkt over, om de har, men det har de jo nok. Men jeg synes, de har mere magt til at få politikerne til at agere på en måde, så det handler om at undgå at komme til at sidde i den her saks eller mediemølle. De står ikke helt ved deres holdninger«.

Ry, Laven, Svejbæk og Silkeborg forsvinder i horisonten bag regionaltoget på vej mod Herning.

I togets forreste vogn har Carsten Uhrskov Kristensen skubbet de gultonede sportssolbriller helt op på issen.

Hvem har mest magt - medierne, de politiske institutioner eller toppen af dansk erhvervsliv?

»Det har EU«, lyder det efter en del betænkningstid.

Carsten Uhrskov Kristensen, 59, Herning (Engesvang St.)

»Det har EU. Jeg synes, der kommer mange ting fra EU af, som rammer meget. Jeg synes, de stiller mange store krav. Jeg synes, de har en lille smule for stor magt, både med fiskeri og alt muligt andet«.

»Det har EU. Jeg synes, der kommer mange ting fra EU af, som rammer meget. Jeg synes, de stiller mange store krav. Jeg synes, de har en lille smule for stor magt, både med fiskeri og alt muligt andet«.

»Jeg synes ikke, vi skal melde os ud, men deres magt er gået over mine grænser. Jeg synes, der skal være bedre retningslinjer for, hvor meget de må bestemme«, siger den 59-årige pensionist.

En metallisk melodi afbryder samtalen. Country. Det forgyldte ur om hans håndled reflekterer solens stråler fra vinduet, da han roder i lommen. Det er mobilen, der ringer. »Ring om en time«, siger han og vender tilbage:

»Men de to andre grupper har også magt. De store virksomheder herhjemme har vel også en magt på en eller anden måde. Hvis sådan en som Mærsk skal betale så og så meget i skat, jamen så flytter de da bare. De har en stor andel i flere ting«, siger Carsten Uhrskov Kristensen, der stiger af i Herning, hvorefter toget drejer sydpå mod Esbjerg.

Brian Gjødsbøl, 55, Ølgod (Tarm St.)

»Jamen det er jo nok de politiske institutioner. Du kan jeg tage efter mig selv rent lønmæssigt, og det er jo os der skal betale, hver gang de skal have penge til et eller andet. Jeg synes faktisk, de har for meget magt. Jeg synes, de er for egenrådige inde på Christiansborg, og de glemmer at lytte. Det er næsten lige meget, hvor gode pakker de lægger ud til os – det ender altid med at være dem, der har mest, der får mere. Det er sgu ikke hende Fakta-medarbejderen, der er alene med tre børn, der scorer guldgåsen. Og politikerne tænker ikke så vidt, fordi de ikke selv bliver ramt af det«.

»Jamen det er jo nok de politiske institutioner. Du kan jeg tage efter mig selv rent lønmæssigt, og det er jo os der skal betale, hver gang de skal have penge til et eller andet. Jeg synes faktisk, de har for meget magt. Jeg synes, de er for egenrådige inde på Christiansborg, og de glemmer at lytte. Det er næsten lige meget, hvor gode pakker de lægger ud til os – det ender altid med at være dem, der har mest, der får mere. Det er sgu ikke hende Fakta-medarbejderen, der er alene med tre børn, der scorer guldgåsen. Og politikerne tænker ikke så vidt, fordi de ikke selv bliver ramt af det«.

Nikoline Andersen, 20, Herning (Tistrup St.)

»Det er helt klart Folketinget og regeringen. De sidder og bestemmer, hvordan tingene skal være, og nogle gange føler jeg, de ikke har en idé om, hvordan virkeligheden egentlig er. Jeg arbejder selv inden for ældreområdet, og jeg kan skrive under på, at man ikke altid føler, man har givet de ældre det, de fortjener, når man kommer hjem, fordi politikerne har bestemt nogle arbejdsvilkår, der ikke hænger sammen med virkeligheden«.

»Det er helt klart Folketinget og regeringen. De sidder og bestemmer, hvordan tingene skal være, og nogle gange føler jeg, de ikke har en idé om, hvordan virkeligheden egentlig er. Jeg arbejder selv inden for ældreområdet, og jeg kan skrive under på, at man ikke altid føler, man har givet de ældre det, de fortjener, når man kommer hjem, fordi politikerne har bestemt nogle arbejdsvilkår, der ikke hænger sammen med virkeligheden«.

»Det er herovre af«, siger Birgitte Bønløkke og aer luften i cirkler over billederne af medierne og de store danske virksomheder. Hun er på vej hjem til Tarm fra barselsbesøg hos sit nyfødte barnebarn i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ikke medierne. De kan have noget meningsdannende indflydelse, men ikke den der magtmæssige indflydelse. Den ligger altså hos politikerne og virksomhederne. Måske mest hos politikerne«, siger Birgitte Bønløkke.

Hun mener, at den enkelte borger selv har et stort ansvar for at orientere sig »bredt i mange forskellige medier«, fordi man »får noget forskelligt i Berlingske, Politiken og Weekendavisen«.

Birgitte Bønløkke, 69, Tarm (Kibæk St.)

»Men erhvervslivet har altså også stor indflydelse på politikerne, for politikerne er jo selvfølgelig interesserede i, at de er i god vækst. Det er jo godt for samfundet«, siger hun.

I Politikens sommerserie 'Den forbandede elite' har en række politiske aktører peget på forskellige eliter i samfundet. Magtfulde grupper, der i mange tilfælde bliver stillet i modsætning til 'folket' eller 'det folkelige'.

Hvad tænker du om, at man sætter en modsætning op mellem eliten og folket?

»Jeg synes, det er en ualmindeligt dårligt udtryk for de mennesker, som påtager sig et job, som vi andre måske hverken har evner eller gider, og som måske er akademikere, intellektuelle eller tjener mange penge. Det er urimeligt at bruge eliten som negativt ord, for det er nogle uundværlige mennesker og institutioner. Jeg ser det slet ikke som negativt«, siger Birgitte Bønløkke.

Lyng og åbne marker glider forbi vinduet og bliver til små byhuse og industrielle rødstensbygninger, da toget vender i Esbjerg og sætter kursen mod Kolding, Odense og København.

Mostafaa Ferghepoush, 22, Esbjerg (Guldager St.)

»De rige. Dem, der har pengene, de har også magten. Så jeg vil sige, at det er de rigeste virksomheder, der er eliten’.
Men alle medier er biased. Der findes ikke objektive medier nogen steder. Det er så subjektivt. Det er et spørgsmål om, hvad man vil fremhæve. Nogen gange er der bare ting, man ikke tør fremhæve eller ikke har interesse i at fremhæve«.

»De rige. Dem, der har pengene, de har også magten. Så jeg vil sige, at det er de rigeste virksomheder, der er eliten’. Men alle medier er biased. Der findes ikke objektive medier nogen steder. Det er så subjektivt. Det er et spørgsmål om, hvad man vil fremhæve. Nogen gange er der bare ting, man ikke tør fremhæve eller ikke har interesse i at fremhæve«.

Mark Ottesen, 25, Odense (Esbjerg St.)

»Det er et svært spørgsmål. Jeg vil jo nok sige, det var de store koncerner eller statsministeren og de andre ministre. Jeg synes, det er svært at opdele de to, for de påvirker nok hinanden. Så de to grupper tilsammen er de mest magtfulde. De store virksomheder og bestyrelser har jo nogle forbindelser til politikerne. En eller anden relation. Jeg ved det ikke, men hvis man ser House of Cards og ser, hvordan de store virksomheder og politikerne bytter frem og tilbage – jeg har læst nogle artikler om, at det også foregår lidt herhjemme. Medierne har også magt, fordi det er det, folk ser, læser og lytter til«.

»Det er et svært spørgsmål. Jeg vil jo nok sige, det var de store koncerner eller statsministeren og de andre ministre. Jeg synes, det er svært at opdele de to, for de påvirker nok hinanden. Så de to grupper tilsammen er de mest magtfulde. De store virksomheder og bestyrelser har jo nogle forbindelser til politikerne. En eller anden relation. Jeg ved det ikke, men hvis man ser House of Cards og ser, hvordan de store virksomheder og politikerne bytter frem og tilbage – jeg har læst nogle artikler om, at det også foregår lidt herhjemme. Medierne har også magt, fordi det er det, folk ser, læser og lytter til«.

Ved Kolding station knapper 46-årige Kim Aagaard Holm en dåseøl op i togets solside. Han mener »ikke som sådan, at der findes en elite i Danmark«.

Kim Aagaard Holm, 46, Kolding (Kolding St.)

Han kigger ned på de tre billeder på bordet foran ham. Medier, erhvervstop og politiske institutioner.

»De har jo hver deres magt og betydning, synes jeg. Men på en eller anden måde er det jo kapitalen, der i høj grad tilgodeses af politikerne«, siger Kim Aagaard Holm, der arbejder med design i Kolding og er på vej til Middelfart.

»Så synes jeg også, at medierne har et stort ansvar i forhold til den måde, de perspektiverer tingene på. Og det synes jeg ikke altid de er lige gode til. Jeg synes, de er rigtig dårlige til det endda. Jeg nyder meget at læse amerikanske blogs med høj kvalitet eller længere artikler, der tør være holdningsbaserede«, siger Kim Aagaard Holm og tilføjer, at han mener, at »vi helt klart« kunne trænge til en mere hårdtslående og kontant debat.

Han efterlyser også, at medierne i Danmark i højere grad toner rent flag og bekender sig mere åbenlyst til en ideologisk eller politisk orientering.

»Nogen gange skal medierne sgu kunne turde sige til politikerne, at ’det der er fandme ikke i orden’. Du kan jo se i USA, hvordan politikerne virkelig får på hattepulden. Det er jo helt vildt. Og på den måde synes jeg også, at det bliver meget mere interessant. Og de står meget klarere de republikanske medier, de liberale medier, de højredrejede medier og så videre«, siger han.

Toget krydser Lillebælt, og Kim Aagaard Holm rejser sig for at stå af i Middelfart.

Længere nede i toget læner Tania Tarenian sig ind mod vinduet. Hun er på vej hjem mod København efter en uges sommerkoloni for autistiske børn.

Tania Tarenian, 25, København (Middelfart St.)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er medierne, »der har mest indflydelse af de her tre grupper«, lyder det, da hun har overvejet de tre valgmuligheder.

» Jeg ser det i forhold til indvandrerdebatten og velfærdsdebatten. Sådan noget som Dovne Robert, hvor man lige har et eksempel på noget, som ender med at trække andre mennesker med ned. Og det gør jo, at hr. og fru Danmark tror, at det er virkeligheden, fordi de ikke ved så meget om de forskellige ting, som medierne fremlægger«, siger Tania Tarenian, der studerer socialt arbejde i København, men kommer fra Aarhus-området.

Hun mener ikke, at Danmark er noget ulige samfund, »når man sammenligner med resten af verden«.

Derfor synes hun også, at det er problematisk, at mange forskellige politiske stemmer taler folket op mod hver deres type af elite.

»Det handler jo bare om at få folk til at samle sig og vise, at der er en fælles fjende. Det er bare en syndebuk, som man kan samles om at hade. Men jeg synes bare, at det polariserer folk i stedet for, at man prøver at gå i dialog sammen. Det lyder måske meget hippie-agtigt, men jeg synes, det skaber polarisering.

Findes eliten så i dine øjne, eller er det bare en syndebuk, vi taler om?

»Jeg synes godt, at man i en vis grad kan sige, at det er en slags social konstruktion. Man kan godt tale om, at der er nogen i samfundet, der har mere magt, og at der er et virkeligt problem. Men der er også lidt tale om spin«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce