Allan Riise var tidligere skolelærer med sløjd, biologi og idræt som linjefag. Han brugte mange kræfter på kolonihavehuset i Brøndby, som han her sidder og nyder med hustruen, Jette Rindom.
Foto: Finn Frandsen

Allan Riise var tidligere skolelærer med sløjd, biologi og idræt som linjefag. Han brugte mange kræfter på kolonihavehuset i Brøndby, som han her sidder og nyder med hustruen, Jette Rindom.

Danmark

72-årige Allan Riise er død efter aflyst kræftbehandling

For en uge siden fortalte kræftpatienten Allan Riise i Politiken, at lægerne aflyste hans operation, fordi sygdommen var forværret i ventetiden. Han døde torsdag morgen, 72 år gammel. Hans familie er vred, men stolt over, at han har gjort en forskel.

Danmark

For ti år siden lovede ledende politikere den danske befolkning, at kræft skulle behandles uden unødig ventetid. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog fast, at nu skulle kræft betragtes og behandles som en akut sygdom.

Det skulle være slut med, at patienter døde på ventelisten.

Men 17. august 2017 måtte den pensionerede skolelærer Allan Riise bøde med sit liv for, at politikerne ikke har holdt deres løfter fra dengang. Torsdag morgen klokken 9 døde den 72-årige kræftpatient på Herlev Hospital omgivet af sin nærmeste familie til tonerne af sin yndlingsmusik – Elvis Presley og Otis Redding. Det oplyser familien til Politiken.

Allan Riise nåede ikke at få den operation af kræft i bugspytkirtlen, som lægerne stillede ham i udsigt efter en skanning i maj i år. Skanningen viste en tumor, og lægerne på Rigshospitalet vurderede, at de kunne operere den væk. Allan Riise var lettet.

Han fik den første ledige tid til operation, 23. juni. Den dato lå fem uger og to dage ude i fremtiden, til trods for at hans sygdom dermed risikerede at blive værre i ventetiden. Ifølge bekendtgørelsen om maksimale ventetider er fristen for en operation af kræft to uger. Kan hospitalet ikke overholde fristen, skal patienten have tilbud om at komme et andet sted hen. Men Allan Riise fik at vide, at andre hospitaler også havde lang ventetid.

Vi er vrede over, at Allan ikke blev opereret med det samme. Med en operation havde vi måske haft ham hos os 8-10 år mere

To dage inden den planlagte operation viste en ny skanning af Allan Riises mave, at tumoren var vokset, og kræften havde spredt sig. Derfor måtte lægerne give ham den besked, at de ikke længere kunne operere ham. En operation var den eneste behandling, der kunne helbrede Allan Riise.

Til Politiken fortalte han sidste weekend, at han opfattede aflysningen af operationen som en dødsdom.

Allan Riise fik ret.

Lægerne kunne i stedet tilbyde ham kemoterapi, der ikke kunne helbrede sygdommen, men der var et lille håb om, at giftkuren kunne indkapsle spredningen, så en operation alligevel kunne komme på tale. Med tanke på det håb gik Allan Riise 1. august i gang med behandlingen.

Selv om han var svækket af sygdommen, deltog han i festlighederne i lørdags, da hans søn blev gift. Om søndagen havde han oven i købet kræfter til at hjælpe lidt med oprydningen efter den glædelige dag for familien.

Men natten til mandag fik han det dårligt. Han blev svimmel, kunne ikke støtte på sine ben, havde smerter i venstre side af brystet og en temperatur på 39,6 grader, hvilket tydede på, at han havde fået en infektion.

Kemoterapi er stærk medicin med den alvorlige bivirkning, at den svækker patientens immunforsvar kraftigt, så det ikke selv kan bekæmpe en infektion. Derfor var Allan Riise ekstra udsat. Klokken et om natten blev han kørt med ambulance til Herlev Hospital og indlagt på et sengeafsnit.

Mandag morgen var han fjern og trak vejret uregelmæssigt og stødende. Et røntgenbillede viste, at Allan Riise havde pådraget sig en kraftig lungebetændelse i venstre side, og han blev lagt i respirator, da han ellers risikerede at blive udtrættet meget hurtigt, idet han brugte mange kræfter på at trække vejret selv. Han fik penicillin mod infektionen og medicin for at holde blodtrykket oppe.

De følgende dage blev Allan Riise svagere og sov det meste af tiden. Han kunne ikke føre egentlige samtaler med sin familie, men kunne med små nik med hovedet besvare enkle spørgsmål. Blodprøver viste, at hans organer var påvirket af sygdommen og risikerede at sætte ud. Torsdag morgen sad Allan Riises hustru, Jette, og parrets to voksne børn, Rasmus og Christa, hos ham og holdt hinanden i hånden, da han gik bort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En glad og energisk dreng

Allan Riise voksede op i Kalundborg og var en glad og nem dreng med fart på. I dag ville han nok være blevet betragtet som lidt af et dampbarn, men dengang var han blot en energisk knægt, der sprang i vandet fra byens havn. Som ung mand flyttede han til Valby. Da brugte han energien på at spille fodbold og volleyball, og det var over nettet på volleybanen i den lokale klub, at Allan Riise mødte sin ægtefælle, Jette Rindom.

De to har haft et godt og trygt liv sammen. Allan Riise var god til at tage livet og dets mange udfordringer oppefra og ned. Familien har mange gode stunder at tænke tilbage på, men lige nu er der også andre tanker og følelser, der presser sig på midt i sorgen over, at Allan er væk.

»Vi er vrede over, at Allan ikke blev opereret med det samme. Med en operation havde vi måske haft ham hos os 8-10 år mere, men sådan skulle det ikke være, og det er ikke til at begribe. Vi prøver at sige til os selv, at det er et dumt sted at lægge energien, men det er svært at lade være, når hans sygdom blev værre i ventetiden«, siger Jette Rindom.

Ellen Trane Nørby giver Region Hovedstaden skylden, Region Hovedstaden giver hospitalerne skylden – ingen tager ansvar og siger undskyld til de stakkels mennesker, der ofrer liv på jeres tomme garanti

Samme følelse sidder Allan Riises søn, Rasmus Rindom Riise, med. Han opfatter behandlingsgarantien som et tomt løfte.

Fredag aften skrev han et åbent opslag på Facebook, som han opfordrede læsere til at dele i deres netværk. Teksten er adresseret til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

»Min fars ønske, mens han var i live, var, at I politikere turde sige ’Vi har ansvaret, vi har fejlet, og det beklager vi’ – med andre ord en undskyldning. Men Ellen Trane Nørby giver Region Hovedstaden skylden, Region Hovedstaden giver hospitalerne skylden – ingen tager ansvar og siger undskyld til de stakkels mennesker, der ofrer liv på jeres tomme garanti«, skriver Rasmus Rindom Riise.

Få timer efter at Allan Riise døde torsdag morgen, stod sundhedsministeren foran journalister og fotografer i Sundhedsministeriet i Holbergsgade og lovede med et indgreb, at der skulle komme styr på kræftbehandlingen, da »få dage kan være forskellen på liv og død«.

Ministeren krævede præcise oplysninger fra regionerne om, hvor mange patienter der venter længere end to uger på operation eller anden behandling. Samtidig skal hospitalerne være bedre til at arbejde sammen, så patienter nemt og hurtigt kan få plads på den kræftafdeling, der har kortest ventetid. Ministerens indgreb var en direkte reaktion på, at Allan Riise fortalte sin historie til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Artiklen har allerede skabt en del omtale og belyst de lange ventetider og overskredne behandlingsgarantier, og det var det, han selv ønskede med artiklen«, skriver Rasmus Rindom Riise til Politiken.

Det er den samme følelse, som Jette Rindom prøver at holde fast i:

»Vi er stolte af, at Allan havde energien til at stille op. Han har gjort en forskel«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce