Området på Vestamager er  afspærret efter fundet af kvindetorsoen.
Foto: Kenneth Meyer

Området på Vestamager er afspærret efter fundet af kvindetorsoen.

Danmark

Kvindelig i vandet ved Vestamager er uden hoved, arme og ben

Det var en mand på cykeltur langs kysten, der opdagede liget.

Danmark

Københavns Politi har fundet en kvindetorso uden ben, uden arme og uden hoved i vandet ved Amager, oplyser efterforskningsleder Jens Møller. Liget er ikke identificeret.

Københavns Politi undersøger nu, om der kan være tale om den svenske journalist Kim Isabel Wall. Men det er ifølge Jens Møller for tidligt at sige.

Det var en mand på cykeltur langs kysten, der opdagede liget. Han tilkaldte politiet, som efterfølgende gjorde det makabre fund.

Nøjagtig hvor længe liget har ligget i vandet er uvist. Kim Wall menes at være blevet smidt over bord fra en ubåd på et tidspunkt efter klokken 19 torsdag den 10. august.

»Liget har ligget i vandet i noget tid. Det er ikke en, der er faldet i vandet i dag, kan jeg sige«, lyder det mandag aften fra Jens Møller under et pressemøde på Politigården i København.

Kim Wall døde om bord

Kim Wall menes at være død om bord på den hjemmebyggede ubåd 'Nautilus', og dens ejer er sigtet for at have forvoldt hendes død.

Politiet modtog anmeldelsen om ligfundet klokken 15.41, og knap tre timer senere meldte politiet via Twitter ud, at man undersøgte sagen.

Tidligere mandag oplyste politiet, at Kim Wall ifølge ubådsejerens forklaring døde i en ulykke om bord på ubåden. Derefter bortskaffede han liget til søs.

Politiet efterforsker sagen som en drabssag og har sigtet manden for drab.

Men da sagen blev behandlet i Københavns Byret i sidste weekend, var der ikke beviser nok til at fængsle ham på den mistanke.

Dommer Kari Sørensen mente dog, at der var tilstrækkelig grundlag for at fængsle opfinderen af ubåden for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Foregik for lukkede døre

Det hele foregik for lukkede døre, og indtil mandag formiddag var offentligheden overladt til spekulationer, når det gjaldt om at finde sammenhæng i sagen.

Men på baggrund af en højst usædvanlig aftale indgået mellem forsvarer og anklager valgte byretten at tillade et delvist referat af opfinderens forklaring bag de lukkede døre.

Hvilken slags ulykke der - ifølge manden - er sket på båden, er fortsat hemmeligholdt.

Men under grundlovsforhøret blev det sagt, at der var elementer i hans forklaring, som - hvis de kom offentligt ud - ville kunne krænke Kim Walls efterladte.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce