Foto: Nanna Navntoft (arkiv)

Danmark

Prins Henrik er udskrevet fra Rigshospitalet

I den kommende tid har prins Henrik brug for ro og hvile, lyder det fra kongehuset.

Danmark

Prins Henrik er udskrevet fra Rigshospitalet efter behandling for smerter og komplikationer i forlængelse af tidligere skade i højre ben.

Det oplyser kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse.

»Prinsen tager ophold på Fredensborg Slot og har i den kommende tid brug for ro og hvile, skriver kongehuset.

83-årige prins Henrik blev indlagt 14. august efter tiltagende smerter i højre ben.

Smerterne var eftervirkninger fra en operation, som han fik foretaget i midten af juli på Aarhus Universitetshospital. Her blev han opereret i højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Prins Henrik var indlagt i en uge i forbindelse med indgrebet.

Det blev foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger.

Operationen forløb ellers efter planen, men efterfølgende har prinsen altså døjet med smerter.

Prins Henrik vakte 3. august stor opmærksomhed ved at bekendtgøre, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke.

Årsagen er, at han vil tituleres kongegemal og ikke prins.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce