Politiets teknikere undersøger u-båden UC3, efter den er  bragt til Københavns Nordhavn.
Foto: Jacob Ehrbahn

Politiets teknikere undersøger u-båden UC3, efter den er bragt til Københavns Nordhavn.

Ubådssagen: Det ved vi, og det ved vi ikke

Politiet har fundet blod i den sunkne ubåd og identificeret torsoen som Kim Walls, men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede.

Danmark

Kim Walls torso er bevidst forsøgt sænket, og der findes spor af hendes blod i den ubåd, hun sidst blev set i. Det oplyste politiet på formiddagens pressemøde. Men alle spørgsmål i sagen blev langt fra besvaret.

Her er, hvad vi ved, og hvad vi fortsat mangler svar på.

Det ved vi om ubådssagen:

  • Torsoen, der mandag blev fundet ved Amager, er Kim Walls. Det viser politiets dna-undersøgelser.
  • Spor tyder på, at torsoen er forsøgt sænket, både ved at presse luft og gasser ud af den og ved at fæstne metalstykker til den.
  • Der er spor efter den svenske journalists blod i ubåden, selv om den har været fyldt med 38.000 liter saltvand.
  • Ubådens kaptajn er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
  • Han fastholder sin forklaring om, at Kim Wall døde ved en ulykke.

Det mangler vi fortsat svar på:

  • Dødsårsagen er fortsat ukendt. Politiets retsmedicinere foretager nu en grundig obduktion.
  • Efterforskningsleder Jens Møller vil endnu ikke gætte på, om der ligger et motiv bag Kim Walls død.
  • Eftersøgningen efter resten af Kim Walls lig - ud over torsoen - fortsætter i dag med både kystnært personale og dykkere i vandet.
  • Politiet har ikke kommenteret på de nærmere omstændigheder omkring liget af Kim Wall, fx ved vi ikke, om der fundet redskaber i ubåden, der kan være brugt til at skære liget i stykker.
  • Den sigtede kaptajn har ikke forholdt sig offentligt til, at Kim Walls lig er blevet parteret.
  • Vi ved ikke, om politiet planlægger at ændre sigtelsen mod kaptajnen.
  • Den mistænkte kaptajn er varetægtsfængslet indtil den 5. september. Politiet har ikke oplyst, om det vil forsøge at få forlænget varetægtsfængslingen.
  • Der kan være fremkommet yderligere oplysninger under første grundlovsforhør lørdag den 12. august, som offentligheden ikke kender til. Grundlovsforhøret foregik bag dobbelt lukkede døre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce