tegning til Thomas Flensburgs artikel om mennesker i ressourceforløb
Foto: Petersen Anne-marie Steen (arkiv)

tegning til Thomas Flensburgs artikel om mennesker i ressourceforløb

12 eksperter siger, at Marianne er for syg til at arbejde - alligevel kan hun ikke få førtidspension

Marianne blev syg og handikappet efter en arbejdsulykke. 12 eksperter siger, at hun ikke kan arbejde. Men hun får heller ikke førtidspension.

Danmark

Disse sætninger kommer fra det virkelige liv i en dansk kommune:

»Vi er opmærksomme på, at flere læger, herunder din praktiserende læge, har oplyst, at din helbredsmæssige tilstand er stationær, og at du ikke længere har nogen arbejdsevne. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadig er udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen«.

Teksten er skrevet til en yngre kvindelig social- og sundhedsassistent, som vi kan kalde Marianne.

Hun har i en årrække været handikappet af sygdom, og læger, psykologer, fysioterapeuter, sagsbehandlere, kommunale mentorer og alle de andre, der har arbejdet med at få Marianne på fode igen, er enige om ét: Marianne har ikke nogen sporbar arbejdsevne tilbage,.

Politiken har set alle udtalelserne. De peger i samme retning baseret på iagttagelser af Marianne og på, hvordan hun har fungeret i et jobafklaringsforløb på et plejehjem.

Marianne mener selv, at hun burde få en førtidspension.

Ikke desto mindre er hun af sin kommunes såkaldte rehabiliteringsteam blevet sendt i det, der hedder et ressourceforløb,i to år. I den periode skal det afklares, om der dog alligevel ikke skulle være en rest af kræfter i hende til at kunne klare eksempelvis et lille fleksjob på få timer om ugen.

Alle muligheder udtømte

Marianne klagede til Ankestyrelsen, men fik ikke medhold. Ankestyrelsen argumenterer med, at det ikke er nok til at få førtidspension, at alle eksperter siger, at der ikke er nogen arbejdsevne tilbage. Dokumentationen af, om det er tilfældet eller ej, skal ifølge Ankestyrelsen ske gennem et ressourceforløb, »medmindre det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres«.

Så nu er Marianne i det toårige forløb.

Det på trods af, at hendes egen læge skriver: »Alle behandlingsmuligheder udtømte. Mariannes arbejdsevne må anses for ophørt, da hendes funktionsevne er så voldsomt nedsat, at hun får hjælp af venner og familie i hverdagen til almindelige dagligdags gøremål«.

Fysioterapeuten er enig:

»Det er undertegnedes vurdering, at Marianne i de beskrevne funktioner ikke viser ressourcer, der kan udnyttes yderligere på arbejdsmarkedet. (...) Ser ingen formål med yderligere afprøvninger, da de kun vil forværre hendes tilstand«.

Og i en psykologerklæring fastslås det, at Marianne har normale psykiske ressourcer, men at hun reagerer med et psykisk belastningssyndrom over at blive presset ind i ressourceforløbet, og det er »bekymrende«.

Sengepraktik

Marianne forstår ikke, hvorfor et ressourceforløb er nødvendigt, for hun har allerede har været igennem et jobafklaringsforløb i halvandet år.

Det foregik på et plejehjem, hvor hun blandt andet blev sat til at hjælpe de ældre ved måltiderne og skulle fungere som en ekstra hånd i hverdagen. Men hun var så syg og udmattet, at hun måtte have en seng med på arbejde, så hun kunne lægge sig indimellem. Nogle gange blev hun vækket af aftenvagten ved 15-tiden, fordi hun var faldet omkuld og sov.

Det er det, som kaldes en »sengepraktik«, og som der er bred politisk kritik af.

Politiken omtalte første gang Marianne i januar i år og beskrev, hvordan hendes bækken og hofte blev voldsomt beskadiget tilbage i 2010, da en ældre dame faldt og hev fat i Marianne, så de sammen faldt til gulvet. I 2012 fik hun et nyt vrid, så skulderen blev revet af led, og hun fik også diskusprolaps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

11 terapeuter

Da Politiken i denne uge talte med Marianne igen, kunne hun berette, at siden afgørelsen fra Ankestyrelsen i juni har der reelt ikke været nogen aktivitet i hendes ressourceforløb. Tiden siden sommeren 2016, hvor ressourceforløbet startede, er gået med nye møder, møder med eksperter, skriverier. Ideen er, at hun skal i en ny virksomhedspraktik for at blive testet

»Blandt andet vil de have mig til fysioterapeut igen, selv om jeg har været ved 11 forskellige fysio- og ergoterapeuter og i to år selv har betalt for kiropraktor«, fortæller Marianne.

På det seneste møde i rehabiliteringsnævnet sagde et medlem, at Marianne er nødt til at gennemgå ressourceforløbet, fordi kommunen skal sikre sig, at der ikke er mere at gøre, og sådan er reglerne, som politikerne har vedtaget. Det kan kommunen ikke gøre noget ved.

Et andet krav til Marianne er, at hun finder et praktiksted.

»Jeg har smerter, sover elendigt om natten, vågner tit, kan ikke ligge ret længe i en seng, jeg har hjemmet fuldt af handikaphjælpemidler. Der var intet, jeg hellere ville, end at arbejde. Min store søn hjælper mig. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det her skal blive ved, når min egen sagsbehandler har indstillet mig til pension. Det er grotesk«.

Marianne ønsker at være anonymu. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce