Tal fra Undervisningsministeriets portal for skoletal viser, at eleverne på 27 procent af efterskolerne ved afgangsprøverne i 2016 havde et karaktergennemsnit, der lå markant under det forventede for elever med deres baggrund.
Arkivfoto:: Jacob Ehrbahn

Tal fra Undervisningsministeriets portal for skoletal viser, at eleverne på 27 procent af efterskolerne ved afgangsprøverne i 2016 havde et karaktergennemsnit, der lå markant under det forventede for elever med deres baggrund.

På mange efterskoler får elever for lave karakterer

På hver fjerde efterskole får eleverne dårligere karakterer, end de har potentiale til. Kun på 4 pct. af folkeskolerne halter det med karaktererne.

Danmark

Et ophold på en efterskole går ud over karakterbogen på mere end hver fjerde efterskole, uanset hvilket samfundslag eleverne kommer fra.

Det viser tal fra Undervisningsministeriets portal for skoletal, hvor forældre og andre interesserede kan sammenligne landets skoler.

Ministeriet har ved hjælp af oplysninger om elevernes køn, alder, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og arbejdsmarkedsstatus beregnet, hvor eleverne burde ligge på karakterskalaen, og har sammenlignet beregningerne med de karakterer, som eleverne har fået i 9. klasses afgangsprøver.

Og her ser det skidt ud på mange efterskoler. Ved afgangsprøverne i 2016 havde eleverne på 27 procent af efterskolerne et karaktergennemsnit, der lå signifikant under det gennemsnit, som man med deres baggrund kan forvente. Til sammenligning haltede det med karaktererne på 4,4 procent af folkeskolerne.

Skoler med særlige elever med forskellige vanskeligheder indgår ikke i tallene, men almene efterskoler, der også har fokus på elever med særlige behov indgår, ligesom folkeskolens inklusionsbørn tæller med. Ministeriet har endnu ikke offentliggjort tallene for, hvor mange skoler der lå under niveau ved afgangsprøverne i sommer, men i 2015 og 2014 lå et lignende antal efterskoler under niveau.

Karakterer er jo ikke den eneste fortælling

At eleverne på mange efterskoler får lavere karakterer, end de burde, kan ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, være et problem for både efterskoler og elever.

»Hvad enten vi kan lide det eller ej, så har karakterer en stor betydning, og de har fået en endnu større betydning de senere år, fordi der er kommet adgangsbegrænsninger på ungdomsuddannelser«, siger han med henvisning til, at eleverne minimum skal have 02 i dansk og matematik for at komme direkte på erhvervsuddannelserne, mens de fra 2019 skal have et gennemsnit på 3 i folkeskolens afgangsprøve for at komme direkte på gymnasiet.

Rasch-Christensen påpeger dog, at mange efterskoler gør andre ting for elevernes udvikling, som ikke kan måles i karakterer.

»Hvis man kun fokuserer på karakterer, mister man de ting, som også er vigtige, for eksempel sociale relationer, og de fylder nok mere på efterskolerne. Når det så er sagt, bør der ikke være et modsætningsforhold. Har man nogle gode relationer til de andre elever og er en del af fællesskabet, så er man alt andet lige også mere motiveret for at lære«, siger han.

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre er landsformand Mette With Hagensen ikke bekymret over tallene.

»Nogle elever tager på efterskole, fordi de er vanvittig skoletrætte, mens andre tager af sted, fordi de trænger til at komme væk hjemmefra, så der er nok også andre faktorer, der spiller ind på deres karakterer«, siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at det er vigtigt, at »efterskolerne tager karakterniveauet alvorligt«.

»Men karakterer er jo ikke den eneste fortælling. Det er også vigtigt, hvordan eleverne klarer sig senere i livet, og der ser den mere opløftende fortælling ud til at være, at elever, der har gået på efterskole, klarer sig relativt godt i forhold til andre elever«, siger hun med henvisning til, at en undersøgelse i foråret, viste, at elever, der har taget 10. klasse på en efterskole, har 11 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der afslutter grundskolen med 9. klasse i folkeskolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen har ikke undersøgt, hvordan det går med de elever, der tager 9. klasse på efterskoler.

Hos Efterskoleforeningen lægger formand Troels Borring »ikke ret meget i karaktererne«.

»Et efterskoleophold handler dybest set om, at vi 10 måneder efter kan sende en gruppe elever videre, som har fået blod på tanden, og som har fået lyst til læse videre«.

Men eleverne skal jo i stigende grad bruge deres karakterer, når de skal videre på ungdomsuddannelse?

»Det er klart, at det er da noget, vi skal tage alvorligt. Men jeg synes, at det vigtigere at se på, hvorfor der kommer så mange elever til os, som har mistet modet, når de forlader 8. klasse. Når de starter hos os, så har vi jo kun 10 måneder, og vi møder dem på det niveau, de starter på, og der har vi en stor gruppe, som kommer fra nogle skoleoplevelser, hvor det ikke er gået godt«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce