Øresundsbroen lukket under kraftig blæst

DMI advarer om vindstød af stormstyrke. Onsdag aften er flere færger aflyst og Øresundsbroen lukket.

Danmark

Togpassagerer og færgepassagerer må væbne sig med tålmodighed, mens landet onsdag er ramt af et kraftig blæsevejr.

Omkring klokken 23 meddeler Københavns Politi, at Øresundsbroen er lukket for trafik grundet den kraftige blæst.

Øresundsbroen selv skriver på sin hjemmeside, at broen er lukket i begge retninger og ikke forventes at blive åbnet igen før klokken 02.04 natten til torsdag.

Færgeafgange indstillet

Færgeafgangene mellem Gedser og Rostock er indstillet onsdag aften. Det samme er BornholmerFærgens afgange.

Færgeafgangene mellem Gedser og Rostock forventes at blive genoptaget torsdag klokken 11, mens passagerne til Bornholmerfærgen skal vente lidt længere.

Her ventes det, at den næste færge sejler fra Rønne torsdag klokken 12.30, mens den første færge fra Ystad sejler 14.30.

Togtrafikken er også ramt. Banedanmark oplyste ud på aftenen, at der ikke tog kørte mellem Sorø og Slagelse frem til klokken 22. Det skyldes væltede træer, som hænger i køreledninger.

Lidt før klokken 22 åbnede det ene spor igen, så trafikken kunne genoptages. Der er dog fortsat forsinkelser, skriver Banedanmark på Twitter.

Togpassagerer opfodres til at tjekke Rejseplanen for at holde sig opdateret om togtider.

Flere væltede træer

Danmarks Metrologiske Institut advarer onsdag aften om vindstød af stormstyrke i store dele af landet.

Ifølge DMI kan vindstødene blandt andet medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, og at træer vælter. Flere af landets politikredse melder da også om flere træer, der er væltet.

I hele landet konstaterer politiet dog, at blæsevejret ikke har haft særligt store konsekvenser.

»Landsdelen har været ramt af uvejr, men uden de store gener. Væltede træer, men heldigvis intet alvorligt, lyder det eksempelvis i et tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Biltrafikken over flere af landets broer er også påvirket. På Langelandsbroen og Svendborgsundbroen betyder vinden, at vindfølsomme køretøjer frarådes at køre på broen.

Forsvarets Operationscenter har også forberedt sig på blæsevejret. Det har for en sikkerhedsskyld sendt en redningshelikopter til Bornholm. Her skal den være klar, hvis noget skulle ske i Østersøen.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce