Hos Krogsgaard Biler i Herlev gør man, hvad man kan, men bilsalget er faldet med 38 procent siden nyheden om, at regiostreringsafgiften bliver sat ned.
Foto: Jens Dresling

Hos Krogsgaard Biler i Herlev gør man, hvad man kan, men bilsalget er faldet med 38 procent siden nyheden om, at regiostreringsafgiften bliver sat ned.

Danmark

Bilbranchen er desperat efter afgiftsnøl: Forhandlere lokker med bil uden nummerplader

Salget er faldet med 38 procent, men Toyota har succes med en tryghedsordning.

Danmark

Den gråsorte rovdyrsagtige Toyota Rav4 Hybrid står nypoleret og kampklar mellem to dannebrogsflag på fod på det blanke flisegulv hos Krogsgaard Biler i Herlev. En stor rød sløjfe er placeret midt på kølerhjelmen.

Når den store dag kommer, vil kunden først få en times grundig introduktion til det nye køretøj. Så byder sælgeren på en lille forfriskning. Hvorefter det er tid til at dreje nøglen for første gang og køre ud gennem de fire glasfløjdøre, der vil være slået til side.

Men denne tirsdag kommer bilen ikke ud at rulle på en regnvåd Herlev Hovedgade vest for København. Hvor den eneste larm i butikken med 75 biler i to plan er den trommen, man kan høre på ovenlysvinduerne.

For under kølergitteret er der et gabende sort hul, hvor nummerpladen skulle have været. Og kunden, et ægtepar fra Espergærde, bliver nødt til at vente på, at regeringen får politisk flertal for en ny registreringsafgift.

Lige nu ville bilen koste knap en halv million danske kroner, men hvis regeringens oprindelige plan om en registreringsafgift på 100 procent på hele bilens pris holder, ville det betyde en stor besparelse for den kommende ejer. Og går regeringen med på Dansk Folkepartis tanker om at belønne miljøvenlige og trafiksikre biler, vil denne hybridbil også ligge lunt i svinget.

Men mens ægteparret blot skal udholde spændingen, indtil de kan køre dankortet og få overrakt den elektroniske nøgle, så er hele den danske bilbranche i knæ efter små fire uger med afgiftsnøl.

Holder farten oppe

Salgschef Michael Hjelvang hos Krogsgaard Biler i Herlev siger efter en nedgang i salget af biler på 38 procent:

»Selvfølgelig kan vi mærke det, men vores måde at svare igen på er at fortsætte med kampagner, fortsætte med vores aktiviteter, fortsætte med at være synlige med vores udstilling på en tank og i det lokale fitnesscenter, og i forrige weekend fik vi da solgt 15 biler, vi har ikke gearet ned, tværtimod«, forklarer han.

»Det hjælper os også, at Toyota Danmark har besluttet først at registrere bilerne, når regeringen kommer med de nye afgifter. Det giver kunden tryghed, at der bliver handlet til den nye pris. Selv om man så må vente med at få bilen leveret«.

Toyotas 27 danske forhandlere, der sælger fra 69 udsalgssteder, har siden 1. september tilbudt, at kunden først får indregistreret og leveret bilen, når de nye bilafgifter er faldet på plads.

»Vi kalder det en afgiftstryghed. De fleste forventer et fald i bilafgiften, men i værste fald kan afgiften for nogle modeller stige. Så giver vi kunden mulighed for, at man kan annullere handlen, hvis bilen, man er interesseret i, skulle blive dyrere«, siger Toyota Danmarks pressechef Anders Tystrup.

Har det virket?

Dem der ikke er så polstrede, de kan mærke det her. Det er store beløb

»Det er svært at sige. Generelt er markedet gået næsten helt i stå. Billedet er det samme hos Toyota – men i september ligger vores markedsandel højere end normalt, og Toyota er det næstmest solgte bilmærke, hvor vi normalt ligger på 3. pladsen«, siger han.

»Men forhandlerne og alle andre i bilbranchen lider under det her, så vi håber meget, at der kommer en afslutning på forhandlingerne hurtigst muligt«.

Vildt utålmodige

En mand i grøn jakke kommer ind med sin tre-fireårige datter på skulderen hos Krogsgaard Biler i Herlev. »Gustav!«, kalder salgschefen Michael Hjelvang energisk sin juniorsælger.

Gustav Kock skynder sig at forlade glaskontoret og computeren og er hos far og datter få sekunder efter. Hun har allerede fået fat i farveblyanter og papir, der ligger fremme til børn.

Men det var falsk alarm. De skulle bare have en brochure og er hurtigt ude i regnen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stille dage hos Krogsgaard Biler i Herlev. Bilsalget er faldet med 38 procent siden nyheden om, at registreringsafgiften bliver sat ned.
Foto: Jens Dresling

Stille dage hos Krogsgaard Biler i Herlev. Bilsalget er faldet med 38 procent siden nyheden om, at registreringsafgiften bliver sat ned.

Hos Autobranchen Danmark siger direktør Gitte Seeberg:

»Mine medlemmer er først og fremmest ved at være helt desperate over situationen. De er vildt utålmodige. Vi er ikke kommet et skridt nærmere en aftale. Det er faktisk gået tilbage med forhandlingerne siden for godt tre uger siden. Nu skal vi have trygge rammer og vilkår. For os er det vigtigste, at det samme ikke sker næste år. At aftalen, der bliver lavet nu, kommer til at stå et stykke tid«.

Hun understreger, at branchen er ekstrem investeringstung og langsigtet, så man kan ikke bare skrue ned for omkostningerne og afvente.

»Forhandlerne har nu ladet deres personale afspadsere. De nu holdt den ferie, de har mulighed for. Og der kommer ingen indtægter ind. Til gengæld kommer der stadig biler ind, som var bestilt i forvejen, og der skal betales husleje. Så dem der ikke er så polstrede, de kan mærke det her. Det er store beløb«.

Stamkunder hjælper

Ude i Herlev hos Krogsgaard Biler går en far med en voksen datter rundt og kigger. Det er dog ikke nye kunder, men tværtimod stamgæster. Og de har faktisk allerede bestemt sig, men ville bare ind og kigge lidt.

Datteren Veena Nathan forklarer:

»Det er vores 2. bil, vi køber hernede. Vi kom egentlig bare ned for at kigge, men så fik vi et glimrende tilbud og så slog min far til. Men det var kun fordi, vi i forvejen er vant til at handle her. Og fordi vi kunne vente med at indregistrere den, ellers havde vi aldrig handlet nu«.

Salgschefen Michael Hjelvang forklarer, at han også gav ’en masse rabat’, og at netop tillidsforholdet mellem butikken og kunder, der har købt biler flere gange, er en af de vigtigste grunde til, at der stadig kommer folk på de blanke flisegulve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Salgschef Michael Hjelvand, Krogsgaard Biler i Herlev og Veena Nathan, der har købt en Fiat 500 L - til levering når afgiften er faldet på plads på Christiansborg.
Foto: Jens Dresling

Salgschef Michael Hjelvand, Krogsgaard Biler i Herlev og Veena Nathan, der har købt en Fiat 500 L - til levering når afgiften er faldet på plads på Christiansborg.

Og at det derfor ikke har været nødvendigt for Krogsgaard Biler at sende medarbejdere hjem på tvungen ferie eller afspadsering. Men at man i stedet har kunnet læne sig op af sit gode navn og rygte. Og på ihærdigt salgsarbejde.

Selv om det har været nogle hårde uger, så håber salgschefen nu bare, at der kan komme ro på med en politisk afklaring. Så man kan komme fornuftigt ud af året.

»Det er lidt ligesom et cykelløb. Vi må håbe på, at vi kan indhente det. Personalet er i hvert fald gearet til det«.

Siger altså Michael Hjelvang, der glæder sig til at kunne ringe til Espergærde og fortælle ægteparret, at nu skal de komme og dreje nøglen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce