Line Bjørn Olsen på vej hjem fra vuggestuen med sin datter Nova.
Foto: Henriette Dæhli

Line Bjørn Olsen på vej hjem fra vuggestuen med sin datter Nova.

Danmark

Mor på Nørrebro om sit kvarter: »Jeg rider ikke med på angstbølgen«

I nat blev der igen skudt på Nørrebro. Men selv om Line Bjørn Olsen bor midt i kvarteret, mærker hun ikke meget til bandekonflikten, og hun insisterer at opdrage sine børn til at stole på andre. Det er en sund reaktion, mener en sociolog.

Danmark

Gården er skærmet for trafik, så det er trygt at lege i den lille sandkasse.

Oppe i lejligheden er børnetegninger, havremælk til kaffen i keramikkopperne og en hjemmebygget sofa af paller.

»Det er jo faktisk et lille smørhul«, forklarer Line Bjørn Olsen om lejligheden og gården på Nørrebro, hvor hun, kæresten og deres tre børn på 11, 8 og 1½ år bor.

I øjeblikket ligger smørhullet dog midt i den københavnske bandekonflikts krigszone. Med udsigt til boligområdet Mjølnerparken og midt i det kvarter, hvor der adskillige gange har været skudepisoder.

Det kom »lidt tæt på« engang, da der var politi med hunde i gården efter en af episoderne, som skete på en af nabogaderne. Når familien handler i Netto møder de politi på gaden, og så er der helikopteren, som kredsede over bydelen om natten. På et tidspunkt meddelte parkeringsvagterne, at de ikke længere kommer i kvarteret.

»Vi er blevet ringet op af familie uden for byen, som har spurgt, om vi er okay inde på Nørrebro«, griner Line Bjørn Olsen, som er 35 år, uddannet i pædagogisk antropologi og søger arbejde efter endt barselsorlov.

»Men det er vi altså. Man vænner sig til, at der er politi på gaden, og trafikken er stadig farligere end bandekonflikten«.

Cykeltyveri er det, vi frygter mest

Og det er sandt, fremhæver sociolog Klaus Rasborg. Danmark er et af verdens mest trygge lande. Vi har stor grad af lighed, lav kriminalitet og et fællesskab, som alle er del af.

Det er meget godt afspejlet i Københavns Kommunes seneste tryghedsmåling, hvor cykeltyveri er den forbrydelse, flest københavnere frygter.

Men netop fordi vi er så vant til tryghed, kan bandekonflikten med skyderier i byen gøre os bange, forklarer Klaus Rasborg, som forsker i frygt i det moderne samfund.

Når en alvorlig trussel rykker tættere på er det forventeligt og forståeligt, at man bliver mere bekymret, men bandekonflikten rammer os også på et andet niveau.

»Den udfordrer vores ide om det trygge Danmark og rammer os lige i vores selvforståelse«.

Konflikten fortæller os, at ikke alle føler sig medlem af fællesskabet, og at kriminalitet findes, endda den slags, som risikerer at koste uskyldige livet.

Så selv om risikoen for tidlig død statistisk set er langt større, hvis man krydser Jagtvejen i myldretiden, så brydes vores billede af tryghed, når bygningsarbejdere på Nørrebro ifører sig gule veste, for ikke at blive forvekslet med bandemedlemmer, eller når hjemmeplejen melder, at de har aflyst besøg, fordi medarbejderne ikke var trygge i et område.

Og den antagelse er ikke kun noget, Klaus Rasborg gætter sig til. Den slags kan faktisk ses i tryghedsmålinger.

Utrygheden toppede under sidste bandekonflikt

Københavns Kommunes tryghedsmåling fra i år, som er afsluttet i januar, altså inden bandekonflikten, viser, at folk på Nørrebro er meget trygge, kun 8-11 procent er generelt utrygge, og godt 20 procent angiver, at de er utrygge i nattetimerne. Det er omtrent det samme som i byen som helhed.

Det er en nærmest rekordhøj tryghed, siden kommunen begyndte at lave den slags målinger i 2009. Men netop dengang var der også bandekrig. Mellem Hells Angels og AK81.

Fra august 2008 til marts 2009 var der 40 skudepisoder i byen, og unge mænd, som var blevet forvekslet med rockere eller bandemedlemmer var også blevet ofre. 29 uskyldige ofre opregnede DR i 2009.

Og det kunne ses i tryghedsmålingen, som dengang viste, at hele 25 procent af Nørrebro-borgerne følte sig utrygge.

Line Bjørn Olsen kan godt huske bandekrigen i 2009. Hun har boet i på Nørrebro, siden hun var 18 år kun afbrudt af en kortere periode på Østerbro. Over årene synes hun, at byen er blevet mere tryg.

»Nok var jeg ung og lige flyttet til byen, men der var mere åbenlys kriminalitet dengang. Jeg havde venner, som blev stoppet af nogle unge drenge og truet til at aflevere deres telefon og penge. I dag er der rykket mange børnefamilier ind, og det sætter sig præg på kvarteret«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Line Bjørn Olsen og familien føler sig knyttet til Nørrebro.

»Jeg synes, at her er en kæmpestor åbenhed og mangfoldighed. Her i andelsboligforeningen er der unge og gamle. Der er tilflyttere og folk, som har boet på Nørrebro i generationer«.

Det eneste hun kalder skræmmende, er den opdeling, der er. At hendes boligblok er en »hvid ghetto«, mens Mjølnerparken er en »brun ghetto«.

Klaus Rasborg spår, at hvis konflikten bliver ved, vil den kunne ses i tryghedsmålingerne fremover. Han sammenligner med vores frygt for terror.

»Også her gælder, at når sådan en trussel rykkere tættere på, så stiger bekymringen. Både den generelle samfundsbekymring, som handler om, at folk mener, at truslen er noget, vi som samfund skal tage os af, men også den personlige bekymring, hvor vi begynder at overveje at ændre adfærd«, siger Klaus Rasborg.

Han forklarer dog også, at den generelle tillid, vi som danskere har til hinanden, en tryghed, der er opbygget gennem generationer, ikke forsvinder på grund af en kortere bandekonflikt, og at frygt i høj grad også handler om, hvad vi forventer. Det ses for eksempel ved, at der er stor forskel på, hvad vores frygt for en given forbrydelse og den reelle forekomst.

Angsten styres af vores forventninger

Spørger man en psykolog med speciale i angst, hænger vores reaktioner på bandekonflikten meget sammen med vores forventninger. Det forklarer Barbara Hoff Esbjørn, professor mso, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Center for Angst

»Hvis du går over Den Røde Plads (plads på Nørrebro, red) og fokuserer på, hvad der kunne ske, og på om nogle personer virker mistænkelige og truende, er oplevelsen en helt anden, end hvis du fokuserer på, at solen skinner, og duerne flyver hen over den blå himmel«, forklarer Barbara Hoff Esbjørn.

»Tit har vi ikke oplevet noget truende selv, det er informationer, vi får udefra eksempelvis i medierne, som skræmmer os. Så vi har eksempelvis hørt om bander som skyder på uskyldige, så fokuserer vi på det«.

Barbara Hoff Esbjørn opfordrer til, at vi slår koldt vand i blodet.

»Vi skal ikke være overdreven bekymret for noget, vi ikke kan ændre, hvor den reelle risiko er relativt lille. Vi skal ikke begynde at undgå bestemte gader eller pladser for at undgå at blive ramt, det ville være at blæse det op, og det vil påvirke vores børn og unge hvis vi taler meget om hvor farligt det er«.

Og det er Line Bjørn Olsen helt enig i. Hun taler ligefrem om ikke at ride med på »angstbølgen«. Hun opsøger ikke nyheder om bandekonflikten. og ser hun ved et tilfælde en nyhed om skyderier, er det langt fra sikkert, at hun klikker på den.

»Jeg har bevidst valgt ikke at køre det op. Jeg synes, at det er et forvrænget billede af Nørrebro, som bliver tegnet«, siger hun, og forklarer, at de gader, hvor der bliver skudt ofte er lidt afsides og ikke steder, hvor børnefamilier færdes i dagtimerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være at jeg ville have det anderledes, hvis jeg havde teenagebørn, som var ude om natten. Men mine børn færdes på egen hånd i byen, de tager bus og tog til skole, og det er både de og jeg helt trygge ved«, forklarer Line Bjørn Olsen, som også tager det helt roligt, selv om kæresten cykler hjem fra sit job sent om aftenen.

Hun forklarer, at børnene har spurgt til konflikten og til, hvorfor der er nogle, som skyder på hinanden, men at forældrene har forklaret, at det er internt i banden.

»Det kommer også an på det verdenssyn, man har. Hvis du hele tiden fokuserer på alt det, som kan gå galt og fortæller, at fremmede er farlige, får du ængstelige børn. Vi vil opdrage vores børn til at være tillidsfulde og til at stole på andre mennesker«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce