Københavns Politi leder efter 12-årige Marcus

En 12-årig dreng forlod hjemmet torsdag morgen efter et skænderi. Siden har ingen set ham.

Danmark

Københavns Politi leder efter den 12-årige Marcus, der ikke er set siden, han torsdag morgen forlod hjemmet efter et skænderi.

Han er sidst set på Rovsinggade klokken ni, og kort efter klokken 13.00 blev han meldt savnet til politiet.

»Hans far har ringet rundt til hans venner, men uden held«, siger vagtchef Henrik Moll.

Siden har politiets patruljer kigget efter ham forskellige steder i byen, og torsdag aften beder man så offentligheden om hjælp.

»Vi har ingen formodning om, at han skulle være kommet noget til. Men nu er klokken så mange, at vi synes, det er på tide, han vender hjem«, siger Henrik Moll.

Marcus er 160-165 centimeter høj med blå øjne og lyst hår. Han er iført en mørkblå North Face jakke og grå sko.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce