Det er ikke på de muslimske friskoler, at Frie Skolers Lærer-forening er »bedst repræsenteret«, siger formanden, Uffe Rostrup. Han vil dog altid forsvare retten til drive friskole, »uanset hvem pokker man er«.
Foto: Finn Frandsen

Det er ikke på de muslimske friskoler, at Frie Skolers Lærer-forening er »bedst repræsenteret«, siger formanden, Uffe Rostrup. Han vil dog altid forsvare retten til drive friskole, »uanset hvem pokker man er«.

Danmark

Friskolelærernes formand: »Vi skal ikke sortere mennesker efter deres tro«

Muslimske friskoler er et hedt debatemne. Social-demokratiet ønsker ny lovgivning, som gør op med fænomenet. Tåbeligt, mener friskolelærernes formand, Uffe Rostrup.

Danmark
FOR ABONNENTER

Lever muslimske friskoler op til, hvad du mener er formålet med friskoler i Danmark?

»Ja, og jeg vil sige, at de endda gør det mere end de fleste andre frie skoler. Friskoleloven blev indført i 1855 for blandt andet at beskytte nogle kristne mindretal. Nu har vi i dag også nogle muslimske mindretal, som laver friskoler, hvor essensen er, at nogle forældre ønsker en speciel toning af den uddannelse, deres børn får. Det kan jeg på ingen måde være imod. Det er jo netop hele ideen med friskoletanken. I øvrigt viser en undersøgelse fra tænketanken Kraka (fra 2016, red.), at børn på muslimske friskoler faktisk klarer sig bedre end elever fra andre friskoler og folkeskolen. Børnene har også større chancer for at komme på en videregående uddannelse. Altså kan man faktisk klare sig godt i samfundet, hvis man får lov at bevare sin kultur og ikke giver afkald på sine traditioner«.

Socialdemokratiet har foreslået, at statsstøtten sløjfes for friskoler, hvor over 50 procent af eleverne har udenlandsk baggrund. Hvad mener du om det?

»Det er et tåbeligt forslag. I friskoleloven er der ikke kun stillet krav om, at der skal undervises med den samme faglighed, der forventes i folkeskolen, men også at eleverne får en demokratisk dannelse og lærer om frihed, folkestyre og ligebehandling. Jeg ville aldrig forsvare skoler, der snyder på vægten i forhold til de ting, men overholder de kravene, skal de have lov at være her. Vi skal ikke sortere mennesker efter deres tro«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce