To yngre mødre fra en plads på Nørrebro i København, vil, som de øvrige kvinderne i reportagen, være anonyme og helst ikke fotograferes. 
Men de synes, at alle mennesker selv skal bestemme, hvordan de vil gå klædt.
Foto: Mads Nissen

To yngre mødre fra en plads på Nørrebro i København, vil, som de øvrige kvinderne i reportagen, være anonyme og helst ikke fotograferes. Men de synes, at alle mennesker selv skal bestemme, hvordan de vil gå klædt.

Danmark

»Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling«

Et forbud kan være i orden, men selve diskussionen mangler proportion, siger nogle af de kvinder af anden etnisk herkomst, som Politiken møder søndag eftermiddag i København.

Danmark

Alaa er 26 år, biotekniker, går med tørklæde og synes, at diskussionen om burkaforbud er latterlig.

»Fordi det er så få, der rent faktisk lever med hele ansigtet tildækket. Har vi ikke større problemer, som vi heller skulle bruge tid på?«, spørger hun.

Alaa er på vej til brunch sammen med sin veninde Ulla, som også er af anden herkomst end dansk.

»Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling«, griner hun.

Alla mener, at selve diskussionen, hvor regeringspartiet Venstre nu har beslutte sig for at støtte Dansk Folkepartis forslag om burkaforbud, er udemokratisk.

»Den er udansk, fordi vi her i landet plejer at stå fast på vore værdier om religionsfrihed og retten til at gå klædt, som man vil. Det er ikke noget staten skal blande sig i«, mener hun.

Hvis du vil integreres, så skal tildækningen fjernes

Andre politiske problemstillinger er vigtigere, synes hun. Som nedskæringer på plejehjem, daginstitutioner eller besparelser i sundhedsvæsnet.

»Helt ærligt, burkatildækning er et ikke-eksisterende problem i forhold til, at der dør 15 mennesker om året af at vente på svar fra sygehusene«.

Ulla kan godt se problemet, hvis man eksempelvis sad over for en fuldt tildækket læge.

»Så kan et forbud være forståeligt. Jeg vil gerne kunne se min læge, men det er en meget lille problemstilling«.

Uden øjenkontakt er det iskoldt

Rasha er på indkøb med en veninde og deres børn. Hun stopper op et øjeblik og vil gerne bidrage til den politiske diskussion. Rasha, som er pædagogstuderende, er ikke i tvivl om, at hel tildækning af kvinder skal forbydes.

»Hvis man vil integreres, så skal tildækningen fjernes«.

Er det ikke et indgreb i den personlige frihed?

»Man kan gemme sig i sådan noget tøj. Man kan ikke se personen. Man kan ikke se, om du er glad, sur eller ked af det. Hvis ikke der er øjenkontakt, er det iskoldt«.

Hvis man valgte også at forbyde tørklæde, ville jeg forlade Danmark

Rasha er fra Irak og er konverteret til islam, fortæller hun.

»På en måde synes jeg, det er kvindeundertrykkende. For hvordan skal man kunne bedømme personen, som er tildækket«.

Hvordan ville du reagere, hvis din mand bad dig om at gå tildækket?

»Så ville jeg smide ham ud. Det er vigtigt, at man siger sin mening åbent«.

Nogle gange tildækket

Ahsan er muslim, kommer fra Pakistan og bærer tørklæde. Hendes søn spæner rundt på legepladsen på Den Røde Plads på Nørrebro.

»Nogle gange bærer jeg også slør, når jeg er i Pakistan. Men det kommer lidt an på situationen, hvor jeg er, og om jeg føler mig utryg«, siger hun.

Går du ind for et burkaforbud?

»Politisk er jeg liberal, og det er en lidt mærkelig diskussion, men der er et kompromis i det, som jeg kan leve med. Før min mand fik arbejde her i landet, fik vi at vide, at der er religionsfrihed her. Hvis man valgte også at forbyde tørklæde, ville jeg forlade Danmark«.

Hun er uddannet finansiel rådgiver og fortæller, at hun engang afviste en ansættelse i en Pakistansk bank, fordi den ikke tillod tørklæde i arbejdstiden.

Er burkaforbud et indgreb i den personlige frihed?

»Hvis det går ud over kvinder, som har levet tildækket her i landet, kan det godt opleves som uretfærdigt«.

Er tildækning kvindeundertrykkende?

»Det kommer an på, hvor man kommer fra, og det er et spørgsmål om religion. Det kommer an på, hvordan familien er. I min familie er det frivilligt«, siger hun.

Jeg er shiamuslim og Gud har ikke sagt, at vi skal have burka på

Burka er et dårligt signal

Mayram er, som hun siger, totalt imod burka. Imod enhver form for tildækning af kvinder. Selv er hun uden tørklæde og på gåtur i solskinnet med sin søn. Hun studerer til social- og sundhedsassistent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tildækning er et dårligt signal. Hvis man taler sammen, kan man ikke aflæse den anden person. Det er et problem med alt det, som sker i tiden med terror og trusler. Man ved jo ikke, hvem der er bag en tildækning«, siger hun.

Er det nok til at gå ind for et forbud?

»I mine øjne er det«.

Er det et indgreb i kvindens personlige frihed?

»Burka eller ej er ikke det, som definerer kvindens frihed. Hun kan stadig have tørklæde på. Jeg er shiamuslim og Gud har ikke sagt, at vi skal have burka på«.

Mayram har tidligere i sit liv båret tørklæde, men valgte at droppe det. Hun fortæller, at der bor to kvinder i ejendommen, hvor familien bor, som går fuldt tildækket.

»Det skræmmer børnene. Men nogle gange spørger de, om hun er Batman«.

Er de to kvinder undertrykte?

»Jeg synes ikke, de rigtig kan være sig selv. De kan i hvert fald ikke komme på arbejdsmarkedet, for det ville virke skræmmende. Det er jo en slags uniform«.

Hvad ville et forbud betyde for kvinderne i din ejendom?

»De ville måske ikke komme ud, Men det er måske, fordi de er tvunget til at bære tildækning. Jeg kender i hvert fald et par stykker, som ikke selv har valgt at være tildækket«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce