Myldretid i Mejlgade i Aarhus, en af byens særlige cykelgader. Især i de store byer er kommunalvalgets kandidater rede til at tage plads fra bilerne for at sikre plads til cyklisterne i gaderne.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Myldretid i Mejlgade i Aarhus, en af byens særlige cykelgader. Især i de store byer er kommunalvalgets kandidater rede til at tage plads fra bilerne for at sikre plads til cyklisterne i gaderne.

Danmark

Kommunalvalg: Halvdelen af kandidaterne vil tage plads fra bilerne for at sikre cykelstier

Kommunalvalgets kandidater er stort set enige om at skolevejene skal være sikre. Men falder spørgsmålet på lavere hastigheder i byerne og hvordan pladsen på vejen skal fordeles er deres syn på tingene stærkt delte.

Danmark

Mener du, at det nogle steder i din kommune er hensigtsmæssigt at reducere bilernes arealer for at få plads til cykelstier?

Det er et af de spørgsmål, Cyklistforbundet har sendt ud til landets mange kandidater op til det forestående kommunalvalg.

Og set fra forbundets side er svarene ikke helt ringe. Ud af 1.838 besvarelser svarer 52 procent ja til, at cyklisterne skal have mere plads at færdes på. 34 procent er imod tankerne om at tage plads fra bilerne. Støtten til de tanker findes især i de fire store byer, viser tallene.

Næsten alle - 94 procent - af valgkandidaterne vil i høj grad eller i nogen grad arbejde for at få bedre cykelstiforbindelser i deres kommuner.

Lavere fartgrænser i byerne

Undersøgelsen ser også på kandidaternes indstilling til fartgrænser i byerne. Risikoen for fodgængere, der rammes af biler, stiger væsentligt, jo hurtigere der køres. Hvor en fart på 30 km/t giver relativt få dødsfald, så stiger det tal betrageligt allerede ved hastigheder på 40 km/t.

14 procent af de kandidater, der står på stemmesedlerne ved kommunalvalget, vil have gjort det lettere at nedsætte fartgrænsen til 30 km/t i byområder. Yderligere 31 procent er med på den idé, hvis der er tale om særlige områder så som vejbanerne ud for skoler.

Spørges der om fartgrænser på 40 km/t, så er tallene 12 procent og 23 procent af kandidaterne med på den.

Overordnet set er der at dømme efter undersøgelsen udbredt enighed om, at der skal være sikre og trygge skoleveje. Det vil 76 procent i høj grad arbejde for. 20 procent vil 'i nogen grad' arbejde for det og kun en håndfuld af de adspurgte politikerspirer vil slet ikke gøre noget for at sikre skolevejene.

Politiske skillelinjer

Hvordan er indstillingen til cykeltrafikken så hos de forskellige partier? Det viser sig, at bilen er det primære transportmiddel for de fleste.

Og at det især er hos Alternativets og Enhedslistens kandidater, at viljen til at tage plads fra bilerne for at give den til cyklerne er udbredt. Modstanden mod dén idé er størst hos Liberal Alliances og Nye Borgerliges valgkandidater.

Sikring af skoleveje har bredere støtte og bør i høj grad fremmes ifølge et flertal af kandidaterne - undtaget dem, der stiller op for Liberal Alliance.

DOKUMENTATION Læs Cyklistforbundets undersøgelse her

Med til billedet hører, at næsten otte ud af ti kandidater ser en statslig cykelpulje til for eksempel cykelstier og andre cykelfremmende projekter som afgørende for, at den tohjulede trafik fremmes. Det håber Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam på forståelse for i Folketinget, som efter hans mening bør støtte forbedringer for cykeltrafikken finansielt.

Knap hver tredje kandidat har svaret

Ved undersøgelsen har organisationen i august sendt et spørgeskema til i alt 6.000 kandidater til kommunalvalget. 2.228 har deltaget og i alt 1.838 har svaret på alle spørgsmål.

Med til billedet hører, at nogle partiers kandidater fylder mere i opgørelsen. 16 procent af svarene kommer således fra Venstre, mens kun 2 procent af svarene kommer fra Nye Borgerliges kandidater.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce