God forretning: Staten spinder guld på dårlig byggestyring

7 af 10 store universitetsbyggerier er kørt økonomisk af sporet. For staten, der med Bygningsstyrelsen, har stået for byggeriet, giver det penge i kassen. Regningen ender hos universiteterne.

FOR ABONNENTER

Mændene i de sorte jakkesæt med røde slips i Danmarks ældste mandskor – Studenter-Sangforeningen – sang for. Rektor og en række andre spidser, forskere og studerende fra Københavns Universitet var der alle til den officielle indvielse i torsdags.

De lyttede til festtalerne og nippede til hvidvinen, mens de beundrede den flotte nye bygning, som er opført for at give forskere og studerende de bedste vilkår til at forske og studere planter og »sikre dansk planteforskning en plads i den internationale liga«, som det hed i foromtalen af Copenhagen Plant Science Center, der ligger på det område på Frederiksberg, der tidligere blev kaldt Landbohøjskolen.

De har ventet længe på universitetet på den nye bygning, som er tegnet af stjernearkitekterne fra Lundgaard og Tranberg, der har formet bygningen som en plantecelle og forsynet den med gyldne buede trævægge i det store atrium mellem de fire etager.

Ventetiden har været alt for lang, synes de. Bygningen, der indtil nu kar kostet 264 millioner kroner, skulle være åbnet for mere end et år siden, og de officielle talere ved indvielsen lagde ikke skjul på, at det havde sat tålmodigheden hos alle på prøve. Enhver forsinkelse betyder tab af konkurrenceevne i forskningen, forklarede dekanen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce