Heltberg uden filter: Verdens mindste heltekvad

Danmark

Det var alligevel digteren, der kunne, må jeg konstatere, efter at have undersøgt Google for alt om idoler, helte, heltedyrkelse og – til nød så da – helhjertet begejstring..

Jeg tænker på Halfdan Rasmussens kendte vers om helte, ’Livet er en morgengave’:

»Samson gik og styrted templer,

Peter Freuchen knak sit ben.

Ak, mod disse to eksempler

Er min dåd en sølle en.

Jeg har aldrig dræbt filistre

Eller haft et ben af træ

Og når stærke mænd blir bistre

Går jeg fra Thermopylæ«.

Den blidt-ironiske form skjuler en ganske klar defaitisme, som ikke mere er på mode.

Tværtimod, kan man roligt sige – med dansk krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, stor respekt for de soldater, der gav livet i de danske krige, og et bredt samarbejde omkring forsvarsforliget.

Det skal være med til at afskrække Ruslands Putin fra hans ønsker om Ukraine, de baltiske lande og naturligvis Krim, der allerede er annekteret. Var Krim – egentlig – ikke en ganske parallel tildragelse? Parallel med hvad? Jeg mener bare – med Hitlers overtagelse af Østrig?

Et chok melder sig prompte ... men det er jo Uffe Ellemann-Jensen, der ganske roligt sidder og siger det ... og ingen protesterer, mens tanken synker ind ... Intet under, at de baltiske lande frygter for den russiske logik, at hvis nogen taler russisk – og det gør måske 25 procent i de baltiske lande – har Rusland en fædrelandspligt til at befri dem. Huh!

Samtalen med Lippert på tv handlede i virkeligheden om politikernes svigt og behovet for stærke ledere i Europa. Trump har sejret i USA, Brexit er et faktum, Merkel er svækket, dele af Europa svinger synligt til højre, Ungarn, Polen, senest Østrig, med populister i spidsen. Populister? Ja, politikere, der slår ørerne ud og lytter til folket. Men skal politikerne ikke det? Nu bliver Ellemann fiffig: Jo, selvfølgelig – men de skal også definere deres egen kurs, turde sige den offentlige mening imod og kæmpe – sådan som f.eks. Macron har kæmpet i Frankrig med den gammelmodige fagbevægelse som indædt modstander ...

Nu fortsætter jeg selv lidt på egen hånd: Har vi en Macron?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hm, hm – jo, vi har da Lars Løkke, men er han stærk nok? Bør vi ikke alle sammen styrke og dyrke ham, så han får flertal for sine holdninger og ikke skal sno sig mellem LA-K og DF? Er det ikke en stærk mand, Danmark har brug for i disse for vort land så skræmmende tider? Også jeg skal jo en dag blive til kruspersille, men Danmark skal bestå, det tænker man meget på, når livet går på hæld.

Og så videre. Ellemann er blevet den stærke politikers fortaler – præcis mens han lytter ud i Europas gader, hvor behovet for en stærk mand, en moderne politisk helt, netop også er ved at vokse frem.

Hvad pokker er det, vi har gang i? Musikken og moden er ikke mere defaitistisk og blød, den går ikke i ruskindsvest med frynser og ryger pot, den hvæser og brøler, og hvis man ikke tror på det onde, hører man til dem, der slår over på Morten Korch, hvor residualpensionisterne kan mimre over deres minder. Et højrevendt spøgelse går gennem Europa, til de taktfaste billeder fra det knuste Syrien og det vaklende Irak.

Også i den forbindelse har vi brug for helte.

Ordet ’helt’ er græsk, og fra oldtiden stammer vores første begreber om guder og helte: Øverst orakelguden Zeus, gift med Hera, og så følger de i rad og række alt efter funktion, f.eks. Hefaistos, Poseidon, Hermes, Dionysos og nogle kvindelige guder, Demeter, Artemis, den kloge Athene og den skønne Afrodite. Men så kommer vi til noget, man måske kunne kalde halvguder – den unge Eros (Amor) med sit pilekogger og sine fejltagelser. Han er også dødsdriftens Eros thanatos og svæver på vinger mod lys eller mørke.

I Platons ’Symposion’ – nå, beklager, den klassisksproglige studentereksamen dukker op af tågerne – fortæller præstinden Diotima således om Eros, som hun definerer som en ’daimon’: »Visdommen hører jo til det allerskønneste, der findes, Eros er forelsket i det skønne, altså må han være forelsket i visdom. Grunden er hans oprindelse: Han er søn af en vis og rådsnar fader, men af en moder, der ikke ved sine levende råd«.

Denne moder er (her) Penia, som betyder armod og trang.

Det er kedeligt, at Eros er fortrængt blandt de store guder, men måske logisk nok. Han hører til i det jordiske, det helt almengyldige og det helt individuelle i menneskets bevidsthed. I virkeligheden tror jeg, det er ham, vi samler på, når vi tænker på (og skammer os over?) vores heltedyrkelse og afgudsdyrkelse.

Antagelig var der i 1930’ernes manifeste politiske heltedyrkelse et element af erotisk betagelse og håb om frelse. Det var ikke tilfældigt, at Hitler altid skjulte sine eventuelle erotiske bekendtskaber – han måtte være tilgængelig for alle tyske kvinder, han måtte være ren for deres drømme. Mændene drømte om oprejsning for ydmygelser, arbejde, fremskridt, modernitet og disciplin – kvinderne om et orakel, der kunne begejstre og få dem til at føde ariske børn, mens de tænkte på Adolf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frau Goebbels er et tankevækkende eksempel på en kvinde, der helt bevidst, helt ud i martyriet, henretter sine egne børn i bunkeren i Berlin og begår selvmord med Hitler på læberne. I filmen ’Der Untergang’ af Oliver Hirschbiegel (om Hitlers sidste dage) ser man Frau Goebbels i et panisk anfald af eros thanatos knæle og skrige uden for den lukkede dør til det værelse, hvor Hitler begår selvmord. Det er afgudsdyrkelsens dybt ironiske konsekvens, et frygteligt knæfald for guden, som selv i døden er i stand til at eksekvere dødsstraf.

Er der noget som helst i højredrejning og dødsdrift, som berører en gennemsnitsdansk medborger ... som mig selv? Jeg iagttager tilværelsen med uro, jeg iagttager de samme symptomer i Europa som de andre.

Men vi havde jo i 30’erne en stærk mand, Stauning, som var stærk nok til at tro på – svagheden.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce