Som led i sin redningsplan satser PostNord på at blive Nordens førende logistikvirksomhed ved at føre kæmpe lagre for firmaer, der driver e-handel. Her et stort varelager i Helsingborg, Sverige, hvor Postnord holder styr på 84.000 par sko for firmaet Footway.
Foto: Ivan Riordan Boll

Som led i sin redningsplan satser PostNord på at blive Nordens førende logistikvirksomhed ved at føre kæmpe lagre for firmaer, der driver e-handel. Her et stort varelager i Helsingborg, Sverige, hvor Postnord holder styr på 84.000 par sko for firmaet Footway.

Danmark

PostNord bliver reddet i 11. time, men svenskerkrigen giver blodige sår

Det dansk-svenske selskab og samarbejdet mellem landene har lidt stor skade af de højspændte forhandlinger om PostNord.

Danmark

»Jeg er glad for, at vi nu sammen med vores svenske kolleger har fundet en god løsning, der sikrer omstillingen af Post Danmark, så selskabet er rustet til fremtidens udfordringer«.

Sådan lød skåltalen fredag i en pressemeddelelse fra finansminister Kristian Jensen (V).

PostNord får med aftalen 1,7 milliarder kroner i kapitaltilførsel som led i en redningsplan for den kriseramte danske postforretning. Heraf skal den danske stat punge ud med de 1,4 milliarder.

I pressemeddelelsen blev det forbigået, at aftalen med den svenske stat er endog meget langt fra regeringens udgangspunkt forud for forhandlingerne. Tilbage i foråret gjorde Kristian Jensen det klart over for Politiken, at han som en naturlighed forventede, at Sverige ville bidrage med, hvad der svarer til svenskernes ejerandel på 60 procent. Men med aftalen betaler de danske skatteydere 82 procent af ekstraregningen for Postens overlevelse.

Selv om Danmark altså betaler den altovervejende del for at redde det skrantende PostNord i Danmark, så bevares den nuværende fordeling af aktierne. Til gengæld har regeringen fået indskrevet en passus om, at Sverige vil betale mest, hvis den svenske del af selskabet i fremtiden kommer i tilsvarende problemer.

Manko på mindst 700 millioner

Finansministeren har ikke ønsket at stille op til et interview med Politiken. Men til TV 2 News siger han, at byrdefordelingen mellem staterne er »helt fair«:

»Når vi betaler en større del af regningen end svenskerne, selv om de har en større ejerandel, skyldes det ene og alene den arv, som PostNord har fået med fra dansk side. Det er de tjenestemænd, der skal have tre års løn, hvis de skal afskediges, og man bliver nødt til at afskedige nogle tjenestemænd i Postnord for at få en rentabel drift i fremtiden«.

Den danske og svenske regering har i månedsvis forgæves forsøgt at finde hinanden i forhandlingerne. PostNords ledelse havde satset på en politisk afklaring i sommer. Forsinkelsen har, ifølge postledelsen, kostet et trecifret millionbeløb.

Dertil skal lægges, at kapitaltilførslen fra de to ejere er 600 millioner kroner mindre end de 2,3 milliarder kroner, som det kriseramte selskab bad om ved præsentationen af redningsplanen i marts.

Bestyrelsesformand Jens Moberg forventer, at selskabet selv kan finde finansiering til mankoen på mindst 700 millioner kroner:

»Jeg vil ikke kommentere på størrelsen af denne manko, men det er klart, at det koster penge for hver dag, hvor vi ikke har implementeret den nye produktionsmodel. Så jo før, vi kan lave den fulde implementering, jo bedre«.

»Det er klart, som du påpeger, at der er et yderligere finansieringsbehov. Men vi er rigtig glade for, at vore ejere nu klart og tydeligt siger, at omstillingen er økonomisk rigtig at lave, og at de samtidig skyder ny kapital ind. Med den opbakning fra vore ejere er jeg også overbevist om, at vi har mulighed for at gå ud og finde det beløb, som mangler. Enten ved en direkte gældsoptagelse eller gennem andre finansielle værktøjer«, siger Jens Moberg.

PostNord herhjemme er kommet i krise som konsekvens af digitaliseringen. Siden årtusindskiftet er antallet af breve faldet med 80 procent, hvilket er det størst kendte brevfald i verden.

Det danske postselskab er ikke før blevet subsidieret af staten, men i marts måtte man tage postkasketten i hånden og gå til ejerkredsen. Kapitaltilførslen skulle bruges til at omstille produktionen, så hele forretningen er mindre afhængig af brevforretningen. Dermed vil firmaet kunne gå i nul i 2019 og tjene penge igen i 2020, lod den danske postdirektør dengang forstå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når løsningen ikke er kommet før nu, skyldes det primært, at den svenske regering har nægtet at poste penge i at redde det danske postvæsen. Med en skarp retorik har Sveriges regering åbent fortalt, hvordan den fortryder fusionen i 2009. Og den danske postkrise er »hovedsageligt et dansk problem«, fordi Danmark med åbne øjne har valgt at høste frugterne af at digitalisere samfundet, har erhvervsminister Damberg sagt. Endelig har den svenske regering også ladet sive, at den ikke var bleg for at føre PostNord i Danmark ud i decideret konkurs.

I går takkede Mikael Damberg (S) i sin skåltale den danske finansminister for »at have påtaget sig sit ansvar«.

»Det er ingen hemmelighed, at der har været hårde forhandlinger mellem os og danskerne«, sagde han på et pressemøde.

Bestyrelsesformand Jens Moberg vil ikke kommentere forhandlingsforløbet:

»Den usikkerhed, der har været om fremtiden, har helt klart påvirket mange af vore kunder og så sandelig også vore medarbejdere. Jeg er rigtig glad for, at den usikkerhed nu er fejet af banen«.

Professor: Efterladt med ar

Socialdemokraterne er med DF løbende blevet briefet om forhandlingerne, og partierne har tilsluttet sig aftalen.

»Det er to minutter i tolv, at løsningen landes, og det har ikke været et kønt forløb. Jeg vil dog glæde mig over, at det ikke endte med en aflyst landskamp, som med kvindelandsholdet, men med en løsning og konklusion. Alt andet havde været ubærligt for PostNord«, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

DF glæder sig også over aftalen, men siger samtidig, at det fremtidige postsamarbejde med svenskerne ser svært ud:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her er et spørgsmål om, at man har slukket ildebranden. Jeg synes stadig, det ulmer«, siger postordfører Henrik Brodersen til ritzau.

Professor Per Nikolaj Bukh har fulgt forløbet tæt. Han siger, at der er fundet et fornuftigt kompromis på en politisk højspændt situation. Men der vil efterfølgende være »ar på alle niveauer«, og slaget om PostNord vil virke afskrækkende på fremtidige planer om fælles ejerskab.

»For almindelige selskaber er der ingen problemer i at være global. Men så snart et selskab varetager nationale interesser, så kommer der nogle sammenstød mellem disse nationale interesser og så selve selskabets interesser. Forløbet her vil man nok se på, når man næste gang overvejer at skabe Nordens nye dit eller dat«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce