Krigsveteran taber sag om millioner brugt på spil

Retten i Herning frifinder Unibet for at have lokket krigsveteran til at spille millioner væk.

Danmark

Spiludbyderen Unibet frifindes i en sag om en krigsveteran, der havde lagt sag an mod spiludbyderen.

Det oplyser Retten i Herning.

Manden lagde sag an mod spiludbyderen, efter at han i 2012 og 2013 tabte to millioner kroner på onlinekasinospil og væddemål hos Unibet.

Penge, som han havde fået tilkendt som erstatning for psykisk arbejdsskade, da han var udsendt som soldat til Bosnien.

Sagsøgeren har under retssagen gjort gældende, at han flere gange undervejs gjorde spiludbyderen opmærksom på, at han ikke spillede af lyst, men af desperation.

Selv om han flere gange holdt pause med at spille, oplevede han at blive tilbudt såkaldte 'lokkebonusser'. Det fik ham til at genoptage spilaktiviteterne.

Manden har forklaret, at han havde tæt kontakt til medarbejdere i spilvirksomheden, som blandt andet inviterede ham til fodboldkampe i udlandet og andre arrangementer.

Lukkede kontoen, da den var tom

Først i september 2013 lukkede Unibet hans spilkonto, men da var pengene spillet væk.

Spiludbyderen har på den anden side argumenteret med, at man ikke har særlige forpligtelser over for personer, der er psykisk sårbare eller har midler fra en erstatningsudbetaling.

Unibet har også afvist, at man skulle have benyttet særlige lokkebonusser over for krigsveteranen. Der var tale om bonusser, der blev tildelt som led i den almindelige markedsføring, har virksomheden hævdet.

Sagen er blevet anset som værende principiel, og derfor havde krigsveteranen fået fri proces til at føre den ved retten i Herning.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce