Folk fra Skåne elsker København højere, end sjællænderne elsker Skåne og Sverige.

Mens skåningene er valfartet til København og omegn siden Øresundsbroen, der i dag fylder ti år, er der en større gruppe sjællændere, som stort set aldrig kører over på den anden side af Sundet.

Det viser Øresundsbroens egne tal. Fra 2004 til 2008 var næsten alle skåninge en tur i København eller det øvrige Danmark mindst en gang om året. I 2009 dykkede appetitten på Danmark; her krydsede 81 procent af skåningene Sundet.

»Dykket sidste år skyldtes formentlig valutakursen. Den svenske krone har stået forholdsvis svagt over for den danske krone, så det er blevet dyrere at tage til København, men skåningene har i den grad opdaget København«, siger analysechef Britt Andresen fra Øresundsbroen.

Ikke på familiens dagsorden
Sjællændernes forhold til den østlige nabo er noget køligere. I 2009 var 62 procent af sjællænderne og folk på øerne en tur i Sverige.

Tallet har svinget på det niveau, siden broen åbnede. I 2001 var 58 procent af sjællænderne en tur i Sverige. Tallene omfatter også folk, der rejser med færgerne mellem Sverige og Danmark.

»Det er et større arbejde at trække folk fra København, Sjælland og Øerne over broen end skåningene. Der er simpelthen en gruppe, hvor det slet ikke er på familiens dagsorden at tage til Skåne eller Sverige, mens sydsvenskerne betragter København som deres hovedstad. Hvad skal vi i Malmø?, kan det lyde fra en dansker. En skåning vil aldrig spørge: Hvad skal jeg i København?«, siger salgschef Karsten Längerich fra Øresundsbroen.

LEDERDanmarks brosucceser skal fortsætte i Kattegat

Det ændrer dog ikke på, at der er sket en voldsom stigning i trafikken over Øresund i broens tiårige levetid. I 1990’erne krydsede mellem 2 og 3 millioner biler Sundet hvert år. Sidste år trillede 9,3 millioner køretøjer over vandet.

De danskere, som trods alt tager til Skåne, er altså blevet mere flittige gæster.

LÆS MEREVi shopper Malmø ud af krisen

Der er meget mere i broen
Men det er ikke nok for Malmøs socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, der ønsker brotaksterne sat ned, så broens potentiale kan blive udnyttet bedre.

»Det er forfærdelig dyrt at køre over broen, som har den højeste kilometerafgift i Europa. Reglen om, at brotaksten skal være relateret til, hvad færgebilletten på Helsingør-Helsingborg koster, er gammeldags«, siger Ilmar Reepalu.

En enkeltbillet for bil over Øresund koster 285 kroner, men der er en stribe rabatordninger, som kan gøre turene over Sundet billigere, hvis man rejser mere end en gang om året.

»Da broen blev bygget, skulle den være afskrevet på 37 år. Nu er økonomien så god, at den afskrives på 33-34 år. Sænkes prisen, kan broen fortsat afskrives på 37 år«, siger Ilmar Reepalu.

Forsker tvivler på rabat
Det overrasker ikke trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, at broen er mindre populær på den danske side end den svenske.

Men han tvivler på, at lavere brotakster vil lokke flere danskere til Sverige:

»Der er grænser for, hvor meget taksterne kan sænkes. Der ligger jo en aftale mellem Danmark og Sverige om, at brugerne skal betale broen. Og det vil have begrænset betydning, hvis taksterne sænkes få procent«, siger Per Homann Jespersen.

Tivoli trækker
Han vurderer, at der er en grundlæggende forskel på de to sider af Sundet:

»I Danmark opfatter vi Sverige som et fritidsparadis, hvor vi kan sejle kano og samle svampe. For svenskerne er København en europæisk storby med forlystelser, musik og kultur. Og storbyer er mere populære end natur. Tivoli trækker simpelthen mere end Söderåsen«.

Øresundsbroens salgschef, Karsten Längerich, føler sig overbevist om, at flere og flere danskere med tiden vil få øjnene op for det, der ligger for enden af broen:

»Men den svenske side af Sundet bliver aldrig lige så populær hos danskerne, som København er for skåninge«.

Hvad med at sænke priserne?

»Der er ikke planer om at sænke priserne. Det vil ikke give meget mere trafik«.

---------------------

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel refererede vi ved en fejl trafikforsker Per Homann Jespersen for at mene, at broen var mere populær på den danske side af Øresund.