Annonce
Danmark 2. jul. 2010 KL. 16.12

Industrien kommer færre cigaretter i pakken

Mindre pakker er et modtræk til afgiftsforhøjelser på tobak, mener Kræftens Bekæmpelse.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nogen lægger slet ikke mærke til, at der kun er 18 i.

Bilal Khah, købmand

Tobaksproducenten Phillip Morris har valgt at lancere cigaretpakker med kun 18 stykker i.

Pakkestørrelsen er den samme som før, prisen en anden. En ny pakke koster således 22,50 kroner – 4,50 kroner mindre end en pakke med 20 stykker af samme mærke.

Forventeligt modtræk
Pakkejusteringen kommer på et tidspunkt, hvor afgifterne på tobak stiger.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det et beklageligt, om end forventeligt modtræk fra tobaksindustrien.

»De nye pakker får cigaretterne til at virke billigere, så rygerne ikke mærker afgiftsændringerne på samme måde. Den positive effekt ved afgiftsstigningerne bliver mindre eller forsvinder helt«, siger projektchef Niels Them Kjær.

Han tilføjer, at tobaksbranchen i udlandet har reageret på samme måde, når politikerne presser cigaretpriserne i vejret.

Afgiften på cigaretter steg i går og er dermed øget to gange inden for et halvt år.

LÆS ARTIKELCigaretterne bliver dyrere - igen

Nytårsaften 2009 kostede en pakke Prince eller Kings 33 kroner. Med den nye afgiftsforøgelse vil disse pakker med 20 stykker i komme op i 39 kroner.

Lavpriscigaretter, som L&M er et eksempel på, kan imidlertid stadigvæk købes en tier billigere. Og ved at indføre færre cigaretter virker pakkerne endnu billigere.

'De er jo billigere'
Bag købmanden i Larsbjørnsstræde i København fanger et prisskilt opmærksomheden på cigarethylderne. ’22,50 kr.’, står der med en orange ring omkring. Med markant mindre skrift i den orange ring fremgår det, at prisen er for 18 cigaretter.

»Vi sælger mange flere L&M, end vi gjorde før. De er jo billigere, og nogen lægger slet ikke mærke til, at der kun er 18 i«, siger købmand Bilal Khah.

I Phillip Morris lægger informationschef Rasmus G. Kristensen ikke skjul på, at der er en sammenhæng mellem regulering og pakkestørrelse.

»Vi leder altid efter at finde de rigtige tilbud til forbrugerne. I takt med, at beskatningen bliver højere, vil nogle forbrugere kigge efter de bedste tilbud derude. Jo sværere det bliver at konkurrere, des større fokus kommer der på prisen. Vi forsøger at differentiere vores produkt inden for de rammer, vi får udstukket«, siger han.

Markedsføring på salgsstederne
Der er et forbud mod tobaksreklamer i Danmark.

Men ude i butikkerne må tobaksproducenterne stadigvæk gerne vise produkter frem og skilte med deres priser. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er markedsføringen på salgsstederne det største problem.

»Det handler om at beskytte dem, der er på vej til at stoppe, og dem på vej til at starte. Tobaksindustrien bruger markedsføring, fordi det virker. Derfor bør alle deres markedsføringsmuligheder blive fjernet«, siger Niels Them Kjær.

Rasmus G. Kristensen fra Phillip Morris mener, at et forbud vil være overdramatisk:

»Den nuværende prisskiltning er i mine øjne yderst ansvarlig og i overensstemmelse med loven«.

De nye prisstigninger slår først igennem ude i butikkerne, når lageret af de gamle banderolerede pakninger er solgt. Phillip Morris kan endnu ikke oplyse, hvad den nye pris er på 18-pakningerne.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 09.50
Angreb. 28 mennesker blev dræbt i går, da to bomber eksploderede foran Syriens militær- og sikkerhedstjeneste i byen Aleppo. - Foto: ANONYMOUS/AP

Oprørere fralægger sig skyld for voldsomme bomber

28 mennesker blev i går dræbt i Syriens største by Aleppo.

Gældskrisen
11. feb. KL. 09.16
Regeringschef. Lucas Papademos gik målrettet ind til det vigtige møde med sin regering. - Foto: PETROS GIANNAKOURIS/AP

Græsk regering godkender stram spareplan

Kravene til den store hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond er nu godkendt af græsk regering.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe