For en stor del af de danske skoleelever er tanken om at slæbe kroppen ud af sengen, ud ad døren og hen i et indelukket og leverpostejsdunstende klasselokale ulidelig.

Det viser en rundspørge fra Danske Skoleelever: Halvdelen af de adspurgte elever siger, at de er skoletrætte.

Alarmklokkerne ringer
Den melding, kommer bag på elevernes formand, Troels Boldt Rømer:

»Vi havde forestillet os, at der var langt færre elever, der ville karakterisere sig selv som skoletrætte. Vi troede ikke, problemet var så stort, så der er nogle alarmklokker, der ringer hos os nu«.

Han håber, at »nogen med mere forstand på området« vil sætte sig ned og finde svar på, hvorfor så mange elever sukker ved tanken om deres uddannelse – og ikke mindst, hvad der kan gøres for at motivere dem.

Bud på motivation
Troels Boldt Rømer har dog allerede nogle bud:

»Alle elever har samme skema, og du får samme medicin, uanset om du er god eller dårlig til dansk eller matematik. Vores forslag er, at man i de ældste klasser skal have større frihed til at sammensætte sit eget skoleskema, så man kan tage valgfag, alt efter hvad man vil og er dygtig til, sådan som Skolens Rejsehold også har anbefalet. Samtidig har vi en evalueringskultur, hvor du enten bliver stemplet som god eller dårlig. Dét er ikke særlig motiverende«.

Men er det ikke meget normalt, at man i 9. klasse efter flere års skolegang mener, man er skoletræt?

»Jo, men det er kritisk under alle omstændigheder. Hvis man kan sige, at det er meget normalt, så er det næsten endnu mere skræmmende, fordi de her elever for nogles vedkommende stadig har otte år tilbage i uddannelsessystemet. At de allerede i 8.-9. klasse vælger at karakterisere sig selv som skoletræt, det er da et grundlæggende problem«.

LÆS OGSÅSkole-rejsehold vil afskaffe 10. klasser

At spørge en 9.-klasse-elev, om han eller hun er skoletræt, svarer det ikke til at spørge en teenager, om det er irriterende at blive vækket tidligt om morgenen?

»Det synes jeg faktisk ikke det gør. Uanset om man kan sige, at det ’bare’ er et teenagefænomen, så er det stadigvæk noget, vi skal have taget fat om og gjort noget ved, for det er et problem«.

Skoletræt? Så gå mere i skole
At det er et problem, er formand for Skolelederne, Anders Balle, enig i.

Han er overrasket over resultatet af elevernes rundspørge og ser frem til at diskutere den med dem.

At flere valgfag og mere frihed kan være en løsning, er han med på – det kræver så bare, at de skoletrætte elever vil, ja, gå mere i skole:

LÆS OGSÅFirmaer hjælper skoletrætte elever

»Jeg synes, de danske skolebørn går for lidt i skole, og det kan være med til at gøre, at de bliver trætte af det«, mener han. Forklaringen på den umiddelbare selvmodsigelse ligger her:

»Når så mange kommuner som nu er nede på minimumstimetallet, så bliver der et større pres for at nå pensum. Pensum er lavet ud fra det vejledende timetal, ministeriet angiver, og hvis der er færre timer til at læse op, så bliver der mindre tid til det sociale og det sjove«, siger skolelederen, der også opfordrer til at udnytte konklusionerne af de undersøgelser, der bliver lavet af skolernes undervisningsmiljø.

Dropper ud af ungdomsuddannelser
Der er god grund til at gnide søvnen ud af elevernes øjne, mener elevformand Troels Boldt Rømer.

Ifølge ham vil en stor del af dem, der allerede nu mener, at de er trætte af at gå i skole, have en større risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse.

LÆS OGSÅ Folkeskolens brugere vil sætte dagsordenen

Det går ikke, når regeringens målsætning lyder, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

»Jeg vil gætte på, at det er en del af dem, der allerede i folkeskolen karakteriserer sig selv som skoletrætte, der falder fra ungdomsuddannelserne«, siger Troels Boldt Rømer.

Nok ikke dødtrætte af skolen
Deri har skoleeleven en vis pointe, mener forsker i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund.

Han tvivler dog på, at halvdelen af de danske elever virkelig er dødtrætte af skolen:

»Jeg tror og håber umiddelbart, at det er noget, der gælder alle forløb – uanset om man går i skole, er soldat eller går på universitet:

På det tidspunkt hvor man nærmer sig afslutningen, begynder man at tænke, ah, det bliver godt at få det her overstået. – Det er nok en psykologisk mekanisme; jeg husker i hvert fald det samme fra min skoletid«, siger han.

Til de skoletrætte elever er der bare at sige: Nyd ferien; der er, for de flestes vedkommende, 30 skønne skolefri dage tilbage.