Børn fra tosprogede hjem, som går i københavnske skoler, føler sig betydeligt mere utrygge og bliver oftere mobbet end etnisk danske børn.

Det viser en rundspørge blandt over 12.000 elever i 4. til 9. klasse på de københavnske folkeskoler.

»Jeg synes, det er stærkt bekymrende, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, om der er en sammenhæng med den fuldstændigt vanvittige debat om udlændinge, vi har set de seneste år«, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) til undersøgelsen, som er en del af det endnu ikke offentliggjorte Københavnerbarometer for 2010.

»Vi oplever politikere og medier tale rigtig grimt om folk med anden etnisk baggrund, og nu oplever vi også, at de føler sig mobbet i skolerne«, siger Anne Vang og fortæller om en oplevelse, hun selv havde, da hun besøgte et fritidshjem. En cirka tiårig pige kom hen til hende og spurgte, om hun også mener, at muslimerne skal smides ud af Danmark.

»Selvfølgelig synes jeg ikke det, siger jeg – og pigen bliver glad og hopper væk. Men det er da vanvittigt bekymrende, at børn på ti år skal føle sig uvelkomne«, siger Anne Vang.

Skolen er ikke deres sted
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor børnene føler sig utrygge.

Antropolog Laura Gilliam fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som blandt andet har udført et meget omtalt feltarbejde blandt etniske minoritetselever på en københavnsk folkeskole, mener, at mange forskellige faktorer kan spille ind, og det kan være svært at vurdere, om utrygheden stammer fra de andre elever, fra skolen eller fra samfundet uden om.

LÆS ARTIKELTosprogede rutsjer ned ad karakterskala

»De etniske minoritetsbørn, jeg har lavet feltarbejde blandt, føler ikke, at skolen er deres sted. De oplever, at de er andenrangselever. De siger: Danskerne kan ikke lide os; de synes, indvandrere er aggressive og dumme«, fortæller hun.

Samtidig kan der herske en ganske hård kultur internt hos de etniske mindretalselever. Især drenge, som ikke klarer sig så godt på det faglige, prøver at sætte sig igennem på andre måder.

»De går rundt og er hårde i filten og sådan lidt gangsteragtige og skal hele tiden positionere sig selv, blandt andet ved at træde nedad. Det kan skabe utryghed, fordi man hele tiden er bange for, om man nu er med eller ej«, siger Laura Gilliam.

Tosprogede har et barskere liv
Uanset om skolen og lærerne prøver at behandle alle børn ligeværdigt uden skelen til etnisk baggrund, så er børn meget optaget af, hvor de kommer fra, siger Laura Gilliam.

Det bekræfter lærer Tine Pinholt, som er koordinator for tosprogscentret på Ålholm Skole i Valby. Hun er samtidig skolens projektleder for den såkaldte Københavnermodel, der stræber efter en bedre fordeling af de tosprogede børn – dem er der 40 procent af på Ålholm Skole, og opgaven her er at tiltrække og fastholde flere af de lokale dansksprogede børn.

»De har helt vildt stærke grupperinger. En pakistansk muslim er ikke det samme som en arabisk muslim«, siger hun om de mange tosprogede elever på skolen. Særlig vigtigt for dem er, at de ikke er fuldstændig alene.

»Jeg er den eneste perker i klassen, kan de finde på at sige. Der skal helst være mindst én anden, der er muslim, og som forstår en«, siger hun og understreger, at lærerne naturligvis aldrig kunne drømme om at bruge ordet ’perker’ – men eleverne siger det om sig selv.

Barsk hverdag i belastede familier
Tine Pinholts bud er, at tosprogede elevers utryghed også kan afspejle, at de kommer fra familier, der i forvejen har det svært.

»Jeg oplever klart, at vore tosprogede børn har en barskere hverdag på alle måder. Mange kommer fra socialt belastede familier, og de skal kæmpe meget mere på alle mulige fronter. De har mange flere konflikter, og de skal konstant tænke over, om de nu gør det rigtige«, siger hun.

En særlig krølle ved undersøgelsen er, at børn fra de mindste sproggrupper føler sig mest utrygge. Det gælder blandt andet kinesiske børn, hvor hele 25 procent er utrygge, mens det blandt arabisktalende børn kun er syv procent.

»Hvis der er flere med samme baggrund i skolen, søger man trøst hos hinanden«, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), som dog ikke ser nogen løsning i, at børn fra små sproggrupper søger sammen på etniske eller religiøse privatskoler.

LÆS ARTIKEL Københavnske forældre: Tvangsspredning duer ikke

»Børn skal lære hinanden at kende på tværs af kulturelle grænser, og det duer ikke, hvis man kun føler sig tryg med mennesker af ens egen nationalitet omkring sig«, siger hun.

Men tallene kan være et fingerpeg om, at politikerne skal være forsigtige med at tvangssprede tosprogede børn og sende dem hen på skoler, hvor de bliver alene blandt et flertal af etniske danskere.

»Det går ud over børnene, da de ofte føler sig socialt ved siden af, hvis der ikke er flere, der er ligesom dem«, siger Laura Gilliam.