Efter års stabil støtte til de danske soldater i Afghanistan er stemningen i befolkningen vendt.

For første gang siden januar 2008 viser en Megafon-måling, at et flertal af danskerne har fået nok.

47 procent synes, at Danmark skal trække de 800 soldater hjem fra krigszonen, mens kun 42 procent ønsker, at de skal blive og kæmpe videre.

Målingen, der er lavet for Politiken og TV 2 i anden uge af juli, er en brat opvågnen for regeringen og partierne bag Afghanistanaftalen, siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

»Det er hårdt at være i krig. Det tærer. Folk kan dårligt huske, hvorfor vi skulle med i den her krig. Altså at det skete på et tydeligt FN-mandat, og at USA blev angrebet. Derfor er målingen et wakeup call til os. Vi skal være bedre til at forklare, hvorfor vi er der, og hvilke nye opgaver vi er ved at få«, siger han.

DF: Det rene vand i forhold til andre lande
Aastrup Jensen mener, at resultatet af målingen havde set anderledes ud, hvis danskerne vidste, at de udsendte soldater er i gang med at skifte rolle fra »at være kamptropper på daglig patruljering til mere og mere at agere udrykningstjeneste og træne den afghanske hær«.

»Det har vi ikke været gode nok til at forklare. Folk ser ’Armadillo’ og tror, at virkeligheden stadig ser ud som i filmen. Men der er sket meget på et år«, siger han.

LÆS OGSÅTerrortruslen er stadig i live – og den er rykket tættere på

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen er enig i, at ni års krig har tæret på danskernes tålmodighed.

»Folk er ved at være dødtrætte af den her krig. Men i forhold til målinger i andre lande er det det rene vand. Opbakningen er stadig stor«, siger han.

Socialdemokraterne under pres
Regeringens støtteparti vil først være med til at trække soldaterne ud, den dag terrornetværket »al-Qaeda er knust«.

Om få måneder skal partierne i gang med at forhandle den såkaldte Helmandplan for 2011 om de fortsatte mål for missionen.

LÆS LEDERAfghanistan vinker farvel til våbnene

Socialdemokraterne, der har støttet krigen siden starten, er under stort pres fra baglandet for at møde op med et krav om at trække soldaterne ud.

Formanden for partiets ungdomsorganisation, DSU, Peter Hummelgaard Thomsen, skriver i en kronik i Politiken i dag, at indsatsen har slået totalt fejl, og at partiets ledelse skal love vælgerne, at en ny regering ledet af Helle Thorning-Schmidt vil trække styrkerne hjem efter et valg.

Lykketoft: Man kan ikke sætte en dato
Det krav er et flertal af de socialdemokratiske kredsformænd enige i, viser en rundspørge, Politiken har lavet.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener dog, at det militære engagement kan vare »tre-fire år« endnu.

»Man skal se det som en proces. Det kan sagtens tænkes, at der flere år frem vil være dansk militært personale, der hjælper med træning. Derfor kan man ikke sætte en bestemt dato for, hvornår den sidste uniform forlader Afghanistan«, siger han.