Farvel til bryster, livmoder, æggestokke og æggeledere. Goddag til månedlige testosteron-indsprøjtninger, skægvækst og hår på brystkassen.

I de senere år har specielt transseksuelle kvinder, der ønsker at skifte deres køn ud med det mandlige, i højere grad lagt sig op på operationsbordet herhjemme for at få foretaget kønsskifteoperation.

Statistik fra Sundhedsstyrelsen, der giver tilladelsen til operationen af de transseksuelle inden for det danske sundhedsvæsen, viser, at flere kvinder end mænd har fået tilladelse til kønsskifteoperation.

I perioden 1. juli 2005–09 har Sundhedsstyrelsen givet 18 biologiske kvinder tilladelse til kønsskifteoperation, mens bare seks biologiske mænd har fået tilladelse til operation herhjemme. Historisk har der ellers altid været flere transseksuelle mænd end kvinder, der blev kønsskifteopereret i Danmark.

LÆS OGSÅDomstol: Kønsskifte giver brite tidligere pension

På Rigshospitalets Sexologisk Klinik, der har de transseksuelle i behandling, har man noteret sig den nye udvikling.

»Før sagde man, at der var tre mænd i forhold til hver biologisk kvinde, der ønskede at skifte, men inden for de sidste fem-ti år har vi set, at tallet har udlignet sig, og nogle år er der faktisk flere biologiske kvinder end mænd«, siger Ellids Kristensen, overlæge på Sexologisk Klinik.

International tendens
Tendensen er global, og overlægen vurderer, at årsagen er, at grænsen for normaliteten har rykket sig.

»Det er blevet mere acceptabelt at bryde med tidligere normer. Derved er der måske flere, der giver efter for et ønske, som de har haft igennem mange år, og der er flere unge, der har mod til at træde frem, fordi det er nemmere end før i tiden«, siger hun og fremhæver desuden vores mere liberale indstilling til plastikkirurgi.

»Det er blevet mere almindeligt, at man får lavet noget ved sin krop, så den svarer mere til det ønske, man har i forhold til egen krop«

Videodagbøger
Tobias Raun, der skriver ph.d. på RUC om transseksualitet og medier, forklarer ’kvinde til mand’-tendensen med, at der er kommet mere opmærksomhed omkring de transseksuelle ’kvinde til mand’-repræsentanter i det offentlige rum. Her spiller især det sociale medie YouTube en vigtig rolle.

»Der er langt flere tilgængelige oplysninger end tidligere. På YouTube kan man se, at det kan lade sig gøre at gå fra kvinde til mand, uden at man bliver den her transfreak, som ellers ofte bliver fremstillet i medierne. Det kan virke som et springbræt for nogle«, siger Tobias Raun.

LÆS OGSÅOppositionen kræver flere rettigheder til transkønnede

I Danmark har Rigshospitalets Sexologisk Klinik i øjeblikket omkring 50 personer i behandling, der lider af en eller anden form for kønsidentitetsforstyrrelse. Gennem samtaler og psykologiske test forsøger psykiaterne at stille den rette diagnose og behandling.

Der går mindst to år fra den potentielt transseksuelle bliver henvist til Sexologisk Klinik, til han eller hun kan gøre sig håb om at blive godkendt til operation. Ofte går der dog endnu længere tid.

Ventetiden inden tilladelsen til operation er ofte lang og svær for de transseksuelle.

»Jeg kunne ikke lave om på min hjerne, og hvordan jeg følte, men jeg kunne ændre ting på min krop, som gjorde, at jeg følte mig som en helt menneske. Hvorfor skal nogen diktere, hvordan jeg skal leve mit liv? Gælder ordsproget ’at være sin egen lykkes smed’ ikke for os alle?«, spørger 31-årige ’Silas’, der efter 29 år i en kvindekrop endelig har fået en krop, der næsten ligner den, han har længtes efter.

LÆS OGSÅQueer er det nye femi-slagord

Danmark har ry for at være blandt de mest restriktive lande i Europa, når det drejer sig om at give tilladelse til kønsskifteoperation.

En sammenligning med Sverige i perioden 2005-09 bekræfter billedet. Hvor Danmark har givet 24 tilladelser til kønsskifteoperation, har Sverige givet 219 tilladelser. I Danmark er der desuden givet fire afslag mod to afslag i Sverige i samme periode.